Gå til sygdomsliste

Generelt om immunterapi

Ved immunterapi udnyttes bestemte dele af immunsystemet til at bekæmpe kræftceller. Her kan du læse mere om, hvordan immunterapi og immunforsvaret virker.

Immunsystemet går til angreb på kræftcellerne

Immunterapi handler ikke om at styrke kroppens eget immunforsvar gennem f.eks. kost og motion. Derimod er immunterapi en målrettet metode til behandling af kræft ligesom kemoterapi.

Kemoterapi er en behandling med cellegift, hvor immunterapi er en såkaldt biologisk behandling, som aktiverer kroppens eget immunforsvar til at gå til angreb på kræftcellerne.

Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen som f.eks. ved en infektion.

Men selvom immunsystemet faktisk ofte kan genkende kræftcellerne via deres indhold af kræftproteiner, reagerer det ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at udvikle forskellige mekanismer, der kan beskytte dem mod immunforsvarets angreb.

Immunterapi går kort fortalt ud på at:

  • Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller     
  • Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig 

Immunforsvaret kan styrkes på forskellige måder

Immunterapi kan bestå af immunaktiverende stoffer, der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret.

Immunterapi kan også bestå af immunregulerende antistofbehandlinger, der frisætter immunaktivitet ved at fjerne naturlige blokeringer i immunforsvaret.

Immunterapi kan svække kræftcellerne direkte eller indirekte 

  • Ved direkte påvirkning anvendes antistoffer eller aktiverede immunceller:
    Den ene form for direkte svækkelse af kræftcellerne sker ved at målrette bestemte antistoffer direkte imod kræftcellerne. Antistofferne gør kræftcellerne tilgængelige, så de kan blive slået ihjel af immunsystemet.
    En anden direkte påvirkning er celleterapi med aktiverede immunceller, hvor T-celleterapi består i genetisk manipulerede T-celler fra kræftvæv eller blod.
  • Indirekte virkning sker gennem påvirkning af immunforsvarets celler:
    Indirekte påvirkning kan f.eks. være via antistoffer eller signalstoffer (cytokiner), der kan påvirke kroppens eget immunforsvar, som så vil reagere mod kræftcellerne.

Immunterapi er baseret på forskellige mekanismer:

  • Antistoffer
  • Cytokiner (signalstoffer)
  • Behandlende kræftvacciner
  • T-celleterapi
Forsker med maske for munden og operationshue sætter et reagensglas ind i en boks

T-celleproduktion på Center for Cancer Immunterapi

Behandlingen af kræft med immunterapi er i rivende udvikling. Det har den været de seneste 5-6 år, hvor der næsten månedligt kommer nogle nye godkendelser på enten en ny immunterapi eller en til en ny gruppe kræftpatienter. Det allernyeste er nok, at man kan begynde at kombinere nogle af de immunterapier, man før kun brugte som enkeltstof.

Inge Marie Svane, Professor og overlæge ved Herlev Hospital og leder af Center for Cancer Immunterapi

Fakta om kroppens immunforsvar

Immunforsvaret består af et meget komplekst netværk af celler og signalstoffer (cytokiner). En vigtig del af immunsystemet er de hvide blodlegemer.

Hvide blodlegemer dannes i knoglemarven og vandrer derefter med blodet rundt til f.eks. milten og lymfeknuderne, hvor de videreudvikles til at løse specialiserede opgaver i kroppens forsvar mod sygdomme.

Vigtige begreber i immunforsvaret
  • Cytokiner – signalstoffer, der stimulerer immuncellerne
  • Lymfocytter – undertype af hvide blodlegemer, der regulerer det specifikke immunforsvar, herunder:
    • B-lymfocytter, der danner specifikke antistoffer mod fremmede organismers antigener
    • T-lymfocytter (T-celler), der fungerer som T-hjælpeceller, T-dræberceller og T-hukommelsesceller 
  • Dendritceller – budbringere af information om f.eks. bakterier og kræftceller til lymfocytterne
  • Antigen – typisk et stykke af et protein, der kan stamme fra en kræftcelle, en fremmed bakterie eller en virus
  • Antistoffer – stoffer, der dannes af immunforsvaret, når det møder et fremmed antigen

Generelt og specifikt immunforsvar

Vi har alle et generelt og et specifikt immunforsvar, der reagerer på to forskellige måder.

Det generelle immunforsvar

Det generelle immunforsvar består af en bestemt type hvide blodlegemer, der kaldes neutrofile granulocytter og af makrofag-lignende celler såsom dendritceller.

Disse celler reagerer typisk hurtigt og æder bogstaveligt talt de fremmede mikroorganismer, der trænger ind i kroppen – uanset om kroppen har været udsat for dem tidligere. På den måde kan det generelle immunforsvar ofte nedkæmpe en infektion, så vi undgår at blive syge. 

Det specifikke immunforsvar

Ved immunterapi påvirker lægerne dele af det specifikke immunforsvar.

Det særlige ved det specifikke immunforsvar er, at dets celler hver og én er kodet for et bestemt mål (antigen), og at det efter blot et enkelt møde kan huske et antigen.

Det specifikke immunforsvar består af to typer hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter og B-lymfocytter samt dendritceller.

T-lymfocytter inddeles i:

  • T-hjælpeceller, der aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
  • T-dræberceller, der nedkæmper de fremmede eller unormale celler
  • T-hukommelsesceller, der husker de fremmede cellers antigen

B-lymfocytterne vigtigste opgave er at danne antistoffer, der kan binde sig til de fremmede cellers antigener og dermed bidrage til at nedbryde dem.

Dendritcellerne bringer oplysninger om de fremmede antigener til lymfocytterne.

Ved den specifikke reaktion i immunforsvaret genkender B- og T-lymfocytterne bestemte mønstre (antigener) i de indtrængende mikroorganismer eller kræftceller. Det fører til, at de danner antistoffer, der kan uskadeliggøre præcis de antigener, der er fremmede for kroppen. Desuden kan T-dræbercellerne målrettet og effektivt udslette de fremmede celler.

Det specifikke immunforsvar har hukommelse

Det specifikke immunforsvar kan også huske en mikroorganismes antigen efter at have set sit mål én gang. Udsættes kroppen for samme antigen igen, starter kroppen en endnu kraftigere immunreaktion, der sikrer, at kroppen er uimodtagelig (immun) over for mikroorganismen.

Sådan udnyttes immunforsvaret til behandling af kræft

Forskerne ved, at immunforsvaret også er i stand til at genkende kræftceller. Dermed er grundlaget skabt for at udnytte kræftspecifikke immunceller i behandlingen af kræft.

I immunterapi udnytter forskerne således immunregulerende antistoffer, dendritceller, lymfocytter og signalstoffer (cytokiner) til at påvirke kroppens eget immunforsvar til at reagere mod kræftceller.

Forskerne udnytter også antistoffer, der er målrettet kræftcellerne, og som derved gør kræftcellerne tilgængelige for immunforsvarets angreb.

Immunterapi bruges allerede rutinemæssigt i behandlingen af visse kræftsygdomme, og der findes flere igangværende forsøg med immunterapi.

Forsøgsbehandling med immunterapi

Nogle former for immunterapi er allerede en del af den almindelige kræftbehandling. Men der findes også flere forsøgsbehandlinger med immunterapi.

Hvis standardbehandlingen ikke virker, kan forsøgsbehandling være en mulighed.

Tal med din læge på hospitalet, hvis du vil høre om der findes forsøgsbehandling med immunterapi, som er relevant for dig.

Her kan du se en liste over forsøgsbehandlinger i Danmark:

Find forsøgsbehandling

Læs alt om immunterapi: 

Immunterapi - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning