Gå til sygdomsliste

Gode råd til en god søvn

Det har stor betydning for livskvaliteten, at vi får vores søvn. Få her nogle enkle råd til at sove bedre og læs hvilke søvnvaner, du bør undgå.

Gode sovevaner:

  • At gå i seng og stå op på faste tidspunkter (også i weekenden)

  • At soveværelset er så mørkt og støjfrit som muligt

  • At soveværelset har en behagelig temperatur, hverken for koldt eller varmt

  • At spise faste måltider og ikke gå sulten i seng

  • At være fysisk aktiv – fysisk aktivitet giver en naturlig træthed.
Arbejd med din søvn på egen hånd

Hvis du har svært ved at falde i søvn, vågner om natten eller bare ikke føler dig udhvilet af nattesøvnen, så kan du arbejde med dine søvnproblemer på egen hånd med "Sov godt". Her kommer professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae med sunde og varige løsninger på søvnproblemer. Det er et program, som består af to cd'er og et arbejdshæfte, hvor du arbejder med at genoprette og fastholde et sundt søvnmønster.

Køb "Sov godt" i Kræftens Bekæmpelses netbutik og støt samtidig Ditliv

Undgå:

  • Stimulanser som nikotin, alkohol og koffein

  • At drikke for meget inden du går i seng

  • At sove længere, end du har brug for, for at føle dig udhvilet

  • At tage problemer med i seng. Tænk, så vidt muligt, ikke på dagens og morgendagens problemer. Som kræftpatient kan dette være svært, og i visse tilfælde må du leve med at tankerne fortsætter med at køre rundt i hovedet efter sengetid.

  • At sove lur efter klokken 14, hvis du kan. En kort lur efter frokost er ok, men så vidt muligt ikke mere end 20-30 minutter. Hvis du oplever at være træt som følge af kræft, er det helt ok at tage en lur, også efter klokken 14.
  • At se på uret, mens du prøver at falde i søvn, eller når du vågner om natten

  • At bruge soveværelset til andet end søvn og sex, så vidt det er muligt. Hjernen skal forbinde sengen med søvnighed og træthed, ikke aktivitet og vågenhed

  • At gå i seng, før du er søvnig

  • At anstrenge dig for at falde i søvn – anstrengelse fremmer vågentilstand

  • Sovemedicin. Længerevarende forbrug er uhensigtsmæssigt, da effekten er begrænset (ca. 10-15 min.). Kroppen vænner sig til sovemedicinen, og der er bivirkninger som døsighed, svækket hukommelse og koncentrationsevne. Kræftpatienter er dog undtaget, da de i perioder kan have særligt svært at falde i søvn. Her kan sovemedicin være en hjælp til at få en regelmæssig søvn.

Undgå rygning

Ditliv bakker dig op, hvis du vil følge rådet om, at undgå stimulanser som nikotin. Hjælp til rygestop er dog ikke en del af Ditliv. Vi henviser dig derfor til Kræftens Bekæmpelses og kommunens eksisterende tilbud om rygestop: 
Rygestop

Stoplinien, gratis tilbud via hjemmeside eller telefon

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Gå! Det er sundt

I denne artikel fra sundhedsmagasinet Iform, fortæller sundhedsekspert Chris MacDonald om de mange fordele ved at gå.  

Læs artikel


Mentale ressourcer og kræft

Når den samme negative tanke bliver ved med at komme op til overfladen, og man vender og drejer den igen og igen, kaldes det ruminering. Chris MacDonald fortæller her om, hvad man kan gøre for at komme ud af et negativt tankemønster.

Hvordan har søvn indflydelse på dit velbefindende?

Professor, dr. med.; cand. psych Bobby Zachariae forklarer om søvns indflydelse på fysisk og psykisk velbefindende. Derudover giver han gode råd til, hvordan du opnår en god og sund søvn.