Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Ved mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) får man som regel undersøgt lymfeknuderne og får taget blodprøver.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser skal finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Diagnosen på kronisk lymfatisk leukæmi kan for det meste stilles alene på baggrund af en blodprøve og ved, at din læge undersøger, om du har hævede lymfeknuder.

Blodprøver ved mistanke om CLL

Du får taget blodprøver, hvis lægerne har mistanke om kronisk lymfatisk leukæmi. Blodprøverne sendes til et speciallaboratorium på hospitalet, som undersøger blodet nærmere for leukæmiceller med cellebiologiske teknikker for at stille en korrekt diagnose.

Sådan foregår en blodprøve

Undersøgelse af lymfeknuder

Lægen undersøger, om dine lymfeknuder er hævede. Nogle lymfeknuder kan lægen undersøge ved at føle på halsen, i armhuler og lysken. Milten kan også være forstørret, det kan lægen vurdere ved at undersøge din maven.

Andre lymfeknuder ligger dybere og kan først vurderes efter en ultralydsscanning eller CT-scanning. I mange tilfælde er disse undersøgelser dog ikke nødvendige.

Knoglemarvsundersøgelse foregår i lokalbedøvelse

Man vil nogle gange også få foretaget en knoglemarvsundersøgelse, specielt hvis man har symptomer på knoglemarvssvigt, som f.eks. blodmangel, mangel på hvide blodlegemer eller blodplader, eller hvis man skal i gang med behandling.

Sygeplejerske og patient, som deltager i filmen om knoglemarvsundersøgelse

Filmen viser, hvordan en knoglemarvsundersøgelse foregår. 6:06 min.

En knoglemarvsundersøgelse tages fra bagerste hoftekam (på lænden). Ved hjælp af en nål tager lægen en vævsprøve (biopsi) ud fra knoglemarven. Man er lokalbedøvet under knoglemarvsundersøgelsen.

Ubehaget ved undersøgelsen kan sammenlignes med en tandbehandling, hvor der bliver boret i en tand.

Vævsprøven bliver så undersøgt i mikroskop. Ventetiden på svar er ofte 6-10 hverdage. Læs mere:

Knoglemarvsundersøgelse

Ultralydsscanning

Måske skal du også have foretaget en ultralydsscanning af organerne i maven (bughulen). Ultralydsscanning er en hurtig og smertefri undersøgelse uden bivirkninger eller skadelig stråling – det er den samme undersøgelse, man bruger til undersøgelse af gravide.

Ultralydsscanningen giver lægen mulighed for at vurdere, om lymfeknuder, milt og lever er forstørrede. Læs mere:

Ultralydsscanning

CT-scanning

I nogle tilfælde skal man også igennem en CT-scanning. CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget detaljerede billeder af kroppens indre organer. En CT-scanning giver lægen mulighed for at vurdere, om lymfeknuder, milt og lever er forstørrede. CT-scanningen gør ikke ondt og varer fra fem til 45 minutter afhængig af scannertype, og hvilke organer der skal scannes.

CT-scanning

Diagnose på CLL

På baggrund af alle undersøgelser kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt, for at lægen kan vurdere, om du har brug for behandling eller skal gå til kontrol uden behandlingsbehov.

Hvis lægen vurderer, at du har brug for behandling, vil undersøgelserne være med til at afklare, hvilken behandling der vil være bedst for dig. Læs mere:

Diagnose på kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)


Læs alt om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – forsiden

 

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)" på Cancerforum.


Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende