Vaccination mod COVID-19

Hvornår skal jeg vaccineres?

Der er ikke vacciner nok til, at hele Danmarks befolkning kan blive vaccineret på samme tid. Derfor arbejder myndighederne med en prioriteret liste, hvor de mest sårbare danskere og frontpersonale vaccineres først.

Kræftpatienter i ’særlig øget’ risiko vil blive vaccineret før kræftpatienter, som er i ’øget’ risiko.

Myndighederne har meldt ud, at kræftpatienter i særlig øget risiko får tilbudt første stik senest uge 8 (slutningen af februar) og næste stik senest uge 12 (midten af marts).

Kræftpatienter i øget risiko under 65 år får tilbudt første stik senest uge 16 (midten af april) og næste stik senest uge 18 (starten af maj).

Du kan se den overordnede vaccinationsplan her:

Vaccinationskalender

- og en detaljeret vaccinationsplan her:

Detaljeret vaccinationskalender

Er jeg i ’særlig øget’ risiko eller i ’øget’ risiko?

Det er den læge, der behandler dig på kræftafdelingen, som vurderer, om du tilhører gruppen med ’særlig øget’ risiko, og du dermed er blandt de første, der skal have vaccinationen. Kræftafdelingen visiterer altså til vaccination, men det er myndighederne, som godkender visitationen.

Om man er i særlig øget risiko sker ud fra en konkret individuel, lægefaglig vurdering.

Personer i særlig øget risiko kan for eksempel være patienter med aktiv og udbredt kræftsygdom, herunder hæmatologiske kræftsygdomme, og særligt hvis der samtidigt er igangværende eller planlagt behandling med kemoterapi, strålebehandling, immunhæmmende behandling mv.

Derudover kan alderen være en væsentlig faktor for den individuelle risikovurdering. Det kan betyde, at patienter, som er ældre end 65-70 år, og som lider af svære sygdomme, typisk kan tilhøre gruppen med særlig øget risiko, mens yngre med samme sygdomme og tilstande måske ikke gør.

Da der er tale om en konkret, individuel vurdering, kan man ikke sammenligne sig selv med andre med samme sygdomme og tilstande i forhold til vaccinationsprogrammet.

Du kan læse myndighedernes information om vaccinationsprogrammet her:

Information fra Sundhedsstyrelsen om vaccinationsprogrammet

Se video fra Sundhedsstyrelsen om vaccination mod COVID-19 (2:06 min.):

Du får automatisk besked via e-Boks, når det er din tur

Du får besked i e-Boks, når det er din tur til at blive vaccineret. Hvis du ikke har e-Boks, får du brev med posten.

Har du god grund til at tro, at du burde have fået tilbud om vaccinen, men ikke fået en besked, kan du tale med din hospitalslæge eller praktiserende læge om din bekymring. Din læge kan dog ikke svare på tidspunktet for, hvornår du får vaccinen.

Her kan du læse uddybende om det faglige grundlag for, hvordan man prioriterer, hvem der skal tilbydes vaccination i første fase:

Retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19

Visse pårørende til kræftpatienter kan få tilbudt vaccination mod COVID-19

På nuværende tidspunkt gives der tilbud om vaccination til pårørende, som er fast involveret i helt særlige plejeopgaver, eller som fungerer som en uundværlig omsorgsperson i plejen og omsorgen for en person i særligt øget risiko ved COVID-19. 

Man vil som pårørende også få tilbudt vaccinationen, hvis man er pårørende til en person i særligt øget risiko, som ikke selv kan vaccineres, eller hvor man forventer, at der vil være utilstrækkelig effekt af vaccinen.

Det er lægen til den person, man er pårørende til, som vurderer, om man skal tilbydes vaccination.

Hvis du som pårørende skal tilbydes vaccinen, får du automatisk besked via e-boks. Er du i tvivl, kan du spørge den hospitalslæge, der behandler den person, du er pårørende til.

Er vaccinen sikker?

Før en vaccine godkendes, er den testet i store forsøg med titusindvis af forsøgspersoner. Selvom vaccinerne mod COVID19 er udviklet hurtigere end normalt, er der foretaget den samme grundige gennemgang af dokumentationen.

Der kan være milde og forbigående bivirkninger, som for eksempel ubehag, rødme det sted du er blevet stukket, let feber og muskelømhed.

Hvis du derimod oplever alvorlige symptomer, eksempelvis allergiske symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hududslæt, bør du kontakte din læge. Det skriver Lægemiddelstyrelsen på deres hjemmeside.

Læs mere om vaccinen her:

Vacciner mod COVID-19

Får jeg hverdagen tilbage med min vaccine?

Under corona har mange oplevet, at der er blevet lagt et ekstra lag af bekymring oveni bekymringen om kræftsygdommen. Nogle har også valgt at holde sig mere eller mindre isoleret eller kun set ganske få mennesker.

Selvom man nu vaccineret, så får man desværre ikke hverdagen tilbage lige med det samme. I lang tid vil man skulle følge de samme retningslinjer for afstand og hygiejne som hidtil. Og man vil stadig skulle blive hjemme, hvis man føler sig syg eller har symptomer på COVID-19. Ifølge myndighederne skyldes det, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der derfor er en lille risiko for, at man kan blive smittet, selvom man er fuldt vaccineret.

Du skal også stadig testes, hvis du får symptomer på COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet.

Kan personer med nedsat immunforsvar blive vaccineret?

På Kræftlinjen får rådgiverne løbende spørgsmål, om man kan tåle at få corona-vaccinen, hvis man har nedsat immunforsvar. Ifølge myndighederne kan personer med immundefekt, eller personer som får immunsupprimerende behandling, f.eks. højdosis prednisolon eller biologisk behandling, normalt godt blive vaccineret. Effekten af vaccinen kan dog være nedsat.

Hvis du er i tvivl, så tal med den læge, der behandler dig.

Læs alt om corona og kræft: 

Corona - forsiden