Gå til sygdomsliste

Hjælp fra kommune og sygehus

Undervejs i et sygdomsforløb kan du få brug for hjælp fra kommunen til praktiske hverdagsopgaver eller personlig pleje. Det kan også være, du har brug for at tale med en socialrådgiver, psykolog eller diætist.

Hjemmeplejen i kommunen kan hjælpe med at få hverdagen til at fungere

Nogle kræftpatienter får i kortere eller længere perioder brug for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, f.eks. indkøb, rengøring, tøjvask eller hjælp til personlig pleje. Det kan være efter en operation eller i forbindelse med de belastninger, en kemo- eller strålebehandling kan medføre.

Hvis du ansøger hjemmeplejen i kommunen om hjælp, får du besøg af en visitator, som laver en konkret og individuel vurdering af dine behov for hjælp.

Varig hjemmehjælp er gratis, mens du skal betale for midlertidig hjemmehjælp afhængig af husstandens indkomst. Læs mere om mulighederne for at få hjælp hjemme, f.eks. i form af hjemmesygepleje eller hjemmehjælp:

Hjælp i hjemmet - rettigheder

Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv

Hvis du som kræftpatient har en ægtefælle, som selv er syg, handicappet eller af anden grund er afhængig af din hjælp i hverdagen, er det vigtigt at afklare, hvor meget støtte I har brug for fremover, så hverdagen kan komme til at fungere. Du kan næppe overkomme det samme som før, og der vil muligvis også være perioder, hvor du er indlagt.

Hvis din ægtefælle ikke kan klare sig selv hjemme, kan I eller jeres praktiserende læge kontakte hjemmeplejekontoret i kommunen. I vil få besøg af hjemmeplejen, der vurderer, hvad de kan tilbyde, så din ægtefælle kan klare sig.

Det kan f.eks. være hjemmehjælp, madudbringning eller måske aflastningsplads på et plejehjem i en periode, afhængig af behovet.

Brug eventuelt din kommunes hjemmeside for at finde ud af, hvilke muligheder der er i din kommune.

Hårdt for den unge at have ansvaret

Det kan være svært for den unge at stå alene med pligter og ansvar i hjemmet. Derfor er det en god idé, at I tænker over, om der er andre voksne i omgangskredsen, der kan hjælpe til med praktiske gøremål, omsorg og støtte.

Hjælp fra venner og familie

Hvis du er enlig forælder med hjemmeboende store børn

Vær opmærksom på, at de fleste kommuner forventer, at børn og unge, der bor hos en enlig kræftramt forælder, påtager sig nogle af de huslige pligter som indkøb, tøjvask og rengøring.

Det er muligt at søge kommunen om hjælp til de praktiske opgaver, som I ikke selv kan nå eller klare.

Hvis I skulle få afslag på hjælpen, er der mulighed for at anke afslaget. Søg eventuelt hjælp på din lokale kræftrådgivning eller på Kræftlinjen:

Kræftrådgivninger

Kræftlinjen

Din praktiserende læge

Det er en god idé at involvere din praktiserende læge i dit sygdomsforløb. Det kan være et godt supplement til den kontakt, du har med sygehuset. Hos din egen læge kan du og din familie få en samtale om personlige spørgsmål, der relaterer sig til din kræftsygdom.

Du kan bede din behandlende læge (på sygehuset) om løbende at informere din praktiserende læge om dit behandlingsforløb.

Mand kigger på sin ipad

Patientvejleder

På alle sygehuse findes der patientvejledere , som kan vejlede dig og svare på spørgsmål, undervejs i dit forløb.

En patientvejleder kan hjælpe dig, hvis du har brug for information og vejledning om f.eks.:

  • Undersøgelse, behandling og pleje
  • Sygehusets forskellige serviceydelser
  • Ventetid på undersøgelser og behandling
  • Frit sygehusvalg
  • Vejledning om klage- og erstatningsmuligheder
  • Rettigheder
  • Sundhedsvæsenets andre ydelser

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde patientvejlederen på det hospital, du er tilknyttet:

Oversigt over patientvejledere

Socialrådgiver

På nogle af landets sygehuse har man ansat socialrådgivere, som kan hjælpe dig med at få overblik over relevante sociale instanser. Du kan spørge på den hospitalsafdeling, du er tilknyttet, om der er socialrådgivere på hospitalet, som kan rådgive patienterne.

Socialrådgiveren kan rådgive dig i sociale og økonomiske spørgsmål som f.eks. patientrettigheder, sygedagpenge, pension, hjemmehjælp og medicintilskud.

Du kan også henvende dig i din kommune, hvor der er ansat socialrådgivere. Mange fagforeninger har desuden socialrådgivere tilknyttet.

Om muligheder for at få økonomisk hjælp, når man er syg:

Økonomisk hjælp

Praktiske råd, hvis du lige har fået kræft:

Indtægt og økonomi

Psykologhjælp

På nogle af landets sygehuse er der ansat psykologer, som kan tale med kræftpatienter, mens de er indlagt. Spørg på din sygehusafdeling, om der er mulighed for at tale med en psykolog.

Du kan også komme til at tale med en psykolog eller en anden professionel rådgiver i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger. 

Kræftens Bekæmpelses rådgivninger

Du kan bede din praktiserende læge om en henvisning til en privat praktiserende psykolog. Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykologhjælp inden seks måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du ønsker psykologhjælp - f.eks. at få diagnosen kræft. Henvisning kan dog også gives senere, dog senest 12 måneder efter den udløsende begivenhed.

Henvisningen fra din egen læge betyder, at du får betalt 60 pct. af udgifterne til 12 konsultationer. Du skal selv betale de resterende 40 pct. direkte til psykologen.

Vær også opmærksom på, at du kan få yderligere tilskud, hvis du er medlem af 'Sygeforsikringen "danmark"'. Du kan også undersøge, om du har en privat forsikring, der kan give tilskud.

Tilskud til psykologsamtaler

Søg psykolog

Diætist

Diætister hedder som faggruppe "kliniske diætister". Kliniske diætister har en naturvidenskabelig uddannelse i ernæringsbaseret behandling af sygdomme. Uddannelsen er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Diætister giver vejledning til patienter med sygdomme, hvor kost har en central betydning. Vejledning til kræftpatienter er en del af dette.

Der er diætister ansat ved de fleste sygehuse i Danmark. Hvis du har kostspørgsmål eller ernæringsmæssige problemer, kan personalet på sygehuset henvise dig til afdelingens diætist. I nogle tilfælde vil det også være muligt at blive henvist til diætisten, når du er i ambulant behandling eller i kontrolforløb.

Hvis du ikke har kontakt med et sygehus, kan du spørge din praktiserende læge, om der er mulighed for at blive henvist til en diætist i kommunen. Det er muligt enkelte steder i Danmark.

Du kan også ringe gratis til Kræftlinjens diætist. Hvis der er travlhed på linjen, vil du blive ringet op senere. Se træffetider for diætisten:

Kræftlinjen

Derudover findes der en række privatpraktiserende diætister, hvor du selv skal betale for konsultationerne. Vær også opmærksom på, at du kan få yderligere tilskud, hvis du er medlem af 'Sygeforsikringen "danmark"'.

Kost til kræftpatienter

Bivirkninger og senfølger

Foreningen af kliniske diætister

Gratis rådgivning

Kræftlinjen tilbyder gratis rådgivning til alle, der er berørt af kræft. Ring gratis på 80 30 10 30

Kræftlinjen

Oversigt over kommunale og regionale sundhedstilbud

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over sundhedstilbud, bl.a. til kræftpatienter, i din kommune eller region.

Sundhedstilbud

Læs alt om hjælp i hverdagen

Hjælp i hverdagen - forside

 
Cancerforum.dk

Cancerforum.dk er et socialt forum på nettet, hvor du anonymt og sikkert kan skrive sammen med andre kræftpatienter, pårørende og efterladte. Her kan du stille spørgsmål, dele følelser og tanker samt få førstehåndserfaringer fra andre der også har kræft inde på livet.

Tegnsprogstolket film om rådgivningstilbud

Filmen fortæller om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud. Filmen er henvendt til døve, og er tegnsprogstolket.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter