Gå til sygdomsliste

Brystkræft opstået under graviditet

Brystkræft under graviditet er sjælden. Det opstår hos knap 1 ud af 5000 gravide kvinder i Danmark. Det svarer til cirka 10 graviditeter om året. Behandlingen afhænger blandt andet af, hvor langt man er henne i graviditeten, når sygdommen opdages.

Kræftsygdommen udvikler sig som regel på samme måde hos gravide kvinder som hos jævnaldrende kvinder med samme type kræft i samme stadie.

Kvinder, der får stillet diagnosen brystkræft under en graviditet, kan have mere fremskreden sygdom i forhold til ikke-gravide. Dette kan skyldes, at diagnosen stilles senere hos gravide kvinder, fordi de almindelige graviditetsrelaterede ændringer i brystet gør det vanskeligt at opdage en knude i brystet. Undersøgelser viser dog, at de gravide kvinders samlede overlevelse og sygdomsfrie interval er det samme som for ikke-gravide. 

Hos gravide kvinder er brystkræft som regel hormon receptor negativ.

Symptomer på brystkræft hos gravide

Det er oftest en selv, der opdager en knude i brystet under graviditet. Det første tegn på brystkræft hos de fleste gravide er en knude i brystet, der ikke er øm.

Du bør gå til lægen, hvis du:
  • Mærker en knude eller fortykkelse i brystet eller i armhulen
  • Opdager ændringer i brysterne – f.eks. indtrækning i huden
  • Får sår/eksem på brystvorterne uden forklaring
  • Oplever betændelseslignende rødme, varme og hævelse af brystet

Der vil ofte være tale om helt godartede ændringer, men lad for en sikkerheds skyld lægen undersøge det.

Undersøgelser for brystkræft

Når en gravid kvinde finder en knude i brystet, bliver den først undersøgt af lægen. Derefter får man som regel en ultralydsscanning, hvor der bliver taget en vævsprøve af knuden. Ved at studere vævsprøven i mikroskop kan lægen vurdere, om der er kræftceller tilstede. 

Mammografi er mindre velegnet i forhold til ultralyd under graviditet, men MR-scanning er også en mulighed. Læs mere:

Ultralydsscanning af brystet

Stadieinddeling er vigtig for at vælge den bedste behandling

Når diagnosen brystkræft er stillet, kan en række undersøgelser vise, hvor udbredt sygdommen er. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen, og er vigtig for at kunne vælge den bedste behandling.

Ved billedundersøgelser til stadieinddeling af brystkræften anbefales:

  • Ultralydsundersøgelse af lymfeknuderne i armhulen
  • Røntgenundersøgelse af lungerne, men med blyafskærmning af maven
  • Knoglescintigrafi til undersøgelse for spredning til knoglerne
  • Ultralydsundersøgelse af leveren
  • MR-scanning ved mistanke om spredning til hjernen

Da jeg fik konstateret brystkræft var jeg gravid og troede, at lægen ville sige, at jeg skulle have en abort. Det var heldigvis ikke nødvendigt, og i dag er jeg rask, og min lille datter er snart to år.

Line 39 år, brystkræft

Behandling af gravide med brystkræft

Anbefalingerne for behandling afhænger af, om man ønsker at gennemføre graviditeten, og af hvor langt man er henne, når diagnosen stilles.

At afbryde graviditeten med abort har ifølge forskningen ikke nogen gavnlig effekt på prognosen for sygdommen.

Anbefalet behandling hvis man ønsker at afbryde graviditeten

Hvis der er tale om kræft, og kvinden ønsker abort, anbefales den sædvanlige behandling af brystkræft, både hvad angår kirurgi, medicin og stråler. Læs mere:

Behandling af brystkræft

Operation som behandling af brystkræft hos gravide

Den samlede kirurgiske behandling af brystkræft hos gravide afhænger af sygdommens stadium ligesom hos ikke-gravide. 

Brystbevarende behandling, har tidligere været frarådet, men ny viden har vist, at dette kan lade sig gøre afhængig af sygdommens stadium, og hvor langt man er i graviditeten. Strålebehandling kan ofte udskydes i op til 5-6 måneder efter operationen. For at kunne få en brystbevarende operation gælder det nemlig, at der altid tilbydes strålebehandling af det tilbageværende bryst efter operationen. 

Lægen vil vurdere, om fjernelse af hele brystet eller brystbevarende operation anbefales, afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er, samt hvor langt man er i graviditeten.

Strålebehandling først efter fødslen

Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af kraftige røntgenstråler.

Strålebehandling frarådes under hele graviditeten, da risikoen for kræft i barnealderen er forøget, hvis man før fødslen er blevet udsat for ioniserende stråling. Strålebehandling bør derfor udsættes til efter fødslen.

Kemoterapi kan overvejes i 2. og 3. trimester

Kemoterapi er behandling med stoffer, der standser cellers deling på forskellig måde. Behandlingen påvirker derfor ikke kun kræftcellerne, men også kroppens normale celler. 

Man bør ikke få kemoterapi i de første tre måneder af graviditeten. På dette tidspunkt af graviditeten anlægges de fleste af barnets organer, og påvirkning af kemoterapi kan give misdannelser.

Behandling efter de første 3 måneder af graviditeten med de former for kemoterapi, der bruges ved brystkræft, har ikke vist sig at give anledning til misdannelser hos barnet. Derimod er der fundet en let nedsat vækst af barnet samt for tidlig fødsel. Man vil derfor under graviditeten blive fulgt af en fødselslæge med ultralydsscanninger af barnet.

Moderkagen beskytter barnet ved taxan-baseret kemoterapi

I graviditetens 2. og 3. trimester kan man blive behandlet med kemoterapi, når operationssåret er helet, da det ser ud til, at risikoen for barnet på dette tidspunkt i graviditeten er begrænset.

Kemoterapi med f.eks. stofferne cyklofosfamid og epirubicin anbefales som standard til kvinder, der får påvist brystkræft under en graviditet. Det anbefales, at man i starten får kemoterapien seks til otte gange med tre ugers mellem, og herefter behandles med taxan-baseret kemoterapi.

Moderkagen forhindrer passagen af taxaner, så det kun er en meget lille andel, der passerer over til barnet og giver således ikke anledning til bivirkninger hos barnet. Fordelen er, at fødslen kan planlægges uafhængigt af tidspunktet for behandling. Taxanbehandling gives en gang om ugen.

Amning frarådes under kemoterapi, da flere typer kemoterapi udskilles i modermælken.

Undersøgelser af risikoen for misdannelser ved kemoterapi under graviditet

Nyere undersøgelser af børn født af kvinder, der fik kemoterapi under graviditeten, har vist, at børnene ikke så ud til at have taget skade af behandlingen, når behandlingen var givet efter de første tre måneder af graviditeten.

Kilde: Long-term cognitive and cardiac outcomes after prenatal exposure to chemotherapy in children aged 18 months or older: an observational study.

Antihormonbehandling først efter fødslen

Når man er gravid, bør man ikke blive behandlet med tamoxifen på grund af risiko for medfødte misdannelser. 

Man kan blive behandlet med tamoxifen ved hormonreceptor positiv brystkræft, efter man har født. I praksis er dette ikke noget problem, da gravide kvinder med brystkræft starter med kemoterapi i 2. eller 3. trimester, og behandlingen med tamoxifen anbefales generelt udskudt til efter afsluttet kemoterapi. 

Anti-HER2-terapi først efter fødslen

Man bør ikke få trastuzumab, mens man er gravid. Man kan blive behandlet med trastuzumab, hvis man har HER2-positiv brystkræft, når fødslen er overstået.

Medicinsk afbrydelse af mælkeproduktionen før behandling hos ammende

Før operation af brystkræft hos en ammende kvinde vil amningen blive stoppet med medicin. Det sker for at mindske brystets størrelse og mængden af blodkar, der øges i forbindelse med mælkeproduktionen.

Hvis man ammer og får kemoterapi, skal amningen også afbrydes med medicin. Kvinder, der får kemoterapi, må ikke amme, da mange af stofferne kan passere i høj koncentration over i brystmælken og være skadelig for barnet.

Det anbefales desuden, at mælkeproduktionen afbrydes med medicinsk behandling umiddelbart efter fødslen, hvis man skal i strålebehandling. Det er bl.a. fordi, strålebehandling kan hindre heling af de revner og infektioner, som ofte ses i forbindelse med amning.

Prognosen påvirkes ikke af amning

Prognosen påvirkes ikke af amning, så medicinsk afbrydelse af amningen forbedrer ikke prognosen.

Amningen kan stoppes med lægemidlet cabergolin. Cabergolin undertrykker hypofysens produktion af det mælkedannende hormon prolaktin.

Kræftceller kan ikke passere gennem brystmælken over til barnet.

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:

Cabergolin

Brystkræft med spredning hos gravide

Ved brystkræft hos gravide med spredning i stadium III og IV er prognosen alvorlig. Da der er sandsynlighed for, at moderens levetid bliver nedsat, er det nødvendigt sammen med sin familie og ens læge nøje at overveje, om man vil fortsætte graviditeten.

At afbryde graviditeten med abort forbedrer ikke sygdommens prognose.

Læs også:

Brystkræft

Hvornår kan jeg prøve at få børn efter behandling?


Læs alt om kræft under graviditet

Kræft under graviditet

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende