Bliv klædt på med viden om kræft og senfølger
Kræftsygdom, kræftbehandling og senfølger efter kræft kan være et kompliceret område. Her kan du danne dig et hurtigt overblik.
Inden samtalen har man brug for basal viden om kræft. Ikke fordi jeg skal lege ekspert, men godt at tale i øjenhøjde med min medarbejder, som står midt i det
Ofte stillede spørgsmål om senfølger
Senfølger omfatter en række fysiske og psykiske helbredsproblemer, som er opstået i forbindelse med kræftforløbet. Modsat bivirkninger som ofte forsviner igen, når behandlingen er slut - er senfølger kendetegnet ved, at det er varige gener over flere år - for nogle hele livet.
Det kan være smerter, angst, inkontinens, udmattende træthed (fatique), problemer med overblik og hukommelse og meget mere.
Det kan påvirke din medarbejder i større eller mindre grad.
Syv ud af 10 kræftpatienter oplever at få senfølger i større eller mindre grad.
Det viser Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2023 med svar fra over 3000 kræftpatienter.
Det er derfor vigtigt, at du taler med din medarbejder om, hvordan kræftforløbet har påvirket dem.
De typiske senfølger er træthed, angst, afførings- og tarmproblemer, depression og smerter - men der opleves også mange andre senfølger
Som tommelfingerregel kan du regne med, at din medarbejder har senfølger i større eller mindre grad, som vil påvirke arbejdslivet i kortere eller længere tid.
Dit ansvar som leder er at sikre, at arbejdsopgaverne tilrettelægges bedst muigt i forhold til din medarbejders senfølger.
Spørge ind til gener, bivirkninger og senfølger allerede under behandlingsforløbet, så du har en fornemmelse af, hvordan din medarbejder er påvirket mentalt eller fysisk.
Hvis din medarbejder har senfølger, bør de afhjælpes bedst muligt.
Udover dit blik på tilrettlæggelsen af arbejdsopgaver - er det også sundhedsvæsenets ansvar at afhjælpe senfølger.
Dvs. sygehus, almen praksis og kommune.
Ring gratis til Kræftlinjen på 80 30 10 30, hvis du har brug for rådgivning.
Ofte stillede spørgsmål om kræft
Kræft opstår, når normale celler i kroppe udvikler sig uhensigtsmæssigt.
Der er mange forskellige former for kræft, som f.eks. lungekræft, brystkræft og modermærkekræft. Faktisk findes der hundredevis af forskellige kræftsygdomme, som får navn efter det sted i kroppen, de opstår. Hver kræftsygdom har sine egne specielle kendetegn med hensyn til risikofaktorer, alder, køn, udbredelse, behandling og overlevelse.
Operation:
Kræft opstår i én celle, der bliver til flere celler. Tilsammen danner de en knude, der fjernes ved en operation. Der fjernes også tilstødende væv, for at man er sikker på at fjerne al kræften. Bivirkningerne afhænger af, hvilket organ eller væv der er fjernet.
Strålebehandling:
Strålerne ødelægger kræftcellernes arvemateriale, sådan at de ikke kan dele sig. På den måde fjernes eller begrænses kræften. Bivirkningerne er oftest træthed og ingen appetit – samt hudforandringer på det bestrålede område.
Kemoterapi:
Kemoterapi gives oftest gennem drop i armen og er en medicinsk behandling, der standser cellers deling, for at kræftknuden ikke vokser sig større. Bivirkningerne er oftest voldsomme: kvalme, opkast, træthed, blodmangel og hårtab.
Mange kræftpatienter oplever uvished og bekymring, og at få en kræftdiagnose kan føles som at miste kontrollen over sit eget liv. Følelserne svinger mellem håb, angst, tristhed og uro.
Rigtig mange kræftpatienter bliver i forbindelse med diagnosen og det efterfølgende behandlingsforløb bange for at miste livet – men også for, om de kan miste deres job.
Tanker og bekymringer hos kræftpatienten:
- Uvished og bekymringer om fremtiden
- Bange for at dø
- Kontroltab
- Fastholdelse af job
- Hukommelses- og koncentrationsbesvær
- Manglende fodfæste: verden er forandret
- Bange for hvordan de nære pårørende vil reagere
Senfølgerforeningen - Vi hjælper dig, der har senfølger efter kræft
Kræftens Bekæmpelse samarbejder med en række patientforeninger på kræftområdet - blandt andet Senfølgerforeningen.