Hvad er Hodgkin lymfom?
Hodgkin lymfom er en kræftsygdom, der opstår i cellerne i lymfeknuderne. Sygdommen bliver oftest behandlet med kemoterapi, eventuelt kombineret med stråleterapi.
Om lymfesystemet
Lymfesystemet består af over 400 lymfeknuder, som er forbundet af lymfekar. Lymfeknuder findes overalt i kroppen, hvor de største er på halsen, i armhulerne og i lyskerne. De findes også i mandlerne, brislen (thymus), milten, brysthulen og bughulen. Knoglemarven er også en del af lymfesystemet.
Lymfeknuderne fungerer som et slags filter for væske fra kroppens organer. Lymfeknuderne kan fange bl.a. bakterier og kræftceller fra et andet organ, inden de bliver spredt rundt i kroppen.
Cellerne i lymfeknuderne bliver kaldt lymfocytter, og de spiller sammen med lymfeknuderne en vigtig rolle i kroppens immunforsvar.
Det er i lymfocytterne, at Hodgkin lymfom opstår.
Tegn på Hodgkin lymfom
Det mest almindelige symptom på Hodgkin lymfom er hævede lymfeknuder, som ikke er ømme. Du kan også have symptomer som nattesved, forhøjet kropstemperatur og vægttab.
Hævede lymfeknuder bliver også set ved en række andre sygdomme, f.eks. infektioner. Derfor betyder hævede lymfeknuder ikke nødvendigvis, at du har kræft.
Hvis de hævede lymfeknuder trykker på omkringliggende organer eller nerver, kan der opstå andre symptomer specifikt derfra. Dette kan f.eks. være åndenød, hvis de hævede lymfeknude er i brysthulen.
Hvorfor opstår Hodgkin lymfom?
I langt de fleste tilfælde kender lægerne ikke årsagen til, at Hodgkin lymfom opstår.
Infektion med Epstein Barr virus (EBV), som er årsag til sygdommen mononukleose (’kyssesyge’), øger risikoen.
Sygdommen i tal
I perioden 2021 til 2023 var der i Danmark cirka 150 årligt, som fik diagnosen Hodgkin lymfom. Heraf var cirka 60 pct. mænd og 40 pct. Kvinder. Ved udgangen af 2021 var der 1.472 kvinder og 1.944 mænd, som levede med diagnosen. Det betyder, at de enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.
Tallene viser, at Hodgkin lymfom er en sygdom, som mange lever med i lang tid.
Behandling
De fleste får behandling med kemoterapi i 3-9 måneder. Enten alene eller kombineret med strålebehandling. Afhængigt af sygdommens stadie vil du blive tilbudt forskellige former for kemoterapi.
I nogle tilfælde er det nødvendigt med strålebehandling efter behandlingen med kemoterapi er afsluttet, hvis der fortsat er kræft tilbage.
Hvis du ikke har gavn af kemoterapi og strålebehandling, eller sygdommen er vendt tilbage efter tidligere behandling, kan du få behandling med immunterapi, antistoffer eller andre typer kemoterapi. Stamcelletransplantation bliver ofte brugt til yngre med tilbagefald.
Hvad sker der efter behandlingen?
Når behandlingen er afsluttet, får du tilbudt et opfølgningsforløb i cirka 3 år. Her skal du jævnligt til opfølgning på hospitalet, hvor lægen holder øje med, om der er tegn på tilbagefald.
Ved opfølgningsbesøgene vil lægen undersøge dig for tilbagefald ved at føle efter eventuelle knuder på halsen, i armhulerne og lysken, og du får også taget blodprøver. Hvis der er mistanke om tilbagefald, vil du få foretaget en scanning.
Ved opfølgningsbesøgene kan du også få hjælp til at lindre bivirkninger fra behandlingen. Det er også en god mulighed for at snakke med lægen om eventuelle spørgsmål eller bekymringer.
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft