Gå til sygdomsliste

At leve med livmoderkræft

Efter behandling for livmoderkræft må de fleste indstille sig på at skulle leve med senfølger efter operation og strålebehandling. Her kan du læse om de mest almindelige gener og få gode råd til, hvad man kan gøre ved dem. Læs også om bl.a. arbejde og reaktioner på et kræftforløb.

Reaktioner og følelser

Alvorlig sygdom fører mange tanker og følelser med sig. Nogle gange kommer den psykiske reaktion måske først, når behandlingen er færdig. Det er også krævende at være pårørende til en kræftramt, og de mange følelsesmæssige svingninger kan påvirke parforholdet.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Man kan genoptage arbejde og fysiske aktiviteter et par uger efter operation

Hvis man er blevet opereret, vil man normalt kunne vende tilbage til det liv, man havde før operationen i fuldt omfang. Det vil sige, at man kan genoptage sit arbejde (også selvom det er fysisk krævende) samt dyrke motion, sport og andre fysiske aktiviteter 2-4 uger efter operationen. Man skal dog vente med at have samleje i 6 uger efter operationen for at give skedetoppen fred til at hele.

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Arbejde og kræft

Hold maven i gang med rigeligt væske og fiberrig kost

Hvis man er overvægtig, vil det være en god idé at ændre på kosten. Mange kvinder, der får livmoderkræft, er overvægtige, da sygdommen hyppigere ses hos kvinder med højt BMI pga. af østrogen produktionen i fedtvæv. Der er mange kvinder, som kan finde motivation til vægttab, efter de har oplevet livmoderkræft. Dette er en god idé både for at bedre muligheden for at få en effektiv behandling ved et eventuelt tilbagefald, men også da ens livskvalitet ofte bedres generelt ved vægttab.

Enkelte kvinder udvikler arvæv (adhærencer) mellem tarmene efter en operation i bughulen. Dette kan give anledning til tarmslyngslignede symptomer (turvise mavesmerter), hvilket kan være meget generende.

Problemet forværres, hvis man har tendens til forstoppelse. Derfor er det vigtigt at holde maven i gang dagligt ved at drikke rigeligt og spise fiberrigt. Er dette ikke nok, kan man bruge afføringsmidler, som kan købes i håndkøb på apoteket.

Forstoppelse

At leve med livmoderkræft

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man har det under og efter behandlingen. Du kan selv gøre noget for at få et godt liv under forløbet.

Kost og kræft

Generelt kan du styrke din krop under en kræftbehandling ved at have fokus på, hvad du spiser. Efter kræftbehandlingen kan sund mad også være med til at give dig ny energi og styrke kroppen.

Kost til kræftpatienter

Opskrifter på sund mad og til spiseproblemer

Rehabilitering

Nogle patienter får behov for hjælp til at komme sig både psykosocialt og fysisk. Det kaldes for rehabilitering. Det er vigtigt, at man får en vurdering af, om man har brug for rehabilitering, inden man bliver udskrevet fra hospitalet. Det er den behandlende læge som sammen med plejepersonalet, fysioterapeuterne og dig vurderer, om du har behov for rehabilitering.

På sundhed.dk kan du finde en oversigt over rehabiliteringstilbud for kræftpatienter i din kommune eller region:

Sundhedstilbud

Genoptræning

Efter operation, kemoterapi og/eller strålebehandling har nogle brug for genoptræning, fordi de har fysiske gener. En fysioterapeut kan f.eks. hjælpe med øvelser til at træne blærefunktionen op og også afhjælpe eventuelle smerter ved seksuelt samvær.

Det er vigtigt, at man får en genoptræningsplan, inden man bliver udskrevet fra hospitalet, for at have ret til genoptræning.

Genoptræning

Risiko for hævede ben – lymfødem

Hvis man har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet eller lysken i forbindelse med operationen, kan man i nogle tilfælde opleve generende hævelse i et eller begge ben eller hen over kønsbenet i månederne efter operationen. Risikoen øges væsentligt, hvis man også får strålebehandling.

Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken ikke har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, der blev fjernet ved operation eller skadet af strålebehandling.

Symptomerne på lymfødem er fornemmelse af øget fylde, stramning og tyngde i benene. Lymfødem kan diagnosticeres ved måling af benets omkreds. Jo før man kommer i behandling, jo mindre generende vil lymfødemet blive.

Din læge kan henvise til en fysioterapeut med speciale i behandling af lymfødem. Behandling består først og fremmest af bandagering med støttebind for at fjerne den ophobede lymfevæske og derefter en konstant brug af kompressionsstrømpe.

Læs mere om lymfødem:

Lymfødem

Find en fysioterapeut med erfaring inden for behandling af lymfødem:

www.fysio.dk

Tidlig overgangsalder

Hvis man stadig menstruerer på tidspunktet for operationen og får fjernet æggestokkene, kommer man i overgangsalderen og kan ikke længere blive gravid. Hvis man får kemoterapi opstår tidlig overgangsalder hyppigere, når man nærmer sig overgangsalderen.

Tidlig overgangsalder er forbundet med en række følgevirkninger, som skyldes den nedsatte mængde østrogen. Det medfører, at man vil opleve nogle af de gener, der normalt følger med overgangsalderen, f.eks. hedeture og tørhed i skeden. Generne kan forværres, hvis man får antihormonbehandling.

Lægen vil ofte være tilbageholdende med hormonbehandling med østrogen og andre hormonpræparater. Hormonbehandling frarådes generelt kvinder, som har haft livmoderkræft, da risikoen for tilbagefald kan øges ved brug af østrogen. Konsekvensen af lokal, vaginal østrogenbehandling kendes ikke, men forsigtighed tilrådes.

Hvis al kræften er fjernet ved operation for livmoderkræft i stadium I, og generne i forbindelse med overgangsalderen forringer ens livskvalitet betydeligt, kan man godt få hormonbehandling med østrogen.

Læs om tidlig overgangsalder:

Symptomer på tidlig overgangsalder hos kvinder

Kræftbehandling kan medføre tidlig overgangsalder hos kvinder

Læs om kræftbehandling og evnen til at få børn:

Behandling og fertilitet - kvinder

Manglende sexlyst

Det hyppigste seksuelle problem efter behandling for livmoderkræft er manglende lyst til seksuelt samliv. Nogle kvinder oplever også, at deres partner mister lysten.

Det kræver åbenhed, parathed og tålmodighed at gå i gang med samlivet efter operationen, men med tiden lykkes det for de fleste at få et velfungerende seksualliv.

Har man vedvarende problemer, er det vigtigt at erkende det og søge hjælp hos egen læge eller på sygehuset, hvor man går til kontrol. Nogle har også glæde af at søge hjælp på en sexologisk klinik eller hos en psykolog.

Samtale med sexolog – også for din partner

På de fleste hospitalsafdelinger kan man efter operation for livmoderkræft blive tilbudt samtale med en sexolog. Hvis du tager imod tilbuddet, kan det være en god idé, at din partner også deltager i samtalen.

Sygdommen kan påvirke din seksualitet

Mange kræftramte oplever, at kræftsygdommen og behandlingen får betydning for, hvad de kan, vil og har lyst til seksuelt. Du kan stadig bevare intimiteten, læs hvordan her: 

Seksualitet

Undgå at skedens slimhinder vokser sammen efter strålebehandling

Hvis man har fået strålebehandling, er der risiko for, at skedens slimhinder kan vokse sammen, så skeden bliver kortere og mere snæver. Dette skyldes arvæv, som kan danne sig. Sammenvoksningerne forhindres bedst ved at have samleje en til to gange om ugen.

Et alternativ er, at man kan få udleveret en stav (en Hegar) på hospitalsafdelingen, som man skal føre ind i skeden. Staven er fremstillet af plast eller metal, og findes i forskellige størrelser. Bruger man staven jævnligt efter afslutningen af ​​strålebehandlingen, kan man ofte forhindre sammenvoksningerne, inden de bliver for svære. Hospitalet kan informere om hvordan og hvor længe du bør anvende staven.

Det er normalt at bløde en smule efter brug af dilatator. Men hvis du bløder mere eller får ondt, bør du tale med din læge eller sygeplejerske.

Seksuelle problemer hos kvinder

Behandling af blæregener efter strålebehandling

Nogle kvinder kan få blæreproblemer efter strålebehandlingen, som kan gøre blæren mere stiv, så man får svært ved at holde på vandet. I nogle tilfælde kan det være permanent.

For at mindske blæreproblemerne kan man:

  • huske at drikke rigeligt
  • indøve faste vandladningstider
  • udføre blæretræningsøvelser efter instruktion hos en såkaldt uro-fysioterapeut. 

Hvis man har smerter, kan man blive henvist til trykkammerbehandling eller en smerteklinik.

Trykkammerbehandling af stråleskader

Behandling af diarré og blødning fra tarmen efter strålebehandling

En mindre gruppe kvinder kan få vedvarende tarmproblemer i form af tendens til hyppige tyndere afføringer og eventuelt blødninger fra tarmen efter strålebehandling af bækkenregionen.

Man kan få kostvejledning hos en diætist, og diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning og smerter fra tarmen kan behandles med at hælde steroid (binyrebarkhormon) ind i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Ved blødning fra tarmen kan man også få trykkammerbehandling, som kan være med til at kontrollere og minimere generne.

Hvis man har kroniske smerter, der påvirker det daglige liv, hvor ens egen læge ikke har kunnet afhjælpe problemet, kan man blive henvist til behandling på en smerteklinik.

Diarré og tarmproblemer

Ændret følesans efter kemoterapi     

Kemoterapi med stoffet paclitaxel kan virke nervebeskadigende (sensorisk polyneuropati), og medfører ofte milde til moderate symptomer i form af følelsesløshed, prikken eller stikkende smerte i hænder og fødder.

Hos omkring en fjerdedel vil symptomerne vare op til 18 måneder efter afslutningen af kemoterapi, og for nogle vil generne være vedvarende. Øget dosis kemoterapi kan forværre symptomerne.

Gode råd til bivirkninger og senfølger

Få forslag til, hvordan du tackler hverdagen med f.eks. træthed eller andre bivirkninger og senfølger bedst muligt.

Bivirkninger og senfølger

Ændret kropsopfattelse

Din sygdom og behandling gør måske, at du skal lære at leve med en ændret krop. Måske er kroppen tilsyneladende uændret, men din opfattelse af kroppen er blevet anderledes. De fleste oplever, at jo længere tid man er sygdomsfri efter et behandlingsforløb, jo mere kan man tro på og få tillid til kroppen igen. Læs mere:

Hvis krop og udseende ændrer sig ved en kræftsygdom

Livmoderkræft og risiko for blodpropper i benene

Hvis man har en kræftsygdom, har man generelt en let øget risiko for at få blodpropper i de dybe vener i lægmuskulaturen, i låret eller i bækkenet.

Søg straks læge ved symptomer på en blodprop, og få hurtig behandling.

Læs mere om symptomer og få gode til at forebygge blodpropper i benene:

Kræft og blodpropper

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.

Cancerforum.dk

Landsdækkende patientforening til patienter og pårørende, der er berørte af kræft i underlivet.

KIU –– Kvinder med Kræft i Underlivet

Læs alt om livmoderkræft

Livmoderkræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til pårørende

Få hjælp til livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Livet med kræft

To kvinder sidder ude i en have og taler sammen

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft