Gå til sygdomsliste

Forskellige former for immunterapi

Ved immunterapi udnyttes bestemte dele af immunsystemet til at bekæmpe kræftceller. Her kan du læse om forskellige virkemåder, der kan ligge til grund for immunterapi.

Normalt bekæmper kroppens immunforsvar effektivt fremmede eller unormale celler i kroppen. Immunforsvaret kan faktisk ofte genkende kræftceller som fremmede celler på grund af deres indhold af kræftproteiner. Imidlertid reagerer immunforvaret ikke tilstrækkeligt over for kræftcellerne til at udrydde dem. Det skyldes, at kræftcellerne er dygtige til at beskytte sig ved hjælp af forskellige mekanismer, der kan modvirke immunforsvarets angreb.

Immunterapi går kort fortalt ud på at:

  • Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller
  • Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig

Immunforsvaret kan styrkes på forskellige måder

Ved immunterapi aktiverer man immunsystemet på en meget specifik måde, der griber ind i de normale immunmekanismer: Immunterapi kan bestå af immunaktiverende stoffer, der direkte kan stimulere en øget aktivitet i forskellige dele af immunforsvaret. I andre tilfælde kan immunterapi bestå af immunregulerende antistofbehandlinger, der frisætter immunaktivitet, som var blokeret, ved at fjerne naturlige blokeringer i immunforsvaret.

Immunterapi kan påvirke kræftcellerne:

  • Direkte ved at anvende antistoffer eller aktiverede immunceller

  • Indirekte gennem påvirkning af immunforsvarets forskellige celler

Direkte påvirkning kan forskerne opnå ved at målrette bestemte antistoffer direkte imod kræftcellerne – det, antistofferne gør, er at gøre kræftcellerne tilgængelige, så de kan blive slået ihjel af immunsystemet. En anden direkte påvirkning er celleterapi med aktiverede immunceller. T-celleterapi består i genetisk manipulerede T-celler fra kræftvæv eller blod.

Indirekte påvirkning kan forskerne opnå ved at udnytte f.eks. antistoffer og signalstoffer (cytokiner) til at påvirke kroppens eget immunforsvar til at reagere mod kræftcellerne.

Immunterapi er baseret på forskellige mekanismer:

  • Antistoffer

  • Cytokiner 

  • Behandlende kræftvacciner

  • T-celleterapi

Herunder kan du læse mere om de forskellige mekanismer.

Antistoffer  

Kroppen beskytter sig normalt mod infektioner ved at danne antistoffer – typisk mod et protein i en bakterie eller virus. Næste gang kroppen udsættes for samme virus eller bakterie, vil kroppens specifikke immunforsvar effektivt nedkæmpe infektionen, så man undgår at blive syg.

Det er en speciel type hvide blodlegemer – B-lymfocytter – der danner antistoffer, der kan binde sig til de fremmede cellers antigener og dermed bidrage til at nedbryde cellerne.

Direkte angreb: Antistoffer mod kræftceller

Det er muligt at danne antistoffer, som virker direkte imod bestemte strukturer på en kræftcelle. Flere af sådanne antistoffer, der virker direkte hæmmende på kræftcellen, er allerede en del af den etablerede kræftbehandling i hele landet. F.eks. antistoffet rituximab (MabThera®), der bruges til behandling af lymfeknudekræft.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Rituximab

Indirekte angreb: Immunregulerende antistoffer der påvirker (regulerer) immunforsvarets celler

Kræftcellerne kan rammes indirekte ved at bruge antistoffer, der er rettet mod bestemte strukturer på immuncellerne (i stedet for kræftcellerne). Antistofferne fjerner derved naturlige blokeringer i immunforsvaret og frisætter immunaktivitet, der ellers var blokeret. Antistofferne kan på denne måde aktivere eller hæmme mekanismer i den immuncelle, som de binder sig til. Dette kalder man immunregulerende antistoffer.

Behandlingen med disse antistoffer medfører en generel påvirkning af alle immunceller, der indeholder den struktur, som antistoffet er rettet imod. Der er tale om en meget bred påvirkning, som kan føre til en kraftig aktivering af de immunceller, der er rettet mod kræftceller, men potentielt også en aktivering af andre immunceller.

Sådan foregår behandlingen med antistoffer

Man får de immunregulerende antistoffer i form af en indsprøjtning direkte ind i blodbanen. Behandlingen kan normalt foregå ambulant.

Bivirkninger ved behandling med antistoffer

Bivirkninger til behandling med immunregulerende antistoffer afhænger af, hvilke immunmekanismer antistoffet påvirker, og om man får behandling med et enkelt eller to forskellige antistoffer på samme tid.

Ofte vil der være tale om såkaldte autoimmune bivirkninger, der skyldes, at immunreaktioner mod det raske væv er blevet aktiveret. Symptomerne på autoimmune bivirkninger kan variere fra lette til kraftige reaktioner fra tarm, lever, hud, hormonproducerende kirtler m.m.

Disse bivirkninger kan typisk afhjælpes med binyrebarkhormon, der hæmmer immunreaktionen. Oftest er bivirkningerne milde til moderate. Bivirkningerne kan i nogle tilfælde blive alvorlige, men kun sjældent livstruende.

Normalt opstår bivirkningerne under selve behandlingsforløbet. Det er mere sjældent, at der opstår bivirkninger i månederne efter, behandlingen er afsluttet, men man skal også være opmærksom på nyopståede symptomer i de første måneder efter behandlingsophør. 

I langt de fleste tilfælde er bivirkningerne forbigående, når de håndteres korrekt, men visse bivirkninger kan medføre kroniske følger for eksempel med ophørt produktion af hormoner fra skjoldbruskkirtel, binyrer og bugspytkirtel (insulin).

Her kan man få behandling med antistoffer

I Danmark er behandling af kræft med immunregulerende antistoffer godkendt til behandling af flere forskellige former for kræft med spredning. Behandlingen foregår på onkologiske og hæmatologiske afdelinger landet over. Derudover testes flere nye former for immunterapi i forbindelse med godkendte forsøg på landets kræftafdelinger.

Hvor godt virker behandling med immunregulerende antistoffer?

Effekten af de immunregulerende antistoffer varierer både mellem de forskellige typer antistof og mellem de forskellige former for kræft, der behandles med dem.

De mest anvendte antistoffer (Nivolumab og Pembrolizumab) virker ved at blokere et immunhæmmende protein (PD-1) på overfladen af T-cellerne. Når antistoffet binder sig til PD-1 på T-cellerne, får kræftcellerne sværere ved at hæmme immunforsvarets reaktion.

Immunregulerende antistoffer er bedst undersøgt til behandling af modermærkekræft med spredning, hvor det ses, at sygdommen mindskes hos nogle patienter og helt forsvinder hos en mindre andel. En mindre undergruppe af patienterne har langtidseffekt af behandlingen og kan formentlig betragtes som helbredt. Antistoffer mod PD-1 er også godkendt til behandling af andre kræftformer f.eks. lungekræft og nyrekræft.

Flere nye immunregulerende antistoffer er under hastig udvikling inden for mange forskellige kræftformer. Oftest har patienterne haft udbredt kræftsygdom, men på det seneste er der også gennemført forsøgsbehandlinger af patienter med begrænset sygdom og forsøgsbehandlinger for at modvirke tilbagefald.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Ipilimumab

Nivolumab

Pembrolizumab

Cytokiner

Cytokiner er signalstoffer, der fungerer som lokal kommunikation mellem cellerne, når kroppen har brug for en aktivering af immunforsvaret – f.eks. i forbindelse med en infektion. Cytokinerne binder sig til andre immunceller og sætter derved gang i yderligere aktivering af immunforsvaret.

Når cytokiner bruges til behandling af kræft, gives de i doser, der langt overstiger, hvad kroppen normalt er udsat for. Det påvirker alle immunceller i kroppen og starter en bred og meget kraftig aktivering af immunforsvaret, der ikke kun er målrettet mod kræftcellerne.

Cytokiner bruges til behandling af modermærkekræft og nyrekræft

I Danmark anvendes cytokinerne interleukin-2 og interferon i standardbehandlingen af modermærkekræft (høj dosis) og nyrekræft med spredning (lav dosis).

Man får cytokinet som en indsprøjtning under huden eller direkte ind i blodbanen. Selve behandlingen foregår under indlæggelse, hvis der er tale om høje doser. Behandling med lav dosis kan foregå ambulant.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Interleukin-2 (aldesleukin)

Interferon (interferon-alfa-2b)

Bivirkninger ved behandling med cytokiner

Graden af bivirkninger afhænger af, hvor høj en dosis man får. Bivirkninger varier fra lette influenzalignende symptomer til mere udtalte bivirkninger med påvirkning af blandt andet de indre organer, blodcirkulation, centralnervesystem og knoglemarv.

Hvor godt virker immunterapi med cytokiner?

En mindre del af patienter med modermærkekræft og nyrekræft kan opnå langtidseffekt af flere års varighed ved behandling med interleukin-2 og interferon.

En lidt større andel af patienterne kan opnå, at sygdommen mindskes og holdes i ro i kortere eller længere tid.

Her kan man få cytokinbehandling

Behandling med cytokiner er samlet på kræftafdelinger i Århus, Odense og Herlev.

Forebyggende og behandlende vacciner

Man skelner mellem forebyggende og behandlende vacciner, da de aktiverer immunsystemet på forskellige måde.

Forebyggende vacciner 

Vacciner der indgår i vaccinationsprogram for børn og forebygger bestemte sygdomme – f.eks. mæslinger, fåresyge og røde hunde.

HPV-vaccinen, som tilbydes alle piger under 12 år, er den eneste vaccine, der kan forebygge kræft. Vaccinen beskytter mod Human Papilloma Virus (HPV) type 16 og 18, som er årsag til ca. 70 procent af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Behandlende kræftvacciner

I behandlende kræftvacciner påvirkes immunsystemet på en måde, så det begynder at gå til angreb på selve kræftcellerne. Der er her tale om behandling af en allerede opstået sygdom.

Behandlende kræftvacciner

Målet med behandlende kræftvacciner er at gøre immunforsvaret i stand til at genkende kræftceller og derefter hurtigt og effektivt dræbe dem.

Kræftceller indeholder nogle særlige proteiner, der kaldes kræft-antigener. Immunforsvarets celler er i stand til at genkende og reagere på kræft-antigener – oftest dog uden at være i stand til at nedkæmpe kræftcellerne.

Derfor vil forskere understøtte kroppens immunforsvar med en vaccine, som indeholder et eller flere af de antigener, som kræftcellerne indeholder. Ud over kræft-antigenet indeholder de fleste vacciner også hjælpestoffer kaldet adjuvans, der hjælper med til at starte og øge immunforsvarets reaktion mod kræftcellerne.

Vaccinen kan laves på flere måder:

  • Ved hjælp af kræft-antigener udtaget fra en vævsprøve (biopsi) af det kræftramte område
  • Ved biokemisk fremstilling af antigener, som det vides er fælles for mange kræftformer

Kræft-antigenet i vaccinen optages i særlige immunaktiverende celler (dendritceller), der transporterer antigenet til lymfeknuderne, hvor cellerne præsenterer antigenet for immunsystemet. Via en kompliceret proces aktiveres immunsystemets celler, så de målrettet bekæmper kræftceller, der indeholder det samme antigen som vaccinen.

Bivirkninger ved behandlende kræftvacciner

Indtil nu har der kun været meget få bivirkninger ved behandling med kræftvaccine. Bivirkningerne består primært af lokal irritation, der hvor man har fået indsprøjtningen.

Når der bliver udviklet mere effektive vacciner, kan der opstå andre bivirkninger, hvis den immunreaktion, som vaccinen fremkalder, også retter sig mod kroppens raske celler.

Ligeledes er det tænkeligt, at der kan opstå bivirkninger, hvis kræftvaccinen kombineres med andre behandlinger, f.eks. et immunregulerende antistof.

Kræftvacciner bruges i eksperimentel behandling

Forskere er ved at udvikle forskellige slags kræftvacciner, som rent indholdsmæssigt er opbygget på forskellige måder. Uanset typen indsprøjtes vaccinen oftest i eller under huden. Indlæggelse er normalt ikke nødvendig.

Det varierer, hvilke behandlende kræftvacciner der afprøves, og hvilke kræftafdelinger som deltager i undersøgelserne.

Forsøgsbehandling med immunterapi

Nogle former for immunterapi er allerede en del af den almindelige kræftbehandling. Men der findes også flere forsøgsbehandlinger med immunterapi.

Hvis standardbehandlingen ikke virker, kan forsøgsbehandling være en mulighed.

Tal med din læge på hospitalet, hvis du vil høre om der findes forsøgsbehandling med immunterapi, som er relevant for dig.

Her kan du se en liste over forsøgsbehandlinger i Danmark:

Find forsøgsbehandling

Hvor godt virker behandlende kræftvacciner?

Siden slutningen af 1990’erne har forskere gennemført adskillelige undersøgelser, hvor kræftvacciner er afprøvet på mennesker – de fleste har dog været relativt små undersøgelser, som det er svært at konkludere ud fra.

Patienter med mange forskellige former for kræft – f.eks. modermærkekræft, prostatakræft, lungekræft og leukæmi – har deltaget i undersøgelserne.

Oftest har patienterne haft udbredt kræftsygdom, men på det seneste er der også gennemført forsøgsbehandlinger af patienter med begrænset sygdom og forsøgsbehandlinger for at modvirke tilbagefald.

Varierende effekt

Effekten af behandling med kræftvaccine har været højst forskellig i de enkelte forsøg, ligesom der har været stor variation i, hvor længe den opnåede effekt holder.

Der er mange undersøgelser, hvor vaccinen ikke har vist nogen effekt på sygdommen. Men der findes kræftvacciner, der har kunnet bremse eller mindske sygdommen hos en mindre andel af de behandlede patienter. I undersøgelser af enkelte vacciner har det vist sig, at de kunne nedsætte patientens risiko for tilbagefald eller forlænge patientens levetid med kræft.

Kræftvacciner har potentielt brede anvendelsesmuligheder som supplement til den traditionelle kræftbehandling. I fremtiden vil det formentlig være muligt at udvikle vacciner til mange kræftformer.

Celleterapi

Cellebaseret immunterapi er en særlig form for immunterapi, hvor forskere forsøger at udrydde kræftceller ved hjælp af ’aktiverede’ immunceller. T-celleterapi kan være baseret på T-celler fra kræftvæv eller T-celler fra blodet, som lægerne genetisk manipulere.

Der udtages T-celler fra en patient, hvorefter der laves flere af dem (opformering). Herefter aktiveres immuncellerne i laboratoriet og eventuelt genetisk manipuleres, inden de sprøjtes ind i blodbanen igen.

Forsker med maske for munden og operationshue holder et reagensglas op foran sig.

T-celleproduktion på Center for Cancer Immunterapi

T-celleterapi

T-cellen er en vigtig dræbercelle i immunforsvaret mod infektioner. T-celler har også evnen til at genkende og slå kræftceller ihjel. Det vides, fordi kræftvæv ofte indeholder T-celler, som genkender kræftproteiner i kræftcellerne. Men T-cellerne er typisk blevet inaktiveret af forskellige beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og er derfor ikke i stand til at dræbe kræftcellerne alligevel.

T-celle baseret immunterapi er en ny eksperimentel behandlingsmåde, hvor der bruges kræftspecifikke T-celler, som er taget fra frisk kræftvæv eller fremstillet fra blodbårne T-celler.

Behandlingen med T-celleterapi fra kræftvæv laves individuelt til hver enkelt patient

Det er en forudsætning for behandlingen, at det er muligt for lægen at udtage noget kræftvæv fra patienten, samt at det er muligt at udvinde T-celler fra kræftvævet.

I laboratoriet bliver T-cellerne ved hjælp af vækstfaktorer aktiveret og opformeret, så der bliver mange flere (milliarder) af dem. Når der er opnået et meget højt antal celler, høstes cellerne, hvorefter patienten bliver behandlet med alle cellerne på én gang. T-cellerne gives som en behandling direkte ind i blodbanen. 

Sådan foregår behandling med T-celleterapi

Skal man have behandling med T-celleterapi, får man først en højdosis kemoterapi med stofferne cyclofosfamid og fludarabin for at mindske forekomsten af irrelevante T-celler og immunhæmmende celler.

Efter behandling med de aktiverede T-celler, får man indsprøjtninger med interleukin-2 – et signalstof (cytokin) – der stimulerer immunforsvaret. Det får man for at sikre, at T-cellerne forbliver aktive.

Normalt får man kun én behandling med T-celleterapi. Behandlingen er intensiv og varer cirka to uger, hvor man er indlagt på hospitalet.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Cyclofosfamid

Fludarabin

Interleukin-2 (aldesleukin)

Bivirkninger ved behandling med T-celleterapi

Bivirkningerne til behandlingen er først og fremmest knyttet til højdosis kemoterapien og kan være hårtab, kvalme, øget tendens til infektioner og blødninger. Bivirkningerne afhænger af, hvilken type kemoterapi man får.

Derudover kan interleukin-2 give bivirkninger, oftest i form af voldsomme influenzalignende symptomer. I sværere tilfælde kan blodcirkulationen og de indre organer blive påvirket.

I forbindelse med selve indsprøjtningen af T-cellebehandlingen kan man få let åndenød. Afblegning (depigmentering) af hud og hår kan forekomme, efter behandlingen er afsluttet.

Her kan man få behandling med T-celleterapi

I Danmark er den højt specialiserede behandlingsmetode etableret på Herlev Hospital. Behandlingen er eksperimentel og foregår udelukkende i forbindelse med godkendte forsøg.

Hvor godt virker T-celleterapi?

T-celleterapi er en eksperimentel behandlingsform, der gennem et par år har været under afprøvning på National Institute of Health i USA. Der har man brugt metoden til behandling af patienter med udbredt modermærkekræft. Hos en del af disse patienter har man registreret, at sygdommen er mindsket væsentligt eller helt forsvundet. Hos nogle har denne effekt varet i flere år.

Behandlingen med genetisk manipulerede T-celler fra blodet

I andre forsøg med T-celleterapi udtages T-celler direkte fra patientens blodbane. T-cellerne får ved hjælp af genteknologi tilført evnen til at genkende kræftceller. Herefter gives T-cellerne tilbage til patienten. Denne metode har i forsøg vist sig meget effektiv til behandling af visse former for lymfe og blodkræft, men ikke i samme grad på andre former for kræft.

Grafik der illustrerer forskellige former for immunterapi

Sådan foregår T-celleterapi

Læs alt om immunterapi: 

Immunterapi - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling