Gå til sygdomsliste

Hvad skal du spise, når du har kræft?

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, så er den mad, der er sund for dig som kræftpatient, præcis den samme, som er sund for alle andre.

Et vigtigt formål med at spise sundt er, uanset om du har kræft eller ej, at bevare normalvægten.

Overvægt øger risikoen for at få blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Undervægt er heller ikke godt, når du skal igennem en krævende kræftbehandling.

Når du er i behandling for kræft, er det dog først og fremmest vigtigt, at du ikke taber dig. Hold derfor øje med, om du spiser nok til at holde vægten.

Blandede bær på et bord
Glem de almindelige kostråd ved vægttab og lille appetit

Når du er i behandling for kræft, er det vigtigt, at du ikke taber dig. Hold derfor øje med, om du spiser nok til at holde vægten.

Hvis du har tabt dig, eller kun kan spise små portioner, har du måske brug for flere kalorier.

Nedsat appetit og vægttab

Kræftsygdommen og -behandlingen kan give gener som f.eks. kvalme, synkebesvær eller smerter i munden, som gør, at du må tage særlige hensyn. Her finder du gode råd, hvis du oplever spiseproblemer:

Problemer med at spise

Hvis du skal holde normalvægten, kan du følge nedenstående råd.

1. Spis varieret

Ved at spise et bredt udvalg af grøntsager, frugt, kornprodukter, fisk og kød sikrer du din krop alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er langt bedre at få alle nødvendige næringsstoffer end at få meget store mængder af nogle få.

2. Skru ned for kødet

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man højst spiser 500 gram kød fra okse, kalv, lam og gris (ofte omtalt som rødt kød) om ugen. Rødt kød giver øget risiko for kræft – især tarmkræft – når vi spiser det i store mængder. Det handler sandsynligvis om kødets indhold af såkaldt hæm-jern (stoffet som giver den røde farve), og at der dannes kræftfremkaldende stoffer, når kødet bliver stegt eller grillet ved høj varme. Vær opmærksom på, at betegnelsen ’rødt kød’ i denne sammenhæng ikke har noget at gøre med, hvor gennemstegt kødet er. Det er blot en fællesbetegnelse for kød fra okse, kalv, lam og gris. De 500 gram gælder altså uanset om kødet er gennemstegt eller ej.

I stedet for rødt kød kan du spise fisk, skaldyr og fjerkræ, der er magre og proteinholdige alternativer. Tørrede bønner, kikærter og linser er også gode kilder til protein.

Spis kun lidt kødpålæg, pølser og røgvarer

Du kan især tænke på at skære forbruget af såkaldt forarbejdet kød (f.eks. pålæg, bacon og pølser) ned til et minimum. Produkterne indeholder ofte nitritsalt, som man ved er kræftfremkaldende, ligesom røgning hyppigt bruges i forarbejdningen. Ved røgning dannes kræftfremkaldende stoffer.

Spis derfor kun produkter som røget fisk, bacon, røgede pølser og skinke ved særlige lejligheder eller undgå dem helt. Det gælder også produkter med tilsat røgaroma.

Konserveringsmidlerne nitrit og nitrat tilsættes ofte i pølser og pålæg. De kan omdannes til nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Begræns derfor dit forbrug af pølser og pålæg. Hvis du ind imellem gerne vil have pølser eller pålæg, er det en god idé at vælge danske, økologiske produkter, da de ikke må tilsættes nitrit og nitrat og generelt indeholder få tilsætningsstoffer. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for økologi uden for Danmark.

Kød fra okse, svin og lam

3. Spis fuldkorn - vælg de kornsorter, du kan lide, i fuldkornsudgave

Fuldkorn forebygger kræft. Dels fordi fibrene i fuldkornet er gode for tarmsystemet og fordøjelsen. Dels fordi fuldkorn mætter godt, og derfor hjælper os til at holde normalvægten, hvilket er med til at forebygge kræft. Særligt er det meget velunderbygget, at fuldkorn beskytter imod udvikling af tarmkræft. Derudover peger ny forskning på, at kræftpatienter, der spiser meget fuldkorn, klarer sig bedre.

Fuldkorn betyder, at hele kornet er med. Ikke nødvendigvis som ét helt korn – kornet kan sagtens være valset til flager eller gryn eller malet til mel, når blot hele kornet males eller valses. De fleste kostfibre, vitaminer og mineraler i et korn sidder i kornets skal og kim. Er de skilt fra, før kornet males, får vi hovedsageligt den stivelse, der er i frøhviden. Det er f.eks. tilfældet med almindeligt hvedemel. Derfor er det en god idé at vælge fuldkorn først og begrænse forbruget af det raffinerede korn. Både mel, brød og pasta kan fås i fuldkornsvarianter.

Solsikkekerner og hørfrø får et brød til at se groft ud, men kerner og frø er ikke fuldkorn. Ofte vil et brød med færre frø og kerner derfor have et højere fuldkornsindhold. Frø og kerner indeholder meget fedt. Derudover har de et højt indhold af tungmetallet cadmium, som ophobes i kroppen. Solsikkekerner og hørfrø bør derfor kun spises i begrænsede mængder.

En stabel rugbrød

Forskning viser, at risikoen for tyk- og endetarmskræft mindskes med ca. 20 procent, hvis man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød

4. Vælg især flydende fedtstoffer

Særligt de umættede fedtstoffer, der hedder mono-umættede fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer, er gode at få. De findes hovedsageligt i planteolier som raps- og olivenolie og i fisk. Mandler og nødder er også gode kilder til både sunde fedtstoffer og fibre. Til gengæld er det godt at skære ned på de fedtstoffer, vi får fra animalske produkter som kød og smør, som har et højt indhold af mættede fedtsyrer.  

5. Spis frugt og grønt. Vælg varieret - og især de grove grøntsager

At spise frugt og grønt er med til at forebygge overvægt, som er en væsentlig del af en kræftforebyggende kost. Samtidig er frugt og grønt gode kilder til en række vitaminer og mineraler, og de grove grøntsager er derudover rige på fibre og andre sunde plantestoffer.

Det er godt at spise mange forskellige frugter og grøntsager – og særligt de grove grøntsager som kål, løg og rodfrugter.

Det er populært at presse juice af frugt og grønt. Juice indeholder ofte meget energi i form af frugtsukker. Juice kan være godt, hvis du f.eks. har kvalme, men det kan ikke erstatte et måltid, da du ikke får alle næringsstoffer og fibre med, når frugt og grønt presses. Et bedre alternativ kunne være smoothies, hvor frugt eller grønt blendes.

Hvis du ikke har problemer med appetitten, kan juice og smoothies derimod resultere i, at du får unødvendigt meget energi, da det ikke mætter i lige så høj grad at drikke som at spise. Desuden kan variationen nemt blive mindre – ofte indeholder juice og smoothies store mængder af få slags frugt eller grønt.

Rødkål

Især har kål og løg vist sig at have gode egenskaber i forhold til kræft.

Du må ikke tabe dig under kræftbehandlingen

En del kræftpatienter oplever, at de taber sig meget og kun kan spise små portioner ad gangen. Hvis det er tilfældet, bør du, indtil din vægt og appetit igen er normal, se bort fra de syv råd og i stedet tænke på at spise mad, der har et højt fedtindhold, og som giver dig protein.

Spar til gengæld på de madvarer, vi normalt betragter som sunde, altså frugt, grønt og fuldkorn, da de mætter meget, men har et lavt energiindhold.

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab

6. Tjek varedeklarationen – vælg produkter med få og genkendelige ingredienser

I dag spiser vi mange industrielt fremstillede fødevarer med lange varedeklarationer. Der er ikke nødvendigvis noget usundt eller kræftfremkaldende i et produkt, fordi ingredienslisten er lang. Men vi kender ikke de fulde effekter af alle tilladte tilsætningsstoffer eller af de mange forskellige blandinger af tilsætningsstoffer, der findes i vores fødevarer i dag. Derfor er det et godt tryghedsprincip som udgangspunkt at gå efter varer, som ikke indeholder for mange ingredienser, og hvor du kan genkende de råvarer, der står i ingredienslisten.

Tilsætningsstofferne nitrat, nitrit og røgaroma, der ofte tilsættes pålæg og røgvarer, er kræftfremkaldende.

7. Spar på tilsat sukker og salt

Der er i dag hverken bevis for, at sukkerholdige fødevarer påvirker risikoen for at få kræft, eller at sukker har en negativ effekt, når du har kræft. Sukkerholdige fødevarer beskrives nogle gange som 'tomme kalorier', fordi de indeholder meget energi, men ikke nogen af de stoffer, som kroppen har brug for. For mange tomme kalorier er med al sandsynlighed en væsentlig årsag til overvægt. Derfor er det en vigtig generel anbefaling at undgå sukker i større mængder. Det gælder uanset, om man har kræft eller ej.

Som kræftpatient i behandling kan du dog have brug for ekstra kalorier, og det kan sukkerholdig mad være med til at give. Derfor kan det være fint i en periode at se bort fra dette råd.

Færdig med kræftbehandlingen: Sund mad kan være med til at bygge kroppen op

Mange patienter tænker over, hvor meget maden betyder for overlevelse og tilbagefald efter kræftbehandlingen.

Madens betydning i forhold til overlevelse og forebyggelse af tilbagefald er endnu ikke tilstrækkelig undersøgt, men forskning tyder på, at overvægt og manglende fysisk aktivitet øger risikoen for tilbagefald af nogle kræftsygdomme. Derfor anbefales kræftoverlevere at følge de samme kostråd, som gælder for kræftforebyggelse generelt. Dvs. at spise en varieret kost af grøntsager, fuldkorn og fisk, samt at begrænse indtaget af kød fra okse, kalv, lam og gris (ofte omtalt som rødt kød). 

I stedet for at tage kosttilskud eller stærke tabletter med vitaminer og mineraler anbefales det at få de sunde stoffer (mikronæringsstoffer) fra en varieret kost:

Læs alt om kost og kræft

Kost til kræftpatienter - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning