Gå til sygdomsliste

De fem grundsmage

Når alle grundsmagene er til stede i et måltid, bliver alle dine smagsløg aktiveret. Det betyder, at du vil føle dig behageligt mæt efter at have spist og hjælpe til, at du ikke får en pludselig trang til chokolade eller chips en halv time efter aftensmaden.

Aromaer

Smag består også af aromaer, og dem opfanger vi gennem næsen. Størstedelen af det, vi smager, kan vi derfor genkende gennem lugtesansen. Det er for eksempel næsen, der afgør, at det sure, du spiser, netop er citronsaft og ikke noget andet. Man kan altså sige, at aromaerne giver forskellige nuancer til grundsmagene. Det betyder også, at det er sværere at smage noget, hvis man ikke kan lugte. Prøv at holde dig for næsen, når du smager på noget. Og prøv så at smage på det samme uden at holde dig for næsen.

Smag maden til

Hvis man kender grundsmagene og ikke mindst de madvarer, der repræsenterer dem, bliver det meget nemmere at lave lækker mad og få en bedre smagsoplevelse. At smage til kræver lidt øvelse, men tiden er givet godt ud i sidste ende. Det er en god idé at smage maden til med udgangspunkt i de grundsmage, som allerede er i den ret, du laver. Hvis den f.eks. er naturligt sød, kan du stille og roligt tilføre de andre grundsmage, indtil du får en balanceret smag. Hvis du går frem efter en opskrift og mangler en ingrediens, så kig i køkkenskabene og vælg noget andet, der repræsenterer den samme smagsnuance. Mangler du for eksempel en citron, kan du bruge andre citrusfrugter eller en eddike.

De fem grundsmage

Salt

Forstærker madens egen smag. Du får bl.a. den salte grundsmag ved at bruge: Salt i alle varianter, soja, fiskesauce, kapers og oliven.

Sødt

Afrunder madens smag. Sødmen skaber smagsfylde og balancerer de bitre eller syrlige nuancer i maden. Du får bl.a. den søde grundsmag ved at bruge: Honning, juice, frugt og rodfrugter (gulerødder, rødbede og selleri) og aromatiske krydderier (fx kanel).

Surt

Fremmer smagens friskhed og livlighed. Du får bl.a. den sure grundsmag ved at bruge: Citron, lime, eddike, vin og syrnede mælkeprodukter.

Bittert

Giver modvægt og balance i forhold til madens salte nuancer, men især i forhold til fedme og sødme. Du får bl.a. den bitre grundsmag ved at bruge:Peber, kål, krydderurter, kaffe, kakao, grape og skræller fra kartofler eller frugter.

Umami

Umami kræver lidt mere øvelse at genkende og bruge end de fire andre smage. Men når vi laver mad, er umami ofte til stede helt af sig selv i en eller anden udstrækning. Du kan derfor roligt koncentrere dig om at blive stærk i at smage til med de fire andre grundsmage, før du går videre til umami. Umami kan beskrives som smagsfylde eller velsmag i maden. Nogle kalder også umami for ”kødsmag”. Umami siges at få de andre ingredienser til at træde frem og smage af mere. Hvis din mad bliver ved at smage som om, der mangler noget, du ikke helt kan sætte fingeren på, er der en god chance for, at det er umami. Særligt ved rene grøntsagsretter kan smagen af umami være svær at opnå, så her kan det være godt at tænke over at bruge de grøntsager, der fremhæver smagen af umami.

Du får bl.a. grundsmagen umami ved at bruge: Modne tomater, kogte kartofler, kød, fisk, skaldyr, æg, mælk, ost, svampe, kål, tang, soja, miso og worcestershire sauce. Umami findes særligt i gærdede og lagrede madvarer.

Brug smagskompasset

Kbh Madhus har lavet et illustrativt smagskompas, som gør det let og overskueligt at finde ud af, i hvilke råvarer man finder de forskellige grundsmage, og hvordan de påvirker hinanden. Brug smagskompasset som et nyttigt redskab i hverdagen.

Smagskompasset   

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Gode råd, hvis du har kræft

Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.

Hvad kan du selv gøre


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter


Gå! Det er sundt

I denne artikel fra sundhedsmagasinet Iform, fortæller sundhedsekspert Chris MacDonald om de mange fordele ved at gå.  

Læs artikel


Mentale ressourcer og kræft

Når den samme negative tanke bliver ved med at komme op til overfladen, og man vender og drejer den igen og igen, kaldes det ruminering. Chris MacDonald fortæller her om, hvad man kan gøre for at komme ud af et negativt tankemønster.

Hvordan har søvn indflydelse på dit velbefindende?

Professor, dr. med.; cand. psych Bobby Zachariae forklarer om søvns indflydelse på fysisk og psykisk velbefindende. Derudover giver han gode råd til, hvordan du opnår en god og sund søvn.