Gå til sygdomsliste

Pårørende på plejeorlov?

Inden en ægtefælle eller et familiemedlem tager plejeorlov, må I sammen overveje fordele og ulemper ved ordningen, der kan være psykisk og fysisk krævende for den pårørende.

Pårørende på plejeorlov

Det kan være en god ide at afstemme forventninger til hinanden, inden I beslutter, om plejeorlov er det rigtige for jer.

For nogle familier er plejeorlov den bedste løsning, for andre familier er den bedste løsning at have den konstante professionelle hjælp, man får på hospitalet eller et hospice.

Det er vigtigt, at I snakker om, hvordan det ville være at dø hjemme med en pårørende som plejer. I kan overveje fordele og ulemper for både den pårørende og den kræftsyge. Der er stor forskel på, hvordan mennesker har det med at pleje en, man elsker, der skal dø.

Det er en god idé, at man som pårørende ikke lover, at man har plejeorlov til det sidste. Nogle gange kan situationen ændre sig, så det ikke er muligt for den pårørende at pleje den syge i hjemmet længere.

Nogle gange har den syge og den pårørende forskellige ønsker og behov - her er det en god idé at få hjælp til overvejelsen af f.eks. lægen, hjemmesygeplejersken eller det palliative team.

Få hjælp hos Kræftens Bekæmpelse

I er altid velkomne til at kontakte en af vores rådgivninger eller ringe til Kræftlinjen for at få hjælp til at træffe beslutning om plejeorlov eller evt. afbrydelse af plejeorlov:

Rådgivning

Værd at overveje inden en pårørende tager plejeorlov

Det er en stor opgave at passe en alvorligt syg derhjemme, så den pårørende skal være klar til at påtage sig opgaven, både fysisk og psykisk. Det er vigtigt, at I inden plejeorloven tænker det godt igennem.

For nogle pårørende er det vigtigste at være sammen i den sidste tid og være med til at pleje den uhelbredeligt syge. For andre er det vigtigere, at professionelle står for plejen, så man f.eks. kan koncentrere sig om at være ægtefælle eller ven.

Plejeorlov kan også være udelukket, fordi man ikke har mulighed for at løfte opgaven fysisk eller psykisk.

Sorgen forsvinder aldrig, men jeg lever fint med den. Og jeg er fortsat dybt taknemmelig over, at jeg passede min mand. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det er selvfølgelig hårdt arbejde at passe og pleje en døende, men man har meget mere overskud, end man tror, sådan havde jeg det i hvert fald

Kvinde, pårørende

Tal med sundhedspersonalet

I kan få hjælp til at træffe beslutningen om plejeorlov af sygeplejersken, det palliative team eller lægen. I kan f.eks. spørge den professionelle om, hvad I kan forvente, hvis I vælger, at den pårørende tager plejeorlov.

Hvordan ser en hverdag ud? Gør den type kræft, man har, noget særligt ved dødsprocessen, som man skal være opmærksom på?

Tal med hinanden om forventninger til plejeorloven

Det kan være en hjælp at tale om jeres forventninger til en plejeorlov, inden I beslutter jer, men også løbende i orloven. I kan f.eks. tale om:

  • Hvad forventer I af hinanden?
  • Hvor meget vil og kan den pårørende hjælpe med?
  • Er der noget, I foretrækker, at hjemmeplejen tager sig af, f.eks. den syges personlige hygiejne eller at administrere medicinen?
  • Kan den øvrige familie træde til nogen gange?
  • Hvad gør I, hvis den pårørende skal noget andet?
  • Hvor ofte I skal gentage snakken, f.eks. hver 14. dag?

Man må gerne modtage hjælp fra kommunen, selv om man har plejeorlov. Særlig når opgaverne bliver tungere og tungere som for eksempel den personlige pleje. Det er en god idé at lave en forventningsaftale, hvor man skitserer, hvad der er kommunens opgaver, og hvad der er dine opgaver.

Rådgiver på Kræftlinjen

Støtte til den pårørende på plejeorlov

Det kan være en hjælp at vide, hvad kommunen kan hjælpe med undervejs, inden man som pårørende siger ja til at tage plejeorlov.

Selvom en pårørende tager plejeorlov, er der mulighed for at få hjælp og aflastning fra kommunen. Det er også muligt at dele plejeorloven mellem flere pårørende.

Man er ikke forpligtet til at være til rådighed 24 timer i døgnet. Alle har brug for søvn og pauser.

Det er en god idé at lave aftaler med hjemmesygeplejersken, personalet i palliativt team og de øvrige pårørende om, hvor meget af døgnet man skal være til rådighed.

Kommunen kan stille hjemmehjælp til rådighed til pleje af den syge og til praktiske gøremål. Desuden kan kommunen sætte aflastning ind, så plejeren også har mulighed for at holde fri.

Kommunen kan i særlige tilfælde tilbyde et kortere ophold på et plejehjem - men vær opmærksom på, at hvis opholdet er længere end 14 dage, kan den pårørende miste retten til orlov.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad der tilbydes af hjælp og aflastning. Derfor er det en god idé at kontakte kommunens hjemmeplejeafdeling og undersøge tilbuddene og reglerne. Læs mere her:

Hjælp til pleje i hjemmet i den sidste tid

Læs artikel fra medlemsbladet: tæt på kræft
Pårørende på plejeorlov?

Remo Lennert Christensen var ikke i tvivl om, at hun skulle søge plejeorlov for at passe sin døende mand. For de havde begge kun ét ønske - at være sammen i deres hjem.

I artiklen fortæller Remo om at vælge at passe sin døende mand derhjemme - samtidig med at hun selv fik konstateret tarmkræft.

Læs artiklen: Vi nåede at få så mange gode snakke

Hvis plejeopgaven bliver for stor undervejs i forløbet

Flere oplever, at det bliver nødvendigt at stoppe plejeorloven og i stedet bruge den sidste tid på hospitalet eller på hospice. Det kan der være mange grunde til, f.eks. at den pårørende ikke længere har kræfter til den fysiske plejeopgave, eller at den personlige pleje bliver for krævende.

Derfor er det en god idé at undersøge på forhånd, hvad man kan gøre, hvis plejeopgaven bliver for stor for den pårørende undervejs i forløbet. Tal med hjemmesygeplejersken, det palliative team eller egen læge.

Lav plads til at ændre mening

Det er vigtigt at tale om, at det er okay for den pårørende eller den syge at skifte mening undervejs. For selv om viljen er til stede, oplever mange at situationen ændrer sig, så det er bedre at søge hjælp uden for hjemmet.

Nogle pårørende får dårlig samvittighed over 'at måtte give op'. Her kan det være en hjælp at huske på, at omsorg for sig selv, også er omsorg for den syge. Ved at prioritere sine kræfter i den sidste tid er der bedre mulighed for at være nærværende sammen med den syge.

Undersøg hvem man kontakter, hvis der sker ændringer

Det er vigtigt at vide, hvor og hvem man kan henvende sig til, hvis situationen ændrer sig. Ofte kan et familiemedlem eller hjemmesygeplejersken være den, som sikrer og vedligeholder kontakten til de øvrige professionelle hjælpere.

Det er også vigtigt, at I hører din læge om, hvem man kan henvende sig til om aftenen, om natten og i weekenden, hvis der bliver brug for det.

Hvis der er børn og unge i hjemmet

Det kan være en skræmmende oplevelse for et barn at være tæt på et døende familiemedlem i hjemmet. Hvis barnet ikke er forberedt, kan det virke fremmedgørende at se f.eks. en hospitalsseng, medicin og udstyr rykke ind i de vante, hjemlige omgivelser. Der er også familier, hvor det fungerer fint, at den døende er derhjemme.

Det er vigtigt at forberede barnet eller den unge på forandringerne og tale med ham eller hende om tanker og bekymringer, hvis far eller mor vælger at dø derhjemme.

Det kan være en god idé at sikre, at der er et netværk af barnets/ den unges nærmeste pårørende, der har fokus på barnets trivsel med situationen derhjemme. Evaluer regelmæssigt om det bliver en for stor belastning for børnene, at mor eller far er døende derhjemme.

Det kan være en hjælp at tale med en professionel om fordele og ulemper ved at dø hjemme, hvis man har hjemmeboende børn.

Læs mere om, hvordan du forbereder børnene på døden, hvis de står for at skulle miste en forælder:

Hvis børn og unge mister

Betingelser for at få plejeorlov

For at en pårørende kan få plejeorlov, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt:

  • Du skal have lyst til at blive plejet hjemme af ansøgeren
  • Du har behov for pleje
  • Hospitalsbehandling med helbredende sigte efter lægelig vurdering er udsigtsløs, og levetiden forventes at være kort

Læs mere om betingelser og rettigheder ved plejeorlov:

Plejeorlov – betingelser og rettigheder
 

Læs mere:

Hvis det er svært at få taget hul på snakken om jeres forventninger til en plejeorlov, kan du læse mere her:

At tale med sine nærmeste om livet og døden

Læs alt om den sidste tid:

Den sidste tid - forside


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter