Gå til sygdomsliste

Hvad skal du spise, når du har kræft?

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, så er den mad, der er sund for dig som kræftpatient, præcis den samme, som er sund for alle andre.

Et vigtigt formål med at spise sundt er, uanset om du har kræft eller ej, at bevare normalvægten.

Overvægt øger risikoen for at få blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Undervægt er heller ikke godt, når du skal igennem en krævende kræftbehandling.

Hvis du har tabt dig eller har problemer med at spise, gælder andre regler

Hvis du har tabt dig, eller kun kan spise små portioner, har du måske brug for flere kalorier.

Nedsat appetit og vægttab

Kræftsygdommen og -behandlingen kan give gener som f.eks. kvalme, synkebesvær eller smerter i munden, som gør, at du må tage særlige hensyn. Her finder du gode råd, hvis du oplever spiseproblemer:

Problemer med at spise

Hvis du skal holde normalvægten, kan du følge nedenstående råd.

1. Spis varieret

Ved at spise et bredt udvalg af grøntsager, frugt, kornprodukter, fisk og kød sikrer du din krop alle de næringsstoffer, den har brug for. Det er langt bedre at få alle nødvendige næringsstoffer end at få meget store mængder af nogle få.

2. Skru ned for kødet

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man højst spiser 500 gram kød fra okse, kalv, lam og gris (ofte omtalt som rødt kød) om ugen. Rødt kød giver øget risiko for kræft – især tarmkræft - når vi spiser det i store mængder. Det er sandsynligvis en kombination af et ofte højt indhold af mættet fedt, kræftfremkaldende stoffer i kødet som f.eks. nitratforbindelser, og at der dannes kræftfremkaldende stoffer, når kødet bliver stegt eller grillet ved høj varme. Vær opmærksom på, at betegnelsen ’rødt kød’ i denne sammenhæng ikke har noget at gøre med, hvor gennemstegt kødet er. Det er blot en fællesbetegnelse for kød fra okse, kalv, lam og gris. De 500 gram gælder altså uanset om kødet er gennemstegt eller ej.

I stedet for rødt kød kan du spise fisk, skaldyr og fjerkræ, der er magre og proteinholdige alternativer. Tørrede bønner, kikærter og linser er også gode kilder til protein.

Spis kun lidt kødpålæg, pølser og røgvarer

Du kan især tænke på at skære forbruget af såkaldt forarbejdet kød (f.eks. pålæg, bacon og pølser) ned til et minimum. Produkterne indeholder ofte meget salt og en række tilsætningsstoffer, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende.

Spis kun røgede produkter som røget fisk, bacon, røgede pølser og skinke ved særlige lejligheder eller undgå dem helt, da nogle af de stoffer, der dannes ved røgning, er kræftfremkaldende. Det gælder også produkter med tilsat røgaroma.

Konserveringsmidlerne nitrit og nitrat tilsættes ofte i pølser og pålæg. De kan omdannes til nitrosaminer, som er kræftfremkaldende. Begræns derfor dit forbrug af pølser og pålæg. Hvis du ind imellem gerne vil have pølser eller pålæg, er det en god idé at vælge danske, økologiske produkter, da de ikke må tilsættes nitrit og nitrat og generelt indeholder få tilsætningsstoffer (vær opmærksom på, at der gælder andre regler for økologi uden for Danmark).

Sund mad mod kræft

Du kan f.eks. spise fuldkorn som gryn, i brød eller pasta.

3. Spis fuldkorn - gerne rug

Fuldkorn har en kræfthæmmende virkning. Dels fordi fibrene i fuldkornet er gode for tarmsystemet og fordøjelsen. Dels fordi fuldkorn mætter godt, og derfor hjælper os til at holde normalvægten, hvilket er med til at forebygge kræft.

Fuldkorn betyder, at hele kornet er med. Ikke nødvendigvis som ét helt korn -  kornet kan sagtens være valset til flager eller gryn eller malet til mel, når blot hele kornet males eller valses. De fleste kostfibre, vitaminer og mineraler i et korn sidder i kornets skal og kim. Er de skilt fra, før kornet males, får vi hovedsageligt den stivelse, der er i frøhviden. Det er f.eks. tilfældet med almindeligt hvedemel. Derfor er det en god idé at vælge fuldkorn først – og gerne rug – og begrænse forbruget af hvidt hvedemel, hvidt brød og pasta.

Selv om solsikkekerner og hørfrø får et brød til at se groft ud, er de ikke gode kilder til fuldkorn. De giver ikke et højere fiberindhold – til gengæld et højere fedtindhold. Derudover har de et højt indhold af tungmetallet cadmium, som ophobes i kroppen. Solsikkekerner og hørfrø bør derfor kun spises i begrænsede mængder.

 

4. Vælg især flydende fedtstoffer

Særligt de umættede fedtstoffer, der hedder mono-umættede fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer, er gode at få. De findes hovedsageligt i planteolier som raps- og olivenolie og i fisk. Mandler og nødder er også gode kilder til både sunde fedtstoffer og fibre. Til gengæld er det godt at skære ned på de fedtstoffer, vi får fra animalske produkter som kød og smør, som har et højt indhold af mættede fedtsyrer.  

 

Sund mad mod kræft

5. Spis frugt og grønt, særligt kål og grove grøntsager

At spise frugt og grønt er med til at forebygge overvægt, som er en væsentlig del af en kræftforebyggende kost. Samtidig er frugt og grønt gode kilder til en række vitaminer og mineraler, og de grove grøntsager er derudover rige på fibre og andre sunde plantestoffer.

Det er godt at spise mange forskellige frugter og grøntsager - og særligt de grove grøntsager. Især har kål og løg vist sig at have gode egenskaber i forhold til kræft. Det gælder alle slags løg og kål og altså ikke kun broccoli, som man ofte hører om.

Bær og krydderurter ser også ud til at have en særligt god virkning i forhold til kræft.

Det er populært at presse juice af frugt og grønt. Juice indeholder ofte meget energi i form af frugtsukker. Juice kan være godt, hvis du f.eks. har kvalme, men det kan ikke erstatte et måltid, da du ikke får alle næringsstoffer og fibre med, når frugt og grønt presses. Et bedre alternativ kunne være smoothies, hvor frugt eller grønt blendes.

6. Tjek varedeklarationen - vælg produkter med få og genkendelige ingredienser

I dag spiser vi mange industrielt fremstillede fødevarer med lange varedeklarationer. Der er ikke nødvendigvis noget usundt eller kræftfremkaldende i et produkt, fordi ingredienslisten er lang. Men vi kender ikke de fulde effekter af alle tilladte tilsætningsstoffer eller af de mange forskellige blandinger af tilsætningsstoffer, der findes i vores fødevarer i dag. Derfor er det et godt tryghedsprincip som udgangspunkt at gå efter varer, som ikke indeholder for mange ingredienser, og hvor du kan genkende de råvarer, der står i ingredienslisten.

Tilsætningsstofferne nitrat, nitrit og røgaroma, der ofte tilsættes pålæg og røgvarer, er kræftfremkaldende.

7. Spar på tilsat sukker og salt

Der er i dag ikke endeligt bevis for en negativ sammenhæng mellem sukker i maden og kræft. Men det kan generelt anbefales at spare på det tilsatte sukker i maden, hvis du vil holde normalvægten.

Der er endnu ikke stor viden om salt i maden og kræft, men undersøgelser viser, at et højt saltindhold i maden giver en øget risiko for mavekræft. Derudover giver det øget risiko for hjerte-karsygdomme. Derfor anbefaler Kræftens Bekæmpelse at spare på tilsat salt og meget saltholdige madvarer, som f.eks. pålæg.

8. Hvis du taber dig meget, gælder andre regler

Hvis du på grund af sygdom eller behandling taber dig meget eller har en meget lille appetit, er det vigtigste formål med din mad at modvirke, at du taber dig. Du skal altså spise mad, der selv i små portioner indeholder meget energi.

Det betyder, at du indtil din vægt og appetit igen er normal, skal se bort fra de syv
råd ovenfor og i stedet tænke på at spise mad, der har et højt fedtindhold, og som giver dig protein.

Spar til gengæld på de madvarer, vi normalt betragter som sunde, altså frugt, grønt og fuldkorn, da de mætter meget, men har et lavt energiindhold.

Læs mere om nedsat appetit og vægttab:

Nedsat appetit og vægttab

Til pårørende

Hvis den syge har manglende appetit og taber sig, kan du sammen med den syge prøve dig frem med forskellige retter eller nye spisevaner. Måske hjælper det at servere flere små måltider i løbet af dagen. Som pårørende kan det være svært at se på, at den syge taber sig og ikke har lyst til at spise, selvom man gør sit bedste for at servere god mad. Den syges behov kan hele tiden ændre sig, og selvom det kan være frustrerende, kan du støtte ved at blive ved med at prøve dig frem til mad, som den syge har lyst til og kan spise.

6 gode grupper af råvarer
  • Fuldkorn (alle slags og særligt rug)
  • Løg (alle former for løg, f.eks. zittauerløg, rødløg, hvidløg og forårsløg)
  • Kål (alle slags kål, f.eks. blomkål, spidskål, rødkål og broccoli)
  • Bær
  • Fisk og skaldyr
  • Krydderier og krydderurter

Særligt sunde råvarer?

Enkeltstående råvarer bliver ofte fremhævet som værende særligt gode mod kræft, f.eks. broccoli, gurkemeje og grøn te. Man kan næsten få det indtryk, at man kan spise sig rask ved hjælp af en enkelt fødevare. Tanken er besnærende, men det er desværre ikke så ligetil.

Selv om laboratorieundersøgelser kan vise, at en bestemt plante hæmmer kræftcellers vækst, er det for de fleste fødevarer langt sværere at finde bevis for samme positive effekt, når de testes på mennesker. Her viser enkelte stoffer og råvarer sig sjældent at have en markant virkning på kræft.

Der er dog seks større grupper af fødevarer, som danner en rigtig god basis for sund mad både før og efter en kræftdiagnose.

Læs mere:

Se her, hvornår du kan ringe til Kræftlinjens diætist.

Kræftlinjen

Om hvordan du kan smage maden til og bruge sæsonens råvarer.

Tips til at vække din appetit

Læs svarene på nogle af de oftest stillede spørgsmål om kost og kræft.

Ofte stillede spørgsmål 

Her finder du opskrifter på sund mad og drikke, når du har kræft eller gerne vil forebygge sygdommen.

Opskrifter

Læs alt om kost og kræft

Kost til kræftpatienter - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.