- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- Undersøgelser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative sygdomme
Hvis en almindelig blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme. En undersøgelse af knoglemarven samt blodprøver kan fastslå den endelige diagnose.
Blodprøve
Hvis lægen får mistanke om en blodsygdom på baggrund af dine symptomer, vil du få taget en blodprøve.
Ved myelofibrose vil lægen ofte kunne se umodne hvide blodceller i blodprøven, ligesom blodpladerne er ualmindeligt store. De røde blodceller har ofte også en unormal form som en tåre.
Blodprøven undersøges også for bestemte genmutationer (JAK2 V617F, CALR og MPL ) i de hvide blodlegemer. Læs mere om genmutationerne:
Årsager til de kroniske myeloproliferative sygdomme
Læs mere om, hvad en almindelig blodprøve kan vise:
Knoglemarvsundersøgelse
Ved mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme skal du også have undersøgt knoglemarven.
Ved at undersøge en vævsprøve fra knoglemarven kan lægen vurdere den øgede produktion af blodceller og eventuelt dannelsen af bindevæv.
Ved knoglemarvsundersøgelsen undersøger lægen også kromosomforholdene. Det gør man dels for at finde de sjældne tilfælde, hvor der i virkeligheden er tale om kronisk myeloid leukæmi (CML), dels for at få oplysninger om eventuelle andre kromosomforandringer, der kan have betydning for valget af behandling.
Knoglemarvsundersøgelsen bruges også til at få udelukket andre diagnoser, da forhøjede antal blodceller kan ses ved en række andre tilstande f.eks. tobaksrygning, hjerte-lungesygdomme, infektioner, kroniske inflammations- /bindevævssygdomme eller en anden type kræft.
Læs mere om undersøgelsen:
Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk - men er det ikke. Se video om, hvordan undersøgelsen foregår. 6:06 min.
Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk - men er det ikke. Se video om, hvordan undersøgelsen foregår. 6:06 min.
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Læs mere:
Diagnose - undertyper af de kroniske myeloproliferative sygdomme
Alt om de kroniske myeloproliferative sygdomme
Sidst ændret:05.02.2018
Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.