Kemoterapi og anden behandling
Behandlingen af Hodgkin lymfom er først og fremmest kemoterapi. Behandlingen vil typisk strække sig over 3-6 måneder. Da behandlingen foregår ambulant (uden indlæggelse), kan mange fortsætte deres dagligdag under behandlingen. Der kan dog være behov for indlæggelse ved nogle typer behandling ved tilbagefald af sygdommen.
Behandling af Hodgkin lymfom
- Stadie 1 og 2 bliver oftest behandlet med kemoterapi i kombination med strålebehandling
- Stadie 3 og 4 bliver behandlet med kemoterapi, eventuelt suppleret med strålebehandling
Behandlingen af Hodgkin lymfom er meget effektiv, og der er god chance for at blive helt rask, især hvis du har sygdommen i et af de første stadier.
Læs mere om de forskellige stadier af sygdommen:
Behandlingen af Hodgkin lymfom har gennemgået en betydelig udvikling i de senere år. Man er begyndt at bestemme hvor meget kemoterapi den enkelte patient skal have ud fra PET/CT-skanninger. På den måde er det muligt at tilpasse dosis af kemoterapien hos den enkelte og dermed nedsætte risikoen for bivirkninger uden at effektiviteten af behandlingen mindskes.
Kemoterapi
Du får kemoterapien som kombinationsbehandling med flere stoffer. En meget anvendt behandling ved Hodgkin lymfom er den såkaldte ABVD-behandling, der indeholder stofferne doxorubicin, bleomycin, vinblastin og dacarbazin.
Læs mere om virkning og bivirkninger:
Der findes en række variationer af ABVD, herunder N-AVD, hvor bleomycin bliver erstattet med nivolumab, og A-AVD hvor bleomycin bliver erstattet med brentuximab vedotin.
Læs mere om virkning og bivirkninger:
Hvis sygdommen er mere udbredt, får yngre patienter nogle gange den såkaldte BEACOPP-behandling, der indeholder bleomycin, etoposid, doxorubicin, cyclophosphamid, vincristin, procarbazin og prednison.
Læs mere om virkning og bivirkninger:
I Danmark får man ofte dacarbazin i stedet for procacarbazin, da det er lige så effektivt, men giver mindre risiko for at medføre ufrivillig barnløshed.
Der findes nye variationer af BEACOPP-behandlingen, som f.eks. BrECADD, hvor bleomycin er erstattet med antistoffet brentuximab vedotin.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi angriber kræftceller
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.
Spørg din læge
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Bivirkninger ved kemoterapi med ABVD og BEACOPP
Bivirkningerne under behandlingen er især kvalme, opkastning og hårtab. De fleste vil tabe håret under behandlingsforløbet.
Du kan også få nedsat knoglemarvsfunktion, hvilket kan medføre en tendens til infektioner og blødning, og du kan få symptomer på blodmangel.
Kemisk lungebetændelse
I nogle tilfælde kan der i forløbet opstå en kemisk lungebetændelse, som bl.a. kan skyldes stoffet bleomycin. En kemisk lungebetændelse er forårsaget af kemoterapistoffet og ikke af bakterier.
Hvis du oplever at blive tiltagende stakåndet under behandlingen, er det vigtigt, du fortæller det til din læge på hospitalet. Også hvis det opstår i månederne efter kemoterapien er afsluttet.
Ufrivillig barnløshed
En alvorlig langtidsbivirkning ved kemoterapi er sterilitet, som især kan ramme mænd. Det er mere sjældent, at kvinder bliver sterile.
Risikoen for at blive steril ved ABVD-behandlingen er meget lille, mens den er noget større ved behandling med BEACOPP. Men risikoen afhænger af, hvor mange behandlinger du skal have. Lægerne vil vurdere, om du skal have tilbudt et såkaldt fertilitetsbevarende tilbud.
Når procarbazin bliver erstattet med dacarbazin i BEACOPP (BECOP-DAC), er risikoen for ufrivillig barnløshed mindre.
Prikken i fingre og tæer
ABVD og BEACOPP indeholder henholdsvis stofferne vinblastin og vincristin, der kan påvirke nervernes funktion. Det kan under behandlingen give prikken i fingre og tæer. Andre gange kan man få nedsat kraft eller påvirkning af stillingssansen. Stillingssansen er den information, hjernen modtager fra sanseceller i kroppens led, muskler og sener. Hvis stillingssansen bliver påvirket, kan det give udfordringer med bevægelser og nedsat rum- og retningsfornemmelse.
Nogle gange er generne forbigående, men man kan også risikere, at de bliver permanente. Det er vigtigt, at du giver besked på hospitalet, hvis du oplever disse gener.
Strålebehandling af Hodgkins lymfom
Ved tidlige stadier af sygdommen vil det ofte være nødvendigt med strålebehandling, når kemoterapien er slut. I meget særlige tilfælde ved sjældne undertyper af Hodgkin kan strålebehandling være den eneste behandling, der skal til for at kurere sygdommen. Strålebehandlingen bliver rettet mod de lymfeknuder, der er - eller har været - syge.
Du vil som regel ikke få strålebehandling, hvis sygdommen har været mere udbredt fra starten. Det kan dog være nødvendigt at få strålebehandling, hvis du stadig har rester af sygdommen efter kemoterapi.
Der er sket mange fremskridt inden for strålebehandling, så moderne strålebehandling giver færre senfølger.
Bivirkninger ved strålebehandling
Hodgkins lymfom sidder oftest på halsen og i brystkassen, og de hyppigste bivirkninger ved strålebehandlingen er derfor synkesmerter, ømhed på halsen, hoste, åndenød og træthed.
Hvis sygdommen har siddet i bughulen eller bækkenet, vil bivirkningerne være mavesmerter, diarré, kvalme, svie fra blæren og hyppige vandladninger.
Øget risiko for andre kræftformer
Behandlingen af Hodgkin lymfom kan medføre en lidt højere risiko for at udvikle andre kræftformer senere i livet. Risikoen vil sandsynligvis falde i fremtiden, fordi behandlingerne i dag medfører færre risici. Hvis du ryger, kan du gøre risikoen mindre ved at stoppe med at ryge.
Senfølger efter strålebehandling
Strålebehandlingen kan på længere sigt medføre påvirkning af de organer, som er blevet strålebehandlet.
Du kan derfor blandt andet opleve tørhed i munden, hvilket kan give tandskader. Det er derfor vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlægen.
Hvis du i en ung alder har fået høj stråledosis mod området tæt på hjertet i forbindelse med kræft, har du særlig øget risiko for hjerte- og karkomplikationer. Nogle typer kemoterapi, rygning, diabetes, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom efter strålebehandling nær hjertet.
Risikoen for, at selve hjertet bliver påvirket, afhænger både af hvor stor en del af hjertet, der bliver ramt, og hvor stor dosis er. Det er også individuelt, hvor følsom man er for langtidsvirkninger ved strålebehandlingen.
Hvis du får strålebehandling af halsen, kan skjoldbruskkirtlens funktion blive nedsat. Det betyder, at du kan få nedsat stofskifte, der viser sig som træthed, kuldskærhed og træg afføring - selv flere år efter at strålebehandlingen er afsluttet. Det kan blive behandlet med tabletter, som indeholder stofskiftehormonet thyroxin. Det bliver anbefalet, at du får kontrolleret dit stofskiftehormon (TSH) én gang årligt, hvis du har fået stråleterapi mod skjoldbruskkirtlen
Læs mere om forskellige bivirkninger og senfølger og find råd om, hvordan du kan tackle dem:
Antistofbehandling med brentuximab vedotin
Du kan få behandling med antistoffet brentuximab vedoti, da Hodgkin kræftcellerne generelt er CD30-positive. Det betyder, at Hodgkin cellerne har proteinet CD30 på overfladen. Behandlingen er en form for immunterapi.
Stoffet bliver primært brugt ved tilbagefald af sygdommen, eller hvis der ikke har været effekt af anden behandling. Behandlingen kan i nogle tilfælde fjerne alle tegn på kræft.
Du får brentuximab vedotin som drop i en vene hver 3. uge i en afgrænset periode. Behandlingen kan blive givet alene ved tilbagefald, men kan også blive givet i kombination med kemoterapi som den første behandling efter diagnosen.
Behandlingen bliver stoppet eller ændret, hvis sygdommen bliver værre i stedet for bedre, eller hvis du får generende bivirkninger.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Bivirkninger ved antistofbehandling
Når du får indsprøjtning med antistof, kan der opstå en allergisk reaktion. Det viser sig oftest i form af feber, kulderystelser, eventuelt ledsaget af kvalme, opkastning, udslæt og kløe, træthed og hovedpine.
Bivirkningerne forsvinder dog ofte i løbet af få timer efter, at antistoffet er blevet sprøjtet ind i kroppen.
Nogle får en sværere reaktion i form af astmaanfald, hævelse i ansigt og hals, høfebersymptomer og fald i blodtrykket i en periode. Du kan også få rødme og smerter i de syge lymfekirtler.
For at mindske risikoen for at få en allergisk reaktion, får du tabletter med antihistamin og nogle gange også binyrebarkhormon, inden du får indsprøjtningen med antistoffet. Risikoen for den type bivirkninger er størst i starten af behandlingsforløbet.