Gå til sygdomsliste

Sygedagpenge

Hvis du har kræft, kan både sygdom og behandling gøre det svært for dig at passe dit arbejde. Mange kræftpatienter må derfor sygemeldes i kortere eller længere tid.

Hjælp til at forstå sygedagpengeområdet

Sygedagpengeområdet kan være kompliceret at forstå. Du kan ringe til en socialrådgiver i din kommune eller på Kræftlinjen, hvis du har brug for at få noget uddybet. Det kan også være en hjælp at tale med din fagforening eller dit forsikringsselskab for at høre, hvordan du er stillet.

Kræftlinjen: 80 30 10 30

For mange er det en bekymring, om kræftsygdommen og behandlingen gør, at man ikke kan arbejde og derfor ikke få løn.

Du kan få sygedagpenge, hvis du må sygemeldes fra dit arbejde – både som lønmodtager og som selvstændig. Det kræver, at du opfylder kravene i loven.

Som lønmodtager kan du få sygedagpenge, uanset om du er medlem a en a-kasse eller ej. Som ledig kan du få sygedagpenge, hvis du er medlem af en a-kasse og berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

 Hvis du er ledig og ikke er medlem af en a-kasse, kan du få kontanthjælp. Læs mere her:

Kontanthjælp

Løn under sygdom

Er du dækket af en overenskomst, der giver ret til løn under sygdom, får du udbetalt din sædvanlige løn under dit sygefravær. Du får udbetalt løn fra din arbejdsgiver, som du plejer, men arbejdsgiveren indberetter dit sygefravær til kommunen og får udbetalt sygedagpenge som delvis refusion for din løn.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, eller hvis du er selvstændig, får du udbetalt sygedagpengebeløbet. Det er din arbejdsgiver, der betaler løn eller sygeløn de første 30 sygedage, herefter overtager kommunen udbetalingen af dine sygedagpenge.

Opfylder jeg kravene til sygedagpenge?

Tal evt. med din tillidsrepræsentant eller din fagforening, om din overenskomst giver dig ret til løn under sygdom.

Som lønmodtager - krav der skal opfyldes for at få sygedagpenge

Er du lønmodtager, har du som hovedregel ret til sygedagpenge, når du har bopæl og skattepligtig indkomst i Danmark og en af følgende betingelser er opfyldt:

  • Du har et arbejde og har arbejdet i mindst 240 timer inden for de sidste seks måneder, heraf mindst 40 timer om måneden i fem måneder
  • Du ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis du ikke var blevet syg
  • Du har inden for den seneste måned afsluttet en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • Du er elev i lønnet praktik
  • Du er ansat i fleksjob

Som selvstændig - krav der skal opfyldes for at få sygedagpenge

Er du selvstændig eller medarbejdende ægtefælle, har du som hovedregel ret til sygedagpenge. For det første skal du have bopæl og skattepligtig indkomst i Danmark. For det andet skal du inden for de sidste 12 måneder have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned før fraværet og i mindst 18,5 time pr. uge.

Med mindre du har tegnet en frivillig forsikring i Udbetaling Danmark, der giver dig ret til sygedagpenge tidligere end efter 2 uger, har du som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom. Her kan du læse mere om sygedagpenge til selvstændige.

mit virk: sygedagpengeforsikring

Sygedagpenge

Du kan få sygedagpenge, hvis du må sygemeldes fra dit arbejde. Det kræver, at du opfylder kravene i loven.

Indtægten beregnes ud fra din løn

Sygedagpengenes størrelse beregnes på grundlag af den indtægt, du har fået indtil nu. Der kan dog maksimalt udbetales et beløb svarende til den højeste arbejdsløshedsdagpengesats. Hvis du er lønmodtager, afhænger din samlede indtægt som sygemeldt af den overenskomst, du er ansat efter.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, eller hvis du er selvstændig, får du udbetalt sygedagpengebeløbet.

Du kan få udbetalt sygedagpenge i 22 uger

Som hovedregel kan du få udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for 9 måneder regnet fra den første fraværsdag. Senest når kommunen har udbetalt sygedagpenge i 22 uger, skal den vurdere, om du er omfattet af forlængelsesreglerne. Det kaldes revurderingstidspunktet.

Jeg kontaktede min fagforening i oktober måned vedrørende sygedagpenge i håb om, at de kunne hjælpe mig igennem alle labyrinterne.

Mand, kræftpatient

Forlængelse eller genoptagelse af sygedagpengeperioden

Alvorligt syge kræftpatienter har mulighed for at få forlænget eller genoptaget sygedagpengene.

Kræftpatienter kan få forlænget sygedagpengeperioden

Siden 1. juli 2014 har alvorligt syge kræftpatienter fået mulighed for at få sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis sygdommen er alvorlig og livstruende Det er din egen læge eller lægen på hospitalet, som stiller diagnosen, og det er jobcenteret, der vurderer, om betingelserne er opfyldt, og perioden med sygedagpenge kan forlænges.

Der er også andre muligheder for få forlænget sygedagpengeperioden:

Kommunen kan forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over 22 uger hvis:

  • Det er overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan hjælpe dig med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil revalideringen iværksættes
  • Det er nødvendigt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge din arbejdsevne. Her kan sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger
  • Du er under eller venter på lægebehandling og skønnes efter en lægelig vurdering at kunne genoptage dit arbejde inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet
  • Kommunen har vurderet, at din sag skal behandles i et såkaldt rehabiliteringsteam med henblik på hurtigst muligt at træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Mens vurderingen står på, kan udbetalingen af sygedagpenge forlænges i op til 26 uger
  • Du har rejst en erstatningssag efter en arbejdsskade. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne, hvis sagen kan anerkendes.
  • Du har søgt om førtidspension efter § 17 stk. 2 i lov om social pension. Her kan sygedagpengeperioden forlænges, indtil der er truffet en afgørelse         

Hvis du ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge, eller forlængelsesperioden udløber, har du ret til et jobafklaringsforløb, hvis du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Så længe din kræftsygdom er alvorlig og livstruende, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge. Det skal fremgå tydeligt af oplysningerne fra lægen, at sygdommen er alvorlig og livstruende. Kommunen må ikke selv foretage den lægefaglige vurdering.

Kræftpatienter har mulighed for at få genoptaget sygedagpenge

Hvis du har opbrugt den tidsbegrænsede sygedagpengeperiode (som er maks. 22 ugers sygedagpenge inden for 9 måneder), kan du alligevel få sygedagpenge, hvis du får en alvorlig, livstruende sygdom. Det gælder også, hvis du f.eks. får et tilbagefald, men har opbrugt perioden for sygedagpenge på grund af anden sygdom. Med de nye regler kan du også få genoptaget udbetaling af sygedagpenge, hvis du er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og undervejs i forløbet får en livstruende, alvorlig sygdom.

Sygedagpengeudbetalingen genoptages fra tidspunktet, hvor den livstruende sygdom er opstået, hvis du ansøger inden for 8 uger. Ellers genoptages sygedagpengene fra det tidspunkt, hvor du anmoder om det. Betingelser for, at du er omfattet af de nye regler er:

  • At du opfylder retten til at få sygedagpenge (det såkaldte beskæftigelseskrav)
  • At en læge har vurderet, at du har en livstruende, alvorlig sygdom

Jobafklaringsforløb - når udbetalingen af sygedagpenge stopper

Hvis du ikke kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge, eller perioden for forlængelsen udløber, har du ret til et jobafklaringsforløb. Det gælder så længe, kommunen vurderer, at du er fuldt uarbejdsdygtig, og fortsat ikke kan arbejde på grund af sygdom.

Under et jobafklaringsforløb får man udbetalt ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen er lavere en sats. Den svarer til niveauet for kontanthjælp og udbetales uafhængigt af formue og ægtefælle/samlevers indtægt.

Jobafklaringsforløbet er tilpasset den enkelte

Et jobafklaringsforløb skal forbedre dine forudsætninger for at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i dine forudsætninger og behov. Målet er, at du kommer i gang med et arbejde eller en uddannelse.

Man får en koordinerende sagsbehandler, som hjælper med at gennemføre de valgte indsatser. Den koordinerende sagsbehandler skal være med til at sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs.

Et jobafklaringsforløb kan vare i op til to år ad gangen, og som udgangspunkt har man mulighed for at få to forløb, så længe man ikke er i stand til at arbejde.

Supplerende sygedagpenge

Hvis du på grund af sygdom eller behandling kun kan arbejde på deltid, kan du i nogle tilfælde få supplerende sygedagpenge. Det kræver en erklæring fra din læge om, at du kun er delvis raskmeldt.

Du har også mulighed for at få supplerende sygedagpenge, hvis du går til ambulante behandlinger, som kræver, at du er væk fra dit job i mindst fire timer om ugen.

Opfølgning på sygedagpenge

Hvis du er sygemeldt, vil du blive indkaldt til en sygedagpenge-opfølgningssamtale hos din kommune. Læs mere her:

Opfølgning på sygedagpenge

Særlig aftale ved hyppigt fravær på grund af sygdom

Hyppige sygeperioder kan være en belastning for arbejdsgiveren og gøre det vanskeligt for dig at beholde dit arbejde.

Kræftpatienter og andre med langvarige sygdomme har efter § 56 i sygedagpengeloven mulighed for at indgå en særlig aftale med deres arbejdsgiver, så arbejdsgiveren får refusion fra første sygedag, når han betaler løn under sygdom eller sygeløn til medarbejderen. Aftalen kan indgås, hvis der er tale om langvarig eller kronisk sygdom, som medfører mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. Eller hvis arbejdsgiveren allerede har udbetalt løn eller sygedagpenge i 21 kalenderdage de seneste 12 måneder på baggrund af den samme sygdom.

En § 56 aftale skal være skriftlig og godkendes af kommunen. Aftalen kan højst godkendes for to år ad gangen, herefter skal man ansøge om godkendelse af aftalen igen. Din kommune kan oplyse dig nærmere om reglerne og udlevere et ansøgningsskema.

120-dages regel for privat ansatte funktionærer

Er du privat ansat funktionær, og står det i din ansættelseskontrakt, kan din arbejdsgiver opsige dig med forkortet varsel (1 måned), hvis du har haft 120 sygedage med løn i løbet af et år. Afskedigelsen er dog kun gyldig, hvis den sker umiddelbart efter de 120 dage, og du stadig er syg.

Mange arbejdsgivere har forståelse for, at behandling af kræft ofte strækker sig over en længere periode, og det kan derfor være en god idé at tage en samtale med din arbejdsgiver, inden de 120 dage er gået, hvor du forklarer din situation. Kontakt evt. din fagforening inden samtalen.

Hvis du bliver fyret og stadig er uarbejdsdygtig, kan du få sygedagpenge, så længe betingelserne i øvrigt er opfyldt.


Formålet med opfølgningsforløbet er at få dig tilbage på arbejdsmarkedet bedst muligt

Hvis du er sygemeldt, vil du blive indkaldt til en sygedagpenge-opfølgningssamtale hos din kommune. Hvis du har kræft, kan du blive fritaget for opfølgningssamtalerne, hvis du vælger den såkaldte standby-ordning.

Opfølgning på sygedagpenge


Alternativet til standby-ordningen er at vælge jobcenterets almindelige opfølgning

Med den almindelige opfølgning er du sikret en tidlig opfølgning, og at du får de indsatser, som du har ret til

Hvis du ikke vælger standby-ordningen

Læs mere:

Om kræftpatienters rettigheder generelt

Rettigheder

Om mulighederne, hvis du har brug for hjælp i hjemmet

Hjælp i hjemmet

Læs alt om arbejde og pension

Arbejde og pension - forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende