Angst ved en kræftsygdom

Angst er en kropslig og følelsesmæssig alarmreaktion, når man oplever en trussel. Man får en følelse af ikke at have kontrol over situationen, og man kan føle sig ude af sig selv. Mange oplever f.eks. uro, rastløshed, tankemylder og hjertebanken.

Det kan føles voldsomt og ubehageligt. Nogle tror, at der er noget helt galt fysisk. Man kan blive bange for, at man er ved at dø eller er ved at blive skør, men det er kroppens helt almindelige reaktioner på, at man føler sig truet.

Gør angsten konkret, så du kan handle på den

Det kan være nemmere at håndtere angsten, når man ved, hvad man frygter. Ved at fokusere på den og gøre den konkret, kan man bedre afgrænse den og handle på den.

Hvis du sætter ord på de mulige grunde til angsten, kan det nogle gange give lidt ro. Du kan også prøve at komme frem til måder at komme frygten til livs på, som eksempelvis at tale med din læge om smertelindring eller få afklaret andre ting, du bekymrer dig om.

Overvej, om du kan håndtere det alene, eller har du brug for hjælp, enten fra venner og familie eller en professionel rådgiver.

Del dine tanker

Når man deler sine tanker med andre, kan det give en følelse af, at man ikke længere skal bære dem helt alene. Det kan også mindske den følelse af ensomhed, som mange oplever, når de går alene med deres tanker. Du kan f.eks. tale med et familiemedlem, en ven, en læge eller en sygeplejerske.

Andre ideer til at håndtere angst:

• Sig til dig selv, at det er almindeligt at opleve angst ved en kræftsygdom, og at du ikke er ved at miste forstanden, selv om du oplever, at du er ’ude af dig selv’
• Vær sammen med mennesker, som du holder af
• Prøv fysisk træning til at aflede tankerne med
• Lav aktiviteter, du holder af, f.eks. male, synge, danse, høre musik, læse, lave mad, ordne have, gå på arbejde m.m.
• Forsøg at stoppe tankerækken ved at tænke på noget andet, f.eks. en god ferie eller noget praktisk, der skal ordnes
• Forsøg at tage en dag ad gangen og have fokus på nuet, f.eks. gennem meditation (mange kræftrådgivninger tilbyder kurser i mindfulness-meditation)
• Sæt dig på en stol og spænd i alle muskler (fødder, ben, mave, ryg, arme, hænder, ansigt m.m.). Hold spændingen 5-10 sekunder og giv slip. Gentag

Få gode råd til, hvordan du arbejder med at ’tænke godt’. Her finder du bl.a. mindfulness-øvelser:

Kræftens Bekæmpelses Ditliv: Tænk godt

Gode råd ved angstanfald

Nogle oplever, at angsten kommer i anfald, der kan komme når som helst. Hvis det sker, kan det måske hjælpe at:

• Rejse dig op og gå lidt rundt
• Trække vejret dybt ind gennem næsen og puste langsomt ud gennem munden. Angsten får dig til at trække vejret hurtigt og overfladisk (hyperventilere), og det kan gøre dig svimmel og give trykken for brystet
• Fokusere på, at anfaldet går over. Man dør ikke af et angstanfald, og du er ikke ved at blive skør
• Fokusere på noget, der får dig til at samle tanker og opmærksomhed. Det kan være fokusering på din vejrtrækning ved hjælp af en remse, du gentager inde i hovedet (f.eks. ’en dyb indånding gennem næsen – og pust langsomt ud gennem munden – en dyb indånding...’)
• Placere dig med begge fødder på gulvet (siddende eller stående) – det giver en fornemmelse af at have fast grund under fødderne

Angst for tilbagefald

De fleste er lettede, når de har gennemgået en vellykket behandling for kræft. Men mange er samtidig også bekymrede for, at kræften på et tidspunkt vender tilbage. Måske er det svært at stole på, at alting nu går godt. Det kan føles usikkert, at man nu ikke længere er i tæt kontakt med sygehuset.

Nogle bliver meget fokuserede på at mærke efter i kroppen, i en grad så det kan være til gene i hverdagen. Man kan blive helt øm af at mærke efter på sin krop, og det kan i sig selv øge bekymringen.

Måske kan det hjælpe at beslutte sig for kun at mærke efter fysiske tegn på kræft en gang imellem. Du kan også gå til læge og blive undersøgt, hvis du bliver bekymret for ændringer i kroppen.

Læs mere:

Reaktioner efter kræft

Søg hjælp, hvis angsten forhindrer dig i at gøre de ting, du holder af

Det er almindeligt at blive bange, når sygdommen vender op og ned på hverdagen. Men hvis angsten ikke aftager med tiden og i stedet griber ind i andre dele af ens liv, kan der måske være tale om en egentlig angstlidelse som f.eks. social angst eller en anden fobi (overdreven frygt for noget).

Det kan vise sig ved, at man ikke længere kun er angst for noget, som er relateret til sygdommen (angst for behandling, tilbagefald, senfølger m.m.), men også er blevet angst for andre ting (som f.eks. at flyve, køre bil, gå uden for hjemmet, mødes med venner) i en sådan grad, at man begynder at undgå at gøre disse ting.

Det gør ofte angsten endnu stærkere, når man begynder at undgå at gøre ting. Så hvis det er muligt, er det vigtigt at prøve at gå imod angsten og gøre tingene alligevel, også selv om de kan virke skræmmende.

Hvis det ikke lykkes at gå imod angsten, og man begynder at indrette sit liv efter den, er det vigtigt at søge professionel hjælp.

Læs mere om angst:

Angstforeningen

Selvhjælpskursus i din kommune

'Lær at tackle angst og depression' er et gratis tilbud for patienter og pårørende, kurset udbydes i 67 af landets kommuner. På kurset får du redskaber til at håndtere dine symptomer og arbejde med de reaktioner, der kan følge med langvarig sygdom. Læs mere:

Patientuddannelse - Lær at tackle

Læs alt om reaktioner og følelser

Reaktioner og følelser - forside