Undersøgelse og diagnose ved kræft i svælget

Sådan bliver du undersøgt hos egen læge

Mistanke om kræft i svælget opstår oftest hos egen læge eller hos tandlægen. Hvis din læge, ud fra dine symptomer, får mistanke om kræft i svælget, bliver du hurtigt henvist til en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme. Hvis speciallægen mener, at det drejer sig om kræft i svælget, bliver du henvist til den lokale øre-næse-halskirurgiske afdeling.

Udredning på øre-næse-halsafdeling

Udredningen ved et ekspertteam på øre-næse-afdeling har til formål at undersøge:

• Om det drejer sig om kræft i svælget (diagnose)
• Sygdommens stadie
• Dine behandlingsmuligheder

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen kræft i svælget kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Vævsprøve ved kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse

Det er vigtigt at få taget en vævsprøve af enhver knude i svælget, for at få be- eller afkræftet, om der er tale om kræft, da godartede knuder til forveksling kan ligne kræft. Når du skal have taget en vævsprøve i svælget, foregår det som regel under fuld bedøvelse. Vævsprøven tages eventuelt ultralydsvejledt, og man får samtidig set spiserør og luftrør efter.

Når lægen har udtaget vævsprøven fra knuden, bliver den undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller til stede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om. Det tager som regel en uge, før der er endeligt svar.

Nogle gange er der ikke nok materiale/celler med i prøven til at afgøre, hvilken type væv det er, og så skal man have taget en ny vævsprøve.

Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede. Kræft i svælget er som regel af den type, der kaldes planocellulært karcinom. Det er også ved en vævsprøve, at man kan få afgjort, om der er tale om en HPV-relateret kræftform. Læs om vævsprøver generelt:

Vævsprøve (biopsi)

Hvis vævsprøven viser kræft

Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra svælget, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder. 

Har kræften spredt sig? 

Kræft i svælget kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve svælget, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen.

Kræft i svælget inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er

TNM er et system, som bruges internationalt til at stadieinddele kræft i svælget.

TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

• T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
• N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
• M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser) 

På baggrund af TNM-systemet inddeles sygdommen i stadier fra 1-4. 

Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen

Hvis du har fået konstateret kræft i svælget, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre områder i kroppen. Kræft i svælget spreder sig oftest til lymfeknuderne på halsen og mere sjældent til lungerne.

Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam

Udredning og behandling af kræft i svælget er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.  

Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne ofte i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig. 

Hvad sker der, hvis du får diagnosen

Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en øre-næse-halsspecialist. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.

Behandling af kræft i svælget kan bestå af operation, strålebehandling og kemoterapi. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem øre-næse-halslæger og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.

Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.

Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.