Gå til sygdomsliste

Depression ved en kræftsygdom

En kræftsygdom kan være psykisk belastende både for den kræftramte og de pårørende, og det er normalt at opleve tunge følelser. Nogle udvikler en egentlig depression. Hvis du får en depression, kan den behandles med psykologsamtaler og/eller medicin.

Det er almindeligt at føle sig trist og modløs under og efter et behandlingsforløb for kræft. De tunge følelser kan svare til symptomer på en depression, men er som udgangspunkt naturlige reaktioner på den situation, du står i. Hvis symptomerne varer ved over længere tid og eventuelt forværres, er det en god idé at tale med din læge.

Det er vigtigt at huske på, at selv om mange oplever følelser som nedtrykthed og modløshed i forbindelse med kræft, vil de færreste udvikle en depression, der kræver behandling.

Stor psykisk belastning kan udløse en depression

Kræft udløser ikke i sig selv en depression. Men den belastning, som kræftsygdommen medfører f.eks. i form af angst, uvished, krævende behandlingsforløb og sorg over at gøre andre kede af det, kan for nogle udløse en depression.

Naturlige reaktioner eller symptomer på depression?

Der er forskel på tunge tanker og følelser pga. en kræftsygdom og en egentlig depression, men nogle gange kan symptomerne være de samme. F.eks. kan man i begge situationer opleve en følelse af nedtrykthed, nedsat energi, selvbebrejdelser, ligegyldighed og søvnproblemer.

Selv om man i begge situationer kan opleve svingninger i humøret, så vil man ved en depression opleve, at de tunge følelser er mere vedvarende. Ved en naturlig belastningsreaktion vil der derimod være større tendens til, at humøret kan svinge, og at man påvirkes af glædelige begivenheder som f.eks. besøg af gode venner/familie, eller når man får besked om positive behandlingsresultater.

Symptomer på depression

De typiske tegn på depression er:

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst til livet
  • Uforklarlig og vedholdende træthed

Man kan også opleve:

  • Lav selvfølelse
  • Selvbebrejdelse eller skyldfølelse
  • Koncentrationsbesvær
  • Søvnforstyrrelser og ændret appetit

Om man har en depression afhænger af, hvordan symptomerne er, hvor mange der er, og i hvor lang tid man har haft dem.

Mand set bag- og nedefra op mod en blå himmel

Uanset om symptomerne er udtryk for en depression eller en naturlig reaktion på den belastning, du har været udsat for, er det vigtigt at tage symptomerne alvorligt og forsøge at gøre noget ved dem.

Giv dig selv lov til at reagere psykisk: Det er naturligt, at humøret svinger

Prøv at give dig selv lov til ikke hele tiden at være glad og positiv. Det er naturligt at opleve følelsesmæssige rutsjeture, hvor humøret svinger mellem håb og håbløshed. At man ind imellem bliver trist, er ikke det samme som at være deprimeret.

Vær ikke hård ved dig selv, fordi du reagerer psykisk, men se hellere reaktionerne som udtryk for, hvor stor en belastning kræftsygdommen er – uanset om du har kræft eller er pårørende til en kræftramt. 

Del dine tanker og oplevelser med andre

Det er en god idé at tale med andre om dine tanker og følelser. Det kan føles som en lettelse og en trøst, at andre hjælper dig med at bære noget af alt det svære, og det kan mindske den følelse af ensomhed, som mange kan føle.

Hvis man har en depression, kommer man nemt til at isolere sig. Læg mærke til, om det hjælper dig eller gør det værre, hvis/når du isolerer dig. Forsøg at fastholde sociale aktiviteter, hvis du oplever, at de hjælper dig til at komme i bedre humør – også selvom tristheden måske vender tilbage, når du er alene igen. 

Pas på dig selv – motion påvirker humøret

Forsøg at være fysisk aktiv hver dag. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin. Mange oplever at føle sig bedre tilpas efter at have rørt sig. Nogle bruger motion til at adsprede sig fra tankerne om sygdommen, og andre bruger f.eks. en gåtur til at tænke tingene omkring sygdommen igennem for så at lægge dem til side, når de kommer hjem.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Skriv dine tanker og aktiviteter ned

At skrive dagbog eller logbog kan hjælpe dig til bedre at holde styr på dine tanker, og det kan hjælpe til, at dagene ikke flyder ud i ét, hvor alt opleves uoverskueligt. Prøv evt. at give dagens begivenheder et tal på en skala fra 1 (det dårligste humør) til 10 (det bedste humør). På den måde kan du se, om dit humør svinger i løbet af dagen, og hvilke aktiviteter der hjælper dig til at komme i lidt bedre humør. Hvis dit humør konstant ligger meget lavt, bør du søge professionel hjælp.

Tal med din læge ved mistanke om depression

Hvis du har kræft eller er pårørende til en kræftpatient og er bekymret for, om du er ved at udvikle en depression, er det en god idé at inddrage din praktiserende læge for at have hans eller hendes løbende vurdering af din tilstand. Mange praktiserende læger vil gerne bruges som tovholdere før, under eller efter kræftbehandlingen.

Din læge kan bruge et spørgeskema til at vurdere dine symptomer

For at vurdere dine symptomer og stille en eventuel diagnose på depression vil din læge typisk:

  • Tage blodprøver for at udelukke fysisk sygdom som diabetes eller stofskiftesygdom
  • Tale med dig om dine symptomer og almene tilstand
  • Udlevere eller gennemgå et spørgeskema, som kan kortlægge og måle omfanget af dine symptomer

Ud fra dine svar i spørgeskemaet og lægens almene indtryk af dine symptomer kan lægen stille en eventuel depressionsdiagnose. 

Depression kan behandles med psykologsamtaler og/eller medicin

Hvis du har en depression, vil lægen tilbyde dig behandling. Nogle depressioner kan behandles ved samtale med psykolog, mens nogle depressioner skal behandles med antidepressiv medicin eventuelt suppleret med støttende samtaler.

Nogle praktiserende læger tilbyder selv samtalebehandling. Hos den praktiserende læge kan du igennem sygesikringen få op til syv gratis samtaler inden for 1 år . Din praktiserende læge kan også henvise dig til en psykolog, hvor du kan få økonomisk tilskud fra sygesikringen.

Tilskud til psykologsamtaler

Depression ved en kræftsygdom

Det kan være en hjælp at tale med en rådgiver i en af Kræftens Bekæmpelses lokale rådgivninger.

Få hjælp og støtte gennem Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i hele landet yder gratis hjælp og rådgivning til patienter og pårørende berørt af kræft. I kræftrådgivningerne kan du møde psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere, som alle har stor erfaring inden for forskellige problemstillinger, når man har kræft tæt inde på livet.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning 

Årsager til depression

Depression er ikke nogens skyld og har ingen simple psykologiske forklaringer. Nogle mennesker har en større risiko for at få en depression end andre. Der kan være tale om både en biologisk (arvelig) og en psykologisk sårbarhed. Mennesker, der tidligere har haft en eller flere depressioner, har større risiko for at få en depression, når de får kræft, end andre. Hvis der er andre i ens familie, som har haft en depression, er risikoen også forøget.

Hvis man får kræft i en situation, hvor man i forvejen er skrøbelig – ved f.eks. problemer i forhold til omgivelserne, arbejde, økonomi eller dødsfald i familien – vil den psykologiske sårbarhed være større.

Dét at få kræft er i sig selv en stor psykisk belastning. Man kan føle, at man mister kontrollen over sit liv, er hjælpeløs i forhold til sygdommen og bange for at dø. Derudover kan selve sygdommen og behandlingen medføre nogle ændringer i kroppen, der kan udvikle sig til en depression. Træthed, smerter og mindsket fysisk formåen kan også øge risikoen for depression. 

Aggression er et overset symptom på depression

Forskning peger på, at mænds depressioner ikke altid opdages, fordi de i højere grad end hos kvinder viser sig ved udadreagerende adfærd med aggression, vredesudbrud og misbrugsadfærd (alkohol/stoffer). Depressionerne kan også vise sig ved, at mændene trækker sig fra deres nærmeste og f.eks. bliver besat af at arbejde og afviser at modtage hjælp fra andre.

Det er vigtigt at huske på, at disse symptomer også kan optræde hos kvinder, og at mænd lige så vel kan reagere med mere klassiske symptomer på depression.

Det kan være en god idé at få talt med sin praktiserende læge, hvis man har nogle af disse symptomer, da de måske kan være udtryk for en uopdaget og ubehandlet depression.

Ved svære depressioner kan man få tanker om selvmord

Det er helt naturligt, at tanker om selvmord kan dukke op, når man er i en presset livssituation. Bliver tankerne om selvmord ved over tid, eller bliver de mere konkrete, er det vigtigt at søge hjælp.

Her kan du få hjælp

Har du tanker om selvmord, kan du kontakte Livslinien på telefon 70 20 12 01. Du kan også skrive til deres netrådgivning:

Livslinien

Du kan også kontakte Sct. Nicolaitjenesten. Læs mere på deres hjemmeside:

Sct. Nicolaitjenesten

Hvis du har behov for akut psykiatrisk hjælp, kan du kontakte den nærmeste psykiatriske skadestue:

Psykiatriske skadestuer

Kræftens bekæmpelse tilbyder gratis rådgivning til alle, der er berørt af kræft. Ring til Kræftlinjen på 80 30 10 30 eller find rådgivningstilbud her:

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Læs mere om depression:

Depressionsforeningen

Psykiatrifonden

Psykiatriske Informationscentre (PsykInfo) i Danmark
Hvis du har brug for viden, råd og vejledning om psykisk sygdom og psykiatri.

Selvhjælpskursus i Kræftens Bekæmpelses rådgivninger

I Kræftens Bekæmpelses rådgivninger findes 'Ditliv'-kurser, både for dig, der er kræftpatient, og for pårørende. Kurset handler om, hvad man selv kan gøre, og giver konkrete værktøjer til at arbejde med kost, søvn, motion og tanker.

Selvhjælpskursus - Ditliv

Selvhjælpskursus i din kommune

'LÆR AT TACKLE angst og depression' er et gratis tilbud for patienter og pårørende, som udbydes i 67 af landets kommuner. På kurset får du redskaber til at håndtere dine symptomer og arbejde med de reaktioner, der kan følge med langvarig sygdom. Læs mere:

Selvhjælpskursus - 'Lær at tackle'

Læs også:

Råd til pårørende


Læs alt om reaktioner og følelser

Reaktioner og følelser - forside

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Hold styr på dit forløb med Kræftens Bekæmpelses gratis app

Før logbog over dit sygdomsforløb og del dine logs med dem, du gerne vil holde opdaterede. Skriv huskelister og del dem med andre.

App til kræftpatienter og pårørende


Rettigheder

Økonomisk hjælp og hjælp i hjemmet.

Rettigheder


Seksualitet og kræft

Seksualitet og kræft

Kræftsygdommen og behandlingen kan påvirke dit sexliv.

Gode råd om seksualitet og samliv


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter