Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Inflammatorisk brystkræft
Inflammatorisk brystkræft er en sjælden, men aggressiv form for brystkræft, der spreder sig. Navnet skyldes, at brystet ser betændt ud (inflammeret) med rødme, varme og hævelse. Inflammatorisk brystkræft kaldes også mastitis carcinomatosa.
Inflammatorisk brystkræft hos mænd
Inflammatorisk brystkræft rammer kun yderst sjældent mænd. Læs mere om symptomer, diagnose, undersøgelse og behandling for sygdommen hos mænd:
Årsager
Svær overvægt menes at øge risikoen for at udvikle inflammatorisk brystkræft.
Læs mere om overvægt og kræft:
Symptomer
Ved inflammatorisk brystkræft udvikler man som regel ikke en knude i brystet. I stedet viser sygdommen sig ved, at brystet bliver rødt, hævet og varmt. Det skyldes, at kræftcellerne blokerer lymfekarrene i huden.
Huden kan også blive rynket og nubret, som skrællen på en appelsin (peau d'orange). Årsagen er hævelse på grund af væske (ødem), der ikke bliver ført videre med lymfekarrene til blodbanen. I stedet for en knude kan man måske føle et fortykket område.
Brystet kan føles tungt, brændende, kløende eller ømt. Det kan blive større, og brystvorten kan begynde at trække sig indad.
Lymfeknuderne i armhulen eller over kravebenet kan også blive hævede.
Symptomerne udvikler sig sædvanligvis hurtigt i løbet af dage eller uger.
Billeder af tidlige symptomer på inflammatorisk brystkræft
På hjemmesiden for IBC Support kan du se en række billeder, der viser, hvordan tidlige symptomer på inflammatorisk brystkræft kan se ud.
Man skal gå til læge, hvis man oplever, at:
- Brystet bliver mørkere i farven i retning af rød til blå-lilla
- Brystet bliver ømt, fast og forstørret
- Brystet bliver varmt
- Brystet føles smertefuldt
- Huden på brystet bliver rynket og nubret
- Man får en øget tyngdefornemmelse af brystet
- Lymfeknuder i armhulen og over eller under kravebenet bliver forstørrede
- Der kommer en affladning eller indtrækning af brystvorten
Vær opmærksom
Inflammatorisk brystkræft kan ligne brystbetændelse (mastitis), som oftest opstår hos ammende kvinder. Inflammatorisk brystkræft giver imidlertid hverken feber som ved brystbetændelse eller forsvinder ved behandling med antibiotika.
Eksempel på inflammatorisk brystkræft
Gå til lægen ved mistanke
Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Statistik om inflammatorisk brystkræft
0,1-0,2 pct. af alle tilfælde af brystkræft i Danmark skyldes inflammatorisk brystkræft.
Kvinder med inflammatorisk brystkræft er typisk yngre (mellem 40-60 år) end kvinder med andre typer brystkræft, når de får stillet diagnosen. Sygdommen er hyppigere hos sorte kvinder.
Hvis man bliver behandlet med antibiotika ved mistanke om betændelse i brystet, men uden at der er effekt inden for 1 uge, bør man søge læge igen, da der i så fald kan være tale om inflammatorisk brystkræft.
Diagnose
Det kan være vanskeligt at stille diagnosen inflammatorisk brystkræft. Det er ikke sikkert, at man kan føle en knude, og det er ikke altid, at inflammatorisk brystkræft kan ses på mammografi. Desuden kan diagnosen blive forsinket, fordi patient og/eller læge kan tro, at det er betændelse i brystet.
Hvis lægen får mistanke om inflammatorisk brystkræft ved den kliniske undersøgelse, bliver man nærmere undersøgt med mammografi og ultralydsundersøgelse af brystet.
Læs mere:
Mammografi – røntgenundersøgelse af brystet
Vævsprøve (biopsi)
Hvis undersøgelserne giver mistanke om kræft, eller hvis symptomerne bliver ved, tager lægen en vævsprøve (biopsi) fra brystet. Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller tilstede.
Man kan først få stillet diagnosen brystkræft, når en vævsprøve viser, at der er tale om kræft.
Undersøgelser for spredning
Hvis der er tale om kræft, er det nødvendigt at danne sig et overblik over sygdommens udbredelse for at kunne vælge den rette behandling. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
For at undersøge om sygdommen har spredt sig, får man som regel røntgenfotograferet lungerne, CT- eller MR-scannet brystkassen og bughulen og scannet knoglerne.
Læs mere om undersøgelserne:
Hurtigvoksende type brystkræft
Inflammatorisk brystkræft er en aggressiv, hurtigvoksende type brystkræft, der spreder sig i brystet fra start. Inflammatorisk brystkræft inddeles i enten stadium IIIB eller stadium IV :
- Stadium IIIB er spredt i brystet
- Stadium IV har spredt sig til andre organer
Behandling
Behandling af inflammatorisk brystkræft består ofte af en kombination af kemoterapi, operation, strålebehandling, målrettet terapi og/eller hormonbehandling.
Kemoterapi før operation (neoadjuvant terapi)
Man får som regel kemoterapi før operationen. Medicinen føres med blodet rundt i kroppen og vil ramme de kræftceller, som via blodet eller lymfebanerne eventuelt måtte være ført ud i kroppen. Formålet er desuden at mindske området med kræft i brystet og således gøre operationen mest effektiv. Det kaldes neoadjuvant terapi.
Læs mere om behandlingen her:
Operation
Efter man har fået kemoterapi, bliver man, hvis det er muligt, opereret og får fjernet hele brystet (mastektomi) og lymfeknuderne i armhulen.
Godt at vide før operation
Du kan formindske risikoen for komplikationer ved at holde op med at ryge og drikke alkohol inden operationen.
Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du får af medicin - også alternativ behandling og kosttilskud.
Læs mere:
Strålebehandling
Efter operation får man som regel strålebehandling af brystkassen for at fjerne eventuelle efterladte kræftceller i operationsområdet.
Læs mere:
Inden for de seneste år er der sket en væsentlig forbedring af behandlingsresultaterne ved kombinationsbehandling med kemoterapi, operation og stråling.
Yderligere behandling (adjuverende behandling)
I de fleste tilfælde får man yderligere behandling for at nedsætte risikoen for tilbagefald af sygdommen.
Det kan være behandling med:
- Yderligere kemoterapi – ved god effekt før operationen
- Antihormonbehandling (anti-østrogen) – hvis kræften er østrogenfølsom
- Målrettet antistofbehandling i form af trastuzumab (Herceptin®) – hvis kræftcellerne er HER2-positive
- Eventuelt en kombination af disse behandlinger
Brystrekonstruktion
Det er ikke altid muligt at få fortaget brystrekonstruktion efter behandling for inflammatorisk brystkræft, da følger efter strålebehandlingen kan gøre det vanskeligt.
Læs mere om:
Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb
Spørg din læge
Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for helbredelse afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af din almene helbredstilstand.
Forebyggelse af knogleskørhed
Nogle typer kræftbehandling kan medføre øget risiko for knogleskørhed (osteoporose). En røntgenundersøgelse med en såkaldt DEXA-scanning kan vise, om du har knogleskørhed.
Ved øget risiko for knogleskørhed bør man tage et dagligt tilskud af 800-1.000 mg kalcium i kombination med 20 mikrogram vitamin D. Læs mere om knogleskørhed:
Kontakt lægen, hvis du har spørgsmål
Hvis man har spørgsmål og bekymringer og ønsker hjælp og vejledning, kan man spørge den behandlende læge eller sygeplejerske. Personalet kan eventuelt også sørge for aftaler med f.eks. socialrådgiver, hjemmehjælp eller fysioterapi. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen.
Forsøgsbehandling (kliniske forsøg)
Som patient kan man blive tilbudt forsøgsbehandling (kliniske forsøg). Forsøgsbehandlingen skal afklare den bedste kombination af behandlinger inden for den pågældende sygdom.
Det er helt frivilligt, om man ønsker at deltage i en forsøgsbehandling, og man kan når som helst beslutte sig for ikke at deltage længere. Man vil i så fald få tilbudt den bedste standardbehandling, der findes.
Forsøgsbehandling for brystkræft
Læs mere om:
Fra kontrol til opfølgningsprogrammer
Den 1. juni 2015 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. brystkræft. Programmerne skal erstatte de nuværende kontroller efter behandling for kræft.
Nye kræftpatienter, der afslutter behandling, vil blive fulgt efter de nye opfølgningsprogrammer i takt med, at de træder i kraft. Patienter, der er i et kontrolforløb, vil overgå til et opfølgningsforløb, første gang de møder til kontrol, efter programmet er trådt i kraft.
Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud, og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.
Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt
Reaktioner og følelser
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig, og nogle oplever, at reaktionen først kommer, når behandlingen er overstået. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.
Læs mere:
Få hjælp og vejledning til at komme videre
Få hjælp af en professionel rådgiver
Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan f.eks. tale med din læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Læs mere:
Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud
Mød andre i samme situation:
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Ændret kropsopfattelse
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Træning og genoptræning
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
Fysisk aktivitet for kræftpatienter
Sygdommen kan påvirke din seksualitet
Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten.
Læs mere her:
Gode råd til bivirkninger og senfølger
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.
Kost og kræft
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer
Arbejde under og efter kræftforløbet
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
