Undersøgelser og diagnose for knoglesarkomer
Ved mistanke om knoglesarkom vil din læge foretage en helbredsundersøgelse, tage blodprøver og evt. undersøge dig med røntgen. Hvis der efter nærmere undersøgelse fortsat er mistanke om knoglesarkom, bliver du henvist til et af Danmarks to sarkomcentre i Aarhus eller på Rigshospitalet/Herlev hospital.
Ved mistanke sender lægen dig videre
Sarkomer er sjældne og vanskelige at diagnosticere og mistolkes derfor ofte som godartede knuder.
Hvis lægen har mistanke om knoglesarkom, bliver du henvist til nærmere undersøgelse på specialiseret ortopædkirurgisk afdeling eller til børneafdelingen, hvis man er barn.
Hvis der efter nærmere undersøgelse og MR-scanning fortsat er mistanke om knoglesarkom, skal du efter senest en dag henvises til et specialiseret sarkomcenter.
Udredning på specialiseret sarkomcenter
Du bliver undersøgt og diagnosticeret på et af landets specialiserede sarkomcentre, som findes på Aarhus Universitetshospitalet og på Rigshospitalet/Herlev Hospital. Her samarbejder læger med forskellige faglige specialer (multidisciplinært team), så du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Udredningen ved et ekspertteam har til formål at undersøge:
- Om det drejer sig om knoglesarkom (diagnose)
- Sygdommens stadie
- Dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen knoglesarkom kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. Samt hvilken undertype af knoglekræft, der er tale om, da det kan have betydning for, hvordan den skal behandles.
Undersøgelser
Du vil få foretaget en række undersøgelser, der skal vise, om der er tale om et knoglesarkom. Du bør starte på at blive udredt senest ni kalenderdage efter, at du er blevet henvist til sarkomcentret.
Som regel er det følgende undersøgelser:
- Almen helbredsundersøgelse
- Røntgen eller CT-scanning
- MR-scanning af knuden før behandling
- Vævsprøver
På sarkomcentret får du først en almen helbredsundersøgelse og får taget blodprøver. Blodprøverne kan ikke afsløre, om der er tale om et sarkom, men giver lægen nyttige oplysninger om eventuelt anden sygdom.
Ved mistanke om et knoglesarkom får du først taget et røntgenbillede eller bliver CT-scannet. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer.
Ud fra billedet kan lægen ofte vurdere, om knuden ser godartet ud, eller om det ligner et knoglesarkom. Det er desuden muligt at se, hvilket område af knoglen der er angrebet.
En MR-scanning er den mest effektive metode til at give lægen oplysninger om, hvilken slags knude der kan være tale om, dens størrelse og placering samt, hvor det bedst kan lade sig gøre at tage en vævsprøve.
Du bliver altid MR-scannet, før du får taget en vævsprøve og før en operation.
MR-scanningen kan også vise, om sygdommen eventuelt har spredt sig til nærliggende organer, blodkar eller nerver. Om sygdommen har spredt sig er afgørende for, om det er muligt at operere og for, hvordan operationen skal foregå.
Vævsprøven tages på det sarkomcenter, der skal foretage den endelige operation, hvor lægerne fjerner tumoren. Stikkanalen eller operationsarret skal senere kunne fjernes sammen med sarkomet for at sikre, at der ved prøvetagning ikke efterlades kræftceller i sundt væv.
I de fleste tilfælde kan man få taget vævsprøven i lokalbedøvelse med en såkaldt grov nål.
Du kan først få stillet diagnosen knoglesarkom, når en vævsprøve (biopsi) af knuden er undersøgt i mikroskop, og resultatet (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.
Meget sjældent er det nødvendigt med en mindre operation, for at lægen kan tage en prøve af vævet. Hvis knuden ligger meget dybt, eller hvis indgrebet øger risikoen for spredning, vil lægen i enkelte tilfælde vælge at fjerne knuden uden at tage en vævsprøve forinden.
Det tager 1-2 uger at analysere vævsprøverne
Vævsprøverne bliver sendt til et laboratorium, hvor de bliver undersøgt i mikroskop. Der går op til to uger, før du får svar, da vævet skal forarbejdes på forskellig måde, inden det kan undersøges i mikroskopet.
Inden undersøgelsen skal kalken fjernes fra knoglevævet, hvorefter vævet bliver farvet for at gøre de enkelte strukturer i knoglen tydelige. Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen skelne mellem forskellige typer knoglekræft.
Det er vigtigt at finde ud af præcist hvilken type sarkom, der er tale om, da det har betydning for valg af behandling.
Kan det være kræft?
Her kan du få gode råd om at håndtere ventetiden.
Hvis vævsprøven viser knoglesarkom
Der findes forskellige typer knoglesarkomer, og de opfører sig ikke ens. De forskellige sarkomtyper er opkaldt efter det væv, de stammer fra, og hvor aggressive cellerne er.
Typer af knoglesarkomer
Her kan du se en oversigt over de mest almindelige knoglesarkomer.
| Sarkomtype | Hvor? | Kendetegn |
| Osteosarkom | Hyppigst i overarmen, lårbenet og skinnebenet. | Den mest almindelige type. Hyppigst hos større børn og unge voksne. |
| Ewings sarkom | Hyppigst i bækkenet, lårbenet og skinnebenet. Cirka 1/3 opstår dog i bløddelene. | Hyppigst hos større børn og unge voksne. |
| Kondrosarkom | Hyppigst bækken, skulderblad, ribben, øvre overarm og lårben. | Opstår i brusk, men kan også vokse i eller på en knogle. Hyppigst hos midaldrende. Vokser langsomt. |
| Fibrosarkom | Hyppigst i lårbenet. |
Meget sjælden type. Forekommer hos midaldrende. |
| Leiomyosarkom | Hyppigst i lårbenet, skinnebenet og overarmsknoglen. |
Meget sjælden. Kan opstå i alle aldre, men sjældent før 20-års-alderen. |
| Uddifferentieret knoglesarkom |
Kræftcellerne er svært ændrede. |
|
| Chordom | Rygraden – enten ved halebenet eller halsen. |
Ekstrem sjælden. Alle aldre. Hyppigst hos mænd. Vokser langsomt. |
| Angiosarkom | Kan ramme mere end én knogle samtidigt eller flere steder samme knogle. |
Meget sjælden. Hyppigst hos mænd. Kan forekomme i alle aldre, men sjældent før 20-års-alderen. |
Har kræften spredt sig?
Hvis der er fundet kræftceller i vævsprøven, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder.
Knoglesarkom kan på diagnosetidspunktet være en afgrænset knude, eller kan have spredt til andre steder i kroppen.
Udover om sygdommen har spredt sig, afhænger sygdommens forløb også af sarkomtypen, ens alder og almene helbredstilstand.
Stadieinddeling af knoglesarkomer
Knoglesarkomer inddeles i stadier ud fra, hvor udbredt sygdommen er. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Knoglesarkomer inddeles efter gradinddeling (Grad 1-3), men i daglig tale bruger man ofte kun betegnelserne høj- og lavmaligne sarkomer.
Gradinddeling
Lægen bruger sarkomcellernes udseende i mikroskopet til at stadieinddele knoglesarkomer i grader. Det kaldes histologisk gradering.
Gradinddelingen siger noget om, hvor aggressive kræftcellerne er (hvor hurtigt de vokser), og kan dermed give et fingerpeg om sandsynligheden for spredning af sygdommen.
Inddrag familie og venner i, hvordan du har det. Vis dine følelser og snak om det… Specielt for ikke at blive ensom, da der ofte er nogen, der trækker sig, fordi de ikke ved, hvad de skal sige.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Som regel får du vurderet sarkomets lokale udbredning i skelettet med PET/CT-scanning. Spredning til lungerne vurderes ved røntgen eller CT-scanning.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.
Læs her om de undersøgelser for spredning:
Hvis et sarkom spreder sig, sker det oftest via blodbanen til lungerne. Derfor vil du som regel få foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning.
Ved PET/CT-scanning kan lægen ved hjælp af et radioaktivt sporstof se, hvor i kroppen, der er aktivitet på grund af kræftceller. En PET/CT-scanning kan derfor give oplysninger om, hvor den aktive del af sarkomet sidder, og om sarkomet har spredt sig til andre steder i kroppen. Spredning sker oftest til lungerne og evt. knoglerne.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af knoglesarkom er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, den specifikke undertype der er tale om, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT). Alle de læger, som indgår i dette ekspertteam, har erfaring med behandling og udredning af sarkom. Teamet består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling indenfor sarkom), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen?
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en kirurg eller en kræftlæge fra sarkomcenteret. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af knoglesarkom kan bestå af operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem kirurger og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Der kan i nogle tilfælde være flere muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Spørg lægen
Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge dine forsikringsforhold for, om du er omfattet af dækning ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror, gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere: