Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er meget forskelligt, hvordan man har det under og efter behandling for livmoderhalskræft. Her kan du bl.a. læse om ændret kropsfølelse, familieliv og arbejde – og også om reaktioner efter et kræftforløb.
Når man lever med en alvorlig sygdom som kræft, oplever mange at blive mere nærværende i nuet og sætte større pris på familien, vennerne og hverdagen.
Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Mange kvinder med livmoderhalskræft føler sig ikke syge, når de får stillet diagnosen, og det kan derfor føles overvældende at modtage information om den omfattende behandling, som kan kræves for at helbrede sygdommen.
De fleste kvinder forholder sig ikke så meget til deres seksualitet under behandlingen, men som tiden går efter behandlingen kan der opstå fysiske senfølger, der kan afføde frustrationer og bekymringer både i hverdagen og i samlivet.
Hos yngre kvinder kan det være yderst smertefuldt at skulle acceptere, hvis behandlingen fratager dem muligheden for at få børn. Hos kvinder, der har børn, kan der opstå mange tanker om fremtiden med børnene.
En del kvinder med livmoderhalskræft beskriver deres reaktion i 'faser': Først en chok-fase, hvor der kun er plads til at forstå og forholde sig til behandlingen og mulige bivirkninger. Derefter følger forskellige faser, hvor man langsomt finder sig selv og får sin krop tilbage.
Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:
Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom
Mange kvinder med livmoderhalskræft oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Dette ændrer sig ofte over tid. Både fysiske og psykiske faktorer kan spille ind.
Operation og strålebehandling kan give forskellige senfølger, der kan påvirke sexlivet. De hyppigste senfølger er tørhed i skeden, smerter ved samleje og en følelse af at skeden er afkortet og mindre eftergivelig. Det skyldes ofte arvævsdannelse i skedens slimhinde.
For at modvirke afkortning af skeden pga. arvævsdannelse anbefales det at bruge en såkaldt hegar. En hegar er en stav, der er lavet af stål, glas eller glasfiber. Du kan få udleveret en hegar på den afdeling, hvor du er blevet behandlet.
Hegaren indføres forsigtigt i skeden og kan hjælpe til med at sørge for, at skedevæggene ikke klæber sammen eller skrumper efter behandlingen. Det er en god ide at anvende en form for glidecreme både under evt. samleje og ved brug af hegar. Læs mere:
Alle afdelinger, der behandler livmoderhalskræft, har mulighed for at henvise til sexologisk rådgivning. Sexologiske problemer er hyppige efter behandling for livmoderhalskræft, og det kan derfor være en god ide under alle omstændigheder at bede om henvisning for at få rådgivning i forbindelse med genoptagelse af samlivet. De fleste føler sig dog først klar til en sådan rådgivning 3-6 måneder efter behandlingen er afsluttet.
Det kan være krævende at vende tilbage til hverdagen og arbejdslivet, både fysisk og mentalt. Mange er usikre på, hvor åbne de skal være over for kollegaer og arbejdsgiver, og det kan være overvældende at konfronteres med spørgsmål og andres usikkerhed. Mange føler sig psykisk skrøbelige i begyndelsen, men det kan være en stor fordel at øve sig i at tale åbent om sin sygdom.
Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke både familie- og parforhold.
Nogle kræftpatienter kan fortsætte med deres arbejde, mens behandlingen står på. Andre er sygemeldt i hele perioden. Der er flere muligheder for at komme tilbage til arbejdet på forskellige vilkår. Ikke alle kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en kræftsygdom og må gå på pension.
Mange patienter med livmoderhalskræft har glæde af at mødes med andre kvinder, der er behandlet for livmoderhalskræft. Mødet kan være online, f.eks. på cancerforum, livmoderhalskræftforum eller på Facebooks side for livmoderhalskræft. Alle virtuelle mødesteder er lukkede sites, som kræver log on. Der er fagpersoner tilknyttet, så man kan få besvaret spørgsmål, men hovedformålet er at mødes med andre ligesindede.
Cancerforum.dk - gruppe for livmoderhalskræft
En del kvinder med livmoderhalskræft er glade for at mødes med andre kvinder i samme situation som dem. Dette kan foregå i patientforeningen Kvinder med Kræft i Underlivet (KIU), der også arrangerer diverse temaaftener for medlemmer, eller i en af Kræftens Bekæmpelses rådgivninger.
Jeg har været bange for at miste mig selv. Bange for jeg forsvandt. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har fået styr på blæren, mine tarme fungerer, jeg er velreguleret på hormoner og har fået et bedre billede og følelse af min krop. Jeg mærker, hvordan jeg bare elsker at føle mig som MIG, den jeg er. Et helt menneske igen.
Louise, 28 år, livmoderhalskræft
En del kvinder med livmoderhalskræft får stråle- og kemoterapi. Strålebehandling ødelægger æggestokkenes funktion, så de ikke længere producerer kvindelige kønshormoner. Det har betydning for yngre kvinder, der kan få de gener, som almindeligvis er forbundet med overgangsalderen. Det kan være hede-/svedeture, tørre slimhinder, humørsvingninger og seksuelle problemer.
Yngre kvinder vil blive tilbudt at påbegynde hormonbehandling (østrogen og gestagen) for at afhjælpe overgangsalderens symptomer og forebygge knogleskørhed. Østrogen styrker slimhinderne i blærebunden og i skeden og hjælper således til at bedre blærens og skedens funktion.
Kræft i livmoderhalsen er ikke påvirket af hormoner. Det betyder, at hormonbehandlingen ikke giver kræften bedre muligheder for at vokse og det øger ikke risikoen for tilbagefald af sygdommen. Det er dog altid en god idé at diskutere fordele og ulemper ved hormonbehandling med sin læge. Læs mere:
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.
Har man fået foretaget udvidet fjernelse af livmoderen, kan man opleve besvær med at komme af med vandet og besvær med at tømme blæren helt. Mange kan dog træne blærefunktionen op igen, hvilket er vigtigt for at undgå infektioner i urinvejene.
Ved problemer kan det hjælpe at lade vandet i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte ’triple voiding’. Eventuelt kan et let pres over skambenet også hjælpe. Enkelte kvinder må lære at tømme blæren med et kateter.
Hvis man har fået stråle- og kemoterapi kan man opleve hyppige vandladninger, pludselig vandladningstrang selvom blæren ikke er fyldt og inkontinens. Disse gener kan i nogle tilfælde behandles med blære-afslappende medicin, og nogle har også effekt af behandling med østrogenholdige stikpiller i skeden.
Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operationen, kan man opleve generende hævelse i et eller begge ben i månederne efter operationen. Dette kan blive et kronisk problem.
Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som blev fjernet ved operationen eller skadet af strålebehandlingen. Her kan du læse om, hvad du selv kan gøre ved lymfødem:
Strålebehandlingen kan i nogle tilfælde medføre, at man får vedvarende tarmproblemer i form af diarré eller eventuelt blødninger fra tarmen.
Diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning fra tarmen kan behandles med at hælde steroid (binyrebarkhormon) ind i tarmen og med blødgørende afføringsmidler.
Problemer, som opstår under eller efter kræftbehandling, kan skyldes sygdommen eller være en bivirkning til behandlingen. F.eks. oplever en del kræftpatienter i perioder at være meget trætte. Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt:
Hvis du har kræft, er det godt for dig fortsat at motionere og røre dig. Motionerede du ikke, før du blev syg, kan du roligt gå i gang med det. Efter kræftbehandling kan motion være med til at styrke kroppen.
Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.
Du kan styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.
Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer
Mentale teknikker som visualisering og meditation kan bruges til at lindre smerter, afhjælpe angst og forbedre livskvaliteten, når man er i behandling for kræft.
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:
Her kan du komme i kontakt med kvinder, der har eller har haft kræft i underlivet
KIU - Patientforeningen for kvinder der har eller har haft kræft i underlivet
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte