- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Behandlingsformer
- Strålebehandling
- Forberedelser inden strålebehandling
- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Forberedelser inden strålebehandling
Inden strålebehandlingen kan gå i gang, er der nogle nødvendige forberedelser. Man skal måske have lavet en støtteform, så man kan ligge i præcis samme stilling ved hver behandling. Der laves en scanning, og læger og fysikere beregner, hvor strålerne skal ramme, og hvilken stråledosis man skal have.
Støtteform for at ligge ens ved hver behandling
Det er vigtigt, at man ligger korrekt ved hver behandling og præcis på samme måde fra gang til gang. Det er også vigtigt, at man ikke bevæger sig under behandlingen.
For at gøre det nemmere at ligge i den samme stilling ved hver strålebehandling, kan man ligge på et specielt leje eller i en tilpasset form.
En under-skal gør, at man kan ligge stille i præcis den samme korrekte stilling ved hver strålebehandling.
Terapiscanning
Ved planlægningen af strålebehandlingen foretages ofte en speciel CT-scanning, kaldet terapiscanning, for nøje at lokalisere det område, der skal bestråles. CT-scanningen bruges til en 3-dimensionel stråleplanlægning, hvor kræftknuden og særlig følsomme organer bliver tegnet ind.
Scanning for at bestemme, hvor strålerne skal ramme
Patienten får nogle markeringer direkte på huden, som skal bruges til at hjælpe med at indstille behandlingsapparatet (acceleratoren) ved de efterfølgende behandlinger. Dernæst laves en CT-scanning.
Lægen bestemmer, hvilket område der skal behandles. Området, der skal behandles, bliver indtegnet på scanningen. Herefter laves en dosisplan af en fysiker eller dosimetrist (en sundhedsfaglig specialist inden for strålebehandling, som designer strålebehandlingsplaner). Et computerprogram beregner, hvordan stråleapparatet skal indstilles, og hvordan computerstyrede afdækninger i acceleratoren kan skærme af for de områder af kroppen, der ikke skal bestråles.
Læs alt om strålebehandling:
Sidst ændret 14.09.2015
Uddannelsesleder Annette Bøjen
Sygeplejerske Kerstin Sønderby
Kvalitetskoordinator Trine Viskum Karlsen
Professor, dr.med. Cai Grau
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.