Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Angst ved en kræftsygdom
De fleste patienter og pårørende oplever angst i forbindelse med en kræftsygdom. Man bliver ofte rystet og kan opleve uvished og afmagt.
Angst er en kropslig og følelsesmæssig alarmreaktion, når man oplever en trussel. Man får en følelse af ikke at have kontrol over situationen, og man kan føle sig ude af sig selv. Mange oplever f.eks. uro, rastløshed, tankemylder og hjertebanken.
Det kan føles voldsomt og ubehageligt. Nogle tror, at der er noget helt galt fysisk. Man kan blive bange for, at man er ved at dø eller blive skør, men det er kroppens helt almindelige reaktioner på, at man føler sig truet.
Angst er en naturlig reaktion på at miste kontrol. Angst er, at man bliver bange, uden at man præcis ved, hvad man er bange for.
Hospitalspræst Christian Juul Busch
Angst kan komme på forskellige tidspunkter
For nogle kommer de angstfyldte tanker, når de får at vide, at de har kræft. Andre oplever mest angst under behandlingen eller efter, at den er afsluttet.
Mange føler sig magtesløse, mens de venter på svar om, hvilken behandling lægerne vil tilbyde. Nogle gange har det en beroligende effekt at komme i gang med behandlingen og mærke, at professionelt personale gør alt, hvad de kan for at gøre en rask.
Angsten vil ofte aftage og måske helt forsvinde i takt med, at man finder fodfæste igen. De fleste beskriver dog, at angsten for at blive syg igen dukker op engang imellem og er noget, man skal leve med resten af livet.
At håndtere angst
Der er stor forskel på, hvordan man bedst håndterer angst. Nogle får mest ro af at imødegå angsten ved at se det værste i øjnene og tale om det – for så bagefter at lægge det væk. Andre får mere ro ved ikke at tage sorgerne på forskud og kun beskæftige sig med angsten, hvis det bliver nødvendigt.
Herunder kan du læse nogle forslag til, hvordan man kan håndtere angst.
Det kan være en idé at forsøge at stoppe tankerækken ved at lave noget andet - noget du plejer at holde af.
Gør angsten konkret, så du kan handle på den
Det kan være nemmere at håndtere angsten, når man ved, hvad man frygter. Ved at fokusere på den og gøre den konkret, kan du bedre afgrænse den og handle på den - og det kan være med til at give lidt ro.
Overvej, om du kan håndtere det alene, eller om du har brug for hjælp, enten fra venner og familie eller en professionel rådgiver. Brug f.eks. din læge til at afklare nogle af de ting, du bekymrer dig om, og til at hjælpe dig med, hvordan du kan håndtere dem.
Del dine tanker
Det kan føles som en lettelse at dele sine tanker med andre. Det kan også mindske den følelse af ensomhed, som mange oplever, når de går alene med deres tanker. Du kan f.eks. tale med et familiemedlem, en ven, en læge eller en sygeplejerske.
Andre ideer til at håndtere angst:
- Sig til dig selv, at det er almindeligt at opleve angst ved en kræftsygdom, og at du ikke er ved at miste forstanden, selv om du oplever, at du er ’ude af dig selv’
- Vær sammen med mennesker, som du holder af
- Prøv fysisk træning til at aflede tankerne med
- Gør det, du holder af, f.eks. male, synge, danse, høre musik, læse, lave mad, ordne have, gå på arbejde m.m.
- Forsøg at tage en dag ad gangen og have fokus på nuet, f.eks. gennem meditation (mange kræftrådgivninger tilbyder kurser i mindfulness-meditation)
- Forsøg at stoppe tankerækken ved at tænke på noget andet, f.eks. en god ferie eller noget praktisk, der skal ordnes
- Sæt dig på en stol og spænd i alle muskler (fødder, ben, mave, ryg, arme, hænder, ansigt m.m.). Hold spændingen 5-10 sekunder og giv slip. Gentag
Få gode råd til, hvordan du arbejder med at ’tænke godt’, som handler om at blive bevidst om dine tanker og mentale ressourcer og om at bruge dem, så de hjælper dig til at få det bedste ud af dit liv. Læs mere og find gode mindfulness-øvelser her:
Angst og parforhold
I parforhold håndterer parterne ikke altid angsten ens. Man kan blive nødt til f.eks. at indgå nogle kompromisser i forhold til, hvor meget eller hvor lidt der skal tales om sygdom og bekymring. Måske det kan være en hjælp for jer at tale med en rådgiver i jeres lokale kræftrådgivning.
I parforhold kan man blive nødt til at indgå nogle kompromisser i forhold til, hvor meget eller hvor lidt der skal tales om sygdom og bekymring.
Gode råd ved angstanfald
Nogle oplever, at angsten kommer i anfald. Anfaldene kan komme når som helst. Hvis det sker, kan det måske hjælpe at:
- Rejse dig op og gå lidt rundt
- Trække vejret dybt ind gennem næsen og puste langsomt ud gennem munden. Angsten får dig til at trække vejret hurtigt og overfladisk (hyperventilere), og det kan gøre dig svimmel og give trykken for brystet
- Fokusere på, at anfaldet går over. Man dør ikke af et angstanfald, og du er ikke ved at blive skør
- Fokusere på noget, der får dig til at samle tankerne og din opmærksomhed. Det kunne være at koncentrere dig om din vejrtrækning ved hjælp af en remse, som du gentager inde i hovedet (f.eks. ’en dyb indånding gennem næsen – og pust langsomt ud gennem munden – en dyb indånding...’)
- Placere dig med begge fødder på gulvet (siddende eller stående) – det giver en fornemmelse af at have fast grund under fødderne
- Forsøg at stoppe tankerækken ved at tænke på noget andet, f.eks. en god ferie eller noget praktisk, der skal ordnes
- Sæt dig på en stol og spænd i alle muskler (fødder, ben, mave, ryg, arme, hænder, ansigt m.m.). Hold spændingen 5-10 sekunder og giv slip. Gentag.
Angst for tilbagefald
De fleste er lettede, når de har gennemgået en vellykket behandling for kræft. Men mange er samtidig også bekymrede for, at kræften på et tidspunkt vender tilbage. Måske er det svært at stole på, at alting nu går godt. Det kan føles usikkert, at man nu ikke længere er i tæt kontakt med sygehuset.
Nogle bliver meget fokuserede på at mærke efter i kroppen i en sådan grad, at det kan være til gene i hverdagen. Man kan blive helt øm af at mærke efter på sin krop, og det kan i sig selv øge bekymringen.
Måske kan det hjælpe at beslutte sig for kun at mærke efter fysiske tegn på kræft en gang imellem. Du kan også gå til læge og blive undersøgt, hvis du bliver bekymret for ændringer i kroppen.
Læs mere:
I filmen giver en psykolog og en tidligere kræftpatient gode råd om, hvordan man kan håndtere angst for tilbagefald. (6:56 min)
For nogle er det rigtige at tage ja-hatten på, være i godt humør og tro det bedste. Men for mig var det også vigtigt at kunne tale om det, man frygter. Angst er en stor del af dét at blive ramt af kræft, og det er vigtigt at give sig selv lov til at være bange og ked af det.
Mit bedste råd er, at man ikke skal tvinge sig selv til at glemme de grimme tanker, men at man skal give sig selv lov til (også) at være i sorg og være bange. Der løftes en stor byrde fra éns skuldre, når man får lov til at tale om angsten. Så er det som om, den forlader ens krop for en stund, og man kan smile.
Kvinde med brystkræft
Søg hjælp, hvis angsten forhindrer dig i at gøre de ting, du holder af
Det er almindeligt at blive bange, når sygdommen vender op og ned på hverdagen. Men hvis angsten ikke aftager med tiden og i stedet griber ind i andre dele af ens liv, kan der måske være tale om en egentlig angstlidelse som f.eks. social angst eller en anden fobi (overdreven frygt for noget).
Det kan vise sig ved, at man ikke længere kun er angst for noget, som er relateret til sygdommen (angst for behandling, tilbagefald, senfølger m.m.), men også er blevet angst for andre ting i en sådan grad, at man stopper med at gøre disse ting. Det kan f.eks. være at flyve, køre bil, gå uden for hjemmet eller mødes med venner. Det kan være med til at forværre angsten.
Hvis det er muligt, er det derfor vigtigt at prøve at gå imod angsten og gøre tingene alligevel, også selv om de kan virke skræmmende.
Hvis det ikke lykkes at gå imod angsten, og man begynder at indrette sit liv efter den, er det vigtigt at søge professionel hjælp.
Her kan du få hjælp:
Hospitalet
Tal med personalet på den afdeling, hvor du er eller var i behandling. Fortæl, hvad du er bekymret for. De kan give svar på nogle af de spørgsmål, du måske har om din sygdom og behandling. Det kan gøre usikkerheden mindre. Tag et familiemedlem eller en god ven med til samtalerne – to par ører lytter bedre end et, og så har du en at tale med bagefter.
Egen læge
Din læge kan lytte til din bekymring og hjælpe med at vurdere, om du har brug for yderligere hjælp og give dig en henvisning, f.eks. til en psykolog.
Psykolog
En psykolog kan hjælpe dig med at få sat ord på dine bekymringer og reaktioner, og I kan sammen finde ud af, hvordan du bedst håndterer angst og angstanfald. Din praktiserende læge kan henvise dig til en psykolog, hvor du kan få økonomisk tilskud fra sygesikringen. Du skal selv betale cirka 40 pct. af udgiften. Læs mere:
Få hjælp og støtte gennem Kræftens Bekæmpelse
Gennem Kræftlinjen eller din lokale kræftrådgivning kan du tale med en professionel rådgiver. Du kan også få kontakt med andre i samme situation på online-mødestedet Cancerforum eller gennem en patientforening.
Læs mere om angst:
Selvhjælpskursus om at tackle angst og depression
'Lær at tackle angst og depression' er et gratis tilbud for patienter og pårørende, som udbydes i 67 af landets kommuner. På kurset får du redskaber til at håndtere dine symptomer og arbejde med de reaktioner, der kan følge med langvarig sygdom. Læs mere:
Læs alt om reaktioner og følelser
Hvad kan jeg selv gøre?
Om kost, fysisk aktivitet, samvær med andre og alternativ behandling.
