Coronasikker landsindsamling

Hvordan sikrer I, at det bliver en sikker og ansvarlig landsindsamling for både indsamlere og danskerne, som I ringer på hos?

Vi følger alle myndighedernes anbefalinger og har rådgivet vores frivillige indsamlingsledere i forhold til, hvordan de kan afvikle en coronasikker landsindsamling. På udleveringsstederne sørger vi for to meters afstand mellem indsamlerne, og vi stiller håndsprit til rådighed.
Udleveringen af bøtter vil så vidt muligt foregå udendørs på indsamlingsdagen, eller i ugen op til. Nogle steder bliver materialet udleveret i intervaller, så vi undgår at folk stimler sammen.
Alle indsamlere skal bære mundbind, når de ringer på hos folk, de får udleveret håndsprit og bliver instrueret i at holde afstand samt spritte indsamlingsbøtten af undervejs. Indsamlingsbøtten kan rækkes frem i strakt arm eller stilles på måtten, og det vil ligeledes være muligt at donere digitalt via MobilePay eller SMS, så man helt undgår kontakt med kontanter.  

Har man symptomer på Covid-19 på indsamlingsdagen, bør man bliver hjemme og give sin indsamlingsleder besked om, at man er forhindret. 

Hvorfor ikke bare holde en digital indsamling?

Kun 3 pct. af Kræftens Bekæmpelses midler kommer fra det offentlige, så danskernes støtte er vital for kræftsagen. De indsamlede midler bruges til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Landsindsamlingen spiller en meget central rolle i Kræftens Bekæmpelse arbejde. Det er her tusindevis af danskere står sammen og viser deres støtte til kræftsagen – samtidig med, at der bliver samlet penge ind. En digital indsamling alene kan ikke på samme måde forene danskerne, – og selvom danskerne er fantastiske til at bakke op om kræftsagen, så giver selv de bedste digitale løsninger ikke et lige så stort beløb, som en dør-til-dør indsamling, gør. Og vi har brug for pengene. Kræft rammer hver tredje dansker og er stadig den sygdom, som fleste danskere dør af. Kræft har ikke holdt pause under corona, tværtimod så har 2020 været et vanskeligt år for rigtig mange kræftpatienter og deres pårørende, der har passet ekstra godt på sig selv. Det har vi mærket i vores rådgivningstilbud, der har haft ekstra travlt. Undersøgelser peger også på, at der i 2020 blev stillet færre kræftdiagnoser, så der er i år ekstra brug for de indsamlede midler. 

Hvad gør I, hvis tingene ændrer sig markant?

Vi holder naturligvis nøje øje med udviklingen. Hvis tingene ændrer sig markant – også enkelte steder i landet – er vi klar til at ændre planer. Sidste år foregik Landsindsamlingen kun digitalt enkelte steder i landet på grund af smitteudbrud, det kan også blive en mulighed i år, hvis der skulle opstå lokale smitteudbrud.