Strålebehandling af Hodgkin lymfom
Ved tidlige stadier af sygdommen vil det ofte være nødvendigt med strålebehandling, når kemoterapien er slut.
Hvornår anvendes strålebehandling?
Ved tidlige stadier af Hodgkin lymfom vil det ofte være nødvendigt med strålebehandling, når kemoterapien er slut. I meget særlige tilfælde ved sjældne undertyper af Hodgkin kan strålebehandling være den eneste behandling, der skal til for at kurere sygdommen. Strålebehandlingen bliver rettet mod de lymfeknuder, der er - eller har været - syge.
Du vil som regel ikke få strålebehandling, hvis sygdommen har været mere udbredt fra starten. Det kan dog være nødvendigt at få strålebehandling, hvis du stadig har rester af sygdommen efter kemoterapi.
Der er sket mange fremskridt inden for strålebehandling, så moderne strålebehandling giver færre senfølger.
Bivirkninger ved strålebehandling
Hodgkins lymfom sidder oftest på halsen og i brystkassen, og de hyppigste bivirkninger ved strålebehandlingen er derfor synkesmerter, ømhed på halsen, hoste, åndenød og træthed.
Hvis sygdommen har siddet i bughulen eller bækkenet, vil bivirkningerne være mavesmerter, diarré, kvalme, svie fra blæren og hyppige vandladninger.
Øget risiko for andre kræftformer
Behandlingen af Hodgkin lymfom kan medføre en lidt højere risiko for at udvikle andre kræftformer senere i livet. Risikoen vil sandsynligvis falde i fremtiden, fordi behandlingerne i dag medfører færre risici. Hvis du ryger, kan du gøre risikoen mindre ved at stoppe med at ryge.
Senfølger efter strålebehandling
Strålebehandlingen kan på længere sigt medføre påvirkning af de organer, som er blevet strålebehandlet.
Du kan derfor blandt andet opleve tørhed i munden, hvilket kan give tandskader. Det er derfor vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlægen.
Hvis du i en ung alder har fået høj stråledosis mod området tæt på hjertet i forbindelse med kræft, har du særlig øget risiko for hjerte- og karkomplikationer. Nogle typer kemoterapi, rygning, diabetes, forhøjet blodtryk og høje værdier af fedtstoffer i blodet kan også være med til at øge risikoen for hjertesygdom efter strålebehandling nær hjertet.
Risikoen for, at selve hjertet bliver påvirket, afhænger både af hvor stor en del af hjertet, der bliver ramt, og hvor stor dosis er. Det er også individuelt, hvor følsom man er for langtidsvirkninger ved strålebehandlingen.
Hvis du får strålebehandling af halsen, kan skjoldbruskkirtlens funktion blive nedsat. Det betyder, at du kan få nedsat stofskifte, der viser sig som træthed, kuldskærhed og træg afføring - selv flere år efter at strålebehandlingen er afsluttet. Det kan blive behandlet med tabletter, som indeholder stofskiftehormonet thyroxin. Det bliver anbefalet, at du får kontrolleret dit stofskiftehormon (TSH) én gang årligt, hvis du har fået stråleterapi mod skjoldbruskkirtlen
Læs mere om forskellige bivirkninger og senfølger og find råd om, hvordan du kan tackle dem: