Undersøgelser og diagnose ved Hodgkin lymfom
For at finde ud af om der er tale om Hodgkin lymfom, vil du få undersøgt en række blodprøver, og en lymfeknude vil blive undersøgt i mikroskop. Man kan først få diagnosen Hodgkin lymfom, når undersøgelse af væv viser, at der er tale om kræftceller.
Hvordan bliver du undersøgt hos lægen?
Symptomerne på lymfeknudekræft er ofte almene symptomer, der kan skyldes andre sygdomme. F.eks. større ufrivilligt vægttab, udtalt træthed og feber af ukendt årsag.
Det kan være en kombination af flere symptomer samtidig, der får lægen til at mistænke lymfeknudekræft. Det første symptom på lymfeknudekræft kan være én eller flere forstørrede lymfeknuder (over 1,5-2 cm i diameter) uden anden kendt årsag, men lymfekræft giver ikke altid mærkbart forstørrede lymfeknuder.
Hvis din læge er i tvivl
Symptomer, der typisk bliver set ved lymfeknudekræft, kan også være tegn på andre sygdomme. Ved mistanke om lymfeknudekræft, f.eks. ved fund af én eller flere forstørrede lymfeknuder, kan din læge vælge at henvise dig videre til nærmere undersøgelse på forskellig måde. Et diagnostisk pakkeforløb er udviklet til at udrede patienter med uspecifikke symptomer, der giver mistanke om kræft.
Oversigt over mulige pakkeforløb:
|
Placering af hævede lymfeknuder: |
Henvisning til: |
Pakkeforløb type: |
|
Hoved-halsregionen |
Øre-næse-hals-læge |
Pakkeforløb for hoved-halskræft |
|
Armhule hos kvinder |
|
Pakkeforløb for brystkræft |
|
Armhule hos mænd |
Diagnostisk Pakkeforløb |
|
|
Alle andre lokaliseringer |
Diagnostisk pakkeforløb Pakkeforløb for lymfeknudekræft |
Hvordan bliver diagnosen stillet?
For at kunne stille diagnosen, er det nødvendigt at få fjernet en lymfeknude eller andet væv, så der kan blive foretaget en undersøgelse af celler med et mikroskop. Du vil få fjernet lymfeknuden ved et lille kirurgisk indgreb i lokalbedøvelse eller foretaget nåleprøver fra organer eller dybereliggende lymfeknuder, også ofte i lokalbedøvelse.
Der kan gå op til 2 uger, før du får svar på prøven. Lymfeknuden skal igennem en række specialundersøgelser for at sikre, at en korrekt diagnose bliver stillet. Sommetider kan det være nødvendigt at tage flere vævsprøver.
Hvad sker der, hvis vævsprøve viser kræft?
Hvis vævsprøven viser Hodgkins lymfom bliver du henvist til nærmere undersøgelse i et pakkeforløb for lymfeknudekræft på en hæmatologisk afdeling.
På hæmatologisk afdeling vil du få foretaget flere blodprøver og eventuelt nye scanninger.
Stadieinddeling
Når behandlingen skal planlægges, danner lægen sig et overblik over sygdommen og ser på, hvilket stadie sygdommen er. Stadieinddelingen fastlægger, hvor meget sygdommen har bredt sig. Stadieinddeling er et vigtigt redskab, når lægerne skal vælge den bedst egnede behandling.
Stadieinddeling af Hodgkin lymfom
Der er fire stadier ved Hodgkin lymfom:
- Stadie 1: Kun lymfeknuder i et enkelt område af kroppen er syge
- Stadie 2: Lymfeknuder i flere områder
- Stadie 3: Lymfeknuder på begge sider af mellemgulvet ramt af sygdom
- Stadie 4: Udbredt sygdom i organer uden for lymfesystemet er ramt af sygdom. f.eks. i knogler eller lever
Hvad sker der, hvis du får diagnosen?
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en ekspert i blodsygdomme (en hæmatolog). Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af Hodgkin lymfom er først og fremmest med kemoterapi, som kan suppleres med strålebehandling.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Der kan i nogle tilfælde være flere muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse
Bør jeg vaccineres mod infektioner?
Når du har kræft og er i kræftbehandling, kan du have øget risiko for alvorlige infektioner med influenza, covid-19 og infektion med pneumokokker.
Hvis du er 65 år og derover, vil du automatisk få en invitation til vaccination mod covid-19 og influenza i Digital Post. Hvis du er under 65 år og i behandling med kemoterapi eller anden immundæmpende behandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at du bliver vaccineret.
Kontakt din egen læge og hør, hvilke vaccinationer du bør få.
Læs mere hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut:
Hvem anbefales vaccination mod influenza og covid-19 (se boks)
Til hvem og hvordan skal jeg fortælle om min sygdom?
Trives du med at være meget åben over for alle om din sygdom, eller er det rart, at kun de nærmeste er informerede? Måske er der nogen, som er bedre at tale med end andre? Hvornår man vil involvere andre, og hvor mange man vil fortælle det til, kan være meget individuelt. Få flere gode råd her:
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom du måske længe har haft mistanke om noget alvorligt.
Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, du skal tage stilling til. Du skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, din økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra dit eget netværk.
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge om du har en forsikring, der dækker ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere: