Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Årsager til lungekræft
Den vigtigste årsag til lungekræft er tobaksrygning. Hvis man har fået lungekræft, er rygestop vigtigt, da kroppen tager bedst imod behandlingen, hvis man holder op med at ryge.
Rygning øger risikoen for lungekræft og kræft i luftrøret og bronkierne
Tobaksrøg indeholder ca. 70 kræftfremkaldende stoffer, og rygning er årsag til mere end 15 forskellige kræftformer.
Tobaksrøg er den mest kræftfremkaldende risikofaktor i vores miljø.
Røgen påvirker hele kroppen
Når man ryger, transporteres tobaksrøgen gennem luftvejene ned til lungerne.
I lungerne trænger stofferne fra røgen over i blodet. Herfra føres de videre ud til alle kroppens organer.
Derfor kan rygning også give kræft i dele af kroppen, som ikke direkte er i kontakt med røgen.
Aldrig for sent at stoppe
Efter et rygestop vil risikoen for at få lungekræft over en årrække nærme sig risikoen hos dem, der aldrig har røget.
Hvis man har fået konstateret lungekræft, er rygestop vigtigt for at komme bedst muligt igennem sin sygdom.
Kroppen tager bedre imod behandlingen, hvis man holder op med at ryge.
Al tobak indeholder kræftfremkaldende stoffer
Cigaretrygning er kræftfremkaldende, men det gælder også piberygning, cigarer og cigarillos.
Vandpiber indeholder også kræftfremkaldende stoffer.
Der er langt flere, der ryger cigaretter end andre former for tobak, og derfor er der flest videnskabelige undersøgelser af, hvilke sygdomme cigaretrygning giver.
Der er færre undersøgelser af, hvilke kræftformer de andre former for tobak er årsag til.
Læs mere om rygning og kræft:
E-cigaretter- spørgsmål og svar
Fakta om snus, tyggetobak og nikotinposer
Passiv rygning (tobaksrøg) er også kræftfremkaldende og øger risikoen for lungekræft.
Lungekræft, der skyldes passiv rygning i arbejdsmiljøet, er anerkendt som arbejdsskade
Hvis du har fået lungekræft, fordi du gennem en årrække har været udsat for en væsentlig daglig mængde tobaksrøg i arbejdsmiljøet, så er det muligt at få det anerkendt som arbejdsskade og få tilkendt erstatning. Passiv rygning er på listen over erhvervssygdomme.
Søg erstatning
Ifølge dansk lov kan du søge om erstatning, hvis du er blevet syg af dit arbejde.
Som udgangspunkt har lægen pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), hvis der er mistanke om, at din kræftsygdom er arbejdsbetinget.
Det er en god idé selv at spørge lægen om eventuelt at søge erstatning. Du kan også selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
Andre, men betydeligt mindre betydende årsager til lungekræft kan være:
Luftforurening
The International Agency for Research on Cancer (IARC) under World Health Organization (WHO) har fundet dokumentation for, at udendørs luftforurening, herunder dieseludstødning og partikler i luften, øger risikoen for lungekræft.
Undersøgelser har vist, at luftforurening øger risikoen for lungekræft med cirka 25 pct. Det betyder, at ca. 200-300 nye tilfælde af lungekræft hvert år måske kan tilskrives luftforurening. Det svarer til risikoen for at udvikle lungekræft ved passiv rygning.
Risikoen for at få lungekræft på grund af luftforurening er dog lille i forhold til risikoen for at få lungekræft på grund af rygning.
Læs mere om luftforurening og kræft:
Radon (gasart) øger risikoen
Radon øger risikoen for lungekræft. Hvert år kan ca. 300 nye tilfælde af lungekræft helt eller delvist tilskrives radon i miljøet.
Radon er farligere for rygere end for ikkerygere – måske op til 25 gange farligere.
Risikoen for at få lungekræft på grund af radon er dog ubetydelig i forhold til risikoen for at få lungekræft på grund af rygning.
Der kan være stor forskel på radonniveauet i danske hjem. Hvis du vil kende niveauet i dit hjem, er den eneste sikre metode at måle med et særligt måleudstyr.
Læs mere om radon og kræft:
Ioniserende stråling øger risikoen for at udvikle lungekræft
Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser.
Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.
Læs mere om ioniserende stråling og kræft:
Udsættelse for asbest øger risikoen for lungekræft
Verdens asbestproduktion toppede i 1980, og det tager i gennemsnit 40 år, fra man første gang bliver udsat for asbest til diagnosen kræft stilles.
Det er årsagen til, at kræft på grund af udsættelse for asbest stadig konstateres i Danmark, selvom brug af asbest blev forbudt for over 40 år siden.
Man kan stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra bremsebelægninger, asbestholdige isoleringsmaterialer og tagplader eller ved asbestfibre på asbestarbejderes tøj.
På Aalborg Universitetshospital er der dannet en tværfaglig forskergruppe med fokus på studier inden for lungekræft og lungehindekræft.
Rygning og asbest
Når man er udsat for flere skadelige stoffer på samme tid, kan det øge risikoen for at få kræft markant.
Hvis man både ryger og er udsat for asbeststøv, er risikoen for at udvikle lungekræft mange gange større, end hvis man kun er udsat for enten tobak eller asbest.
Søg erstatning
Ifølge dansk lov kan du søge om erstatning, hvis du er blevet syg af dit arbejde.
Som udgangspunkt har lægen pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), hvis der er mistanke om, at din kræftsygdom er arbejdsbetinget.
Det er en god idé selv at spørge lægen om eventuelt at søge erstatning. Du kan også selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Hvis du som led i din kræftbehandling har fået en behandlingsskade, kan du søge om erstatning hos Patienterstatningen:
Erstatning på sundhedsområdet
Svejsning øger risikoen for lungekræft
Videnskabelige undersøgelser viser, at indånding af røg og damp fra svejsning gennem længere tid, kan øge risikoen for at udvikle lungekræft med omkring 30 pct.
Det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, men alle der befinder sig i et rum, hvor der svejses.
Hvis man overholder de gældende arbejdsregler omkring blandt andet udsugning, begrænser man dog risikoen betydeligt.
Har man gennem længere tid været udsat for svejserøg og fået konstateret lungekræft, kan man anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis man får anerkendt lungekræft som en erhvervssygdom, har man mulighed for at få erstatning.
Risikoen for at få lungekræft på grund af svejsning er dog ubetydelig i forhold til risikoen for at få lungekræft på grund af rygning.
Arsen og arsenforbindelser øger risikoen
Arsen øger risikoen for at udvikle lungekræft. Man kan blive udsat for arsen gennem arbejdsmiljø, forurening af luften, grundvandet eller fødevarer.
Forureningen kan stamme fra industrier, der arbejder med pesticider, glas, tobak, metalstøbning og fra afbrænding af fossile brændstoffer, dvs. kul, gas og olie.
Man kan også blive udsat for arsen i forbindelse med f.eks. træimprægnering, glasfremstilling, elektronik og pesticider.
Tabellen viser andre stoffer i arbejdsmiljøet, som øger risikoen for at udvikle lungekræft:
| Stof | Hvad bruges stoffet til? |
| Kromforbindelser | F.eks. som pigmenter i rustbeskyttende maling og ved svejsning |
| Nikkelforbindelser | Ved svejsning og i metal- og farveindustrien |
| Kadmiumforbindelser | I nogle pigmenter- og malingtyper, produktion af batterier, galvanisering (rustbeskyttelse af jern og stål) og i genanvendelse af elektriske apparater |
| Beryllium | I materialer til restaurering af tænder, i flydele og i elektroniske chips |
| Kvartsstøv | Anvendes i bygge- og anlægsbranchen og findes på stenhuggerier |
| Polycykliske aromatiske forbindelser | Findes ved asfaltering og skorstensfejning og i udstødningsgasser og sorte pigmenter |
| Udstødning fra dieselmotorer | Chauffører, garage- og værkstedsarbejdere, maskinarbejdere med flere kan være udsat for udstødning fra dieselmotorer |
| Stenkulstjære | Asfaltering (normalt kun i genbrugsasfalt) |
Koksfremstilling øger risikoen
Fremstilling af koks øger risikoen for at udvikle lungekræft.
Visse plantebekæmpelsesmidler øger sandsynligvis risikoen
Plantebekæmpelsesmidler med glyfosat og insektbekæmpelsesmidler med malathion og diazinon øger sandsynligvis risikoen (IARC gruppe 2A).
Hvis man udsættes for bekæmpelsesmidler med indhold af glyfosat, øger det sandsynligvis risikoen for at udvikle prostatakræft. Dokumentationen for det omfatter primært erhvervsmæssig udsættelse. Der er ikke dokumentation for denne sammenhæng ved indtagelse gennem kosten. Glyfosat (Roundup®) er på verdensplan det mest brugte ukrudtsmiddel.
Malerarbejde, gummifremstilling, jern- og stålstøbning øger risikoen for lungekræft
En række arbejdsprocesser øger risikoen for at udvikle lungekræft. Det drejer sig om malerarbejde, gummifremstilling, jern- og stålstøbning.
Det har ikke været muligt at finde ud af hvilke konkrete stoffer, der medfører den øgede risiko for at udvikle lungekræft.
Det skyldes, at der i disse arbejdsprocesser findes mange forskellige mulige kræftfremkaldende stoffer.
I sager om arbejdsskadeerstatning kan det dog være vigtigt at vide, at de pågældende erhverv kan medføre en øget risiko.
Arbejdsmiljøet ved glasfremstilling kan muligvis øge risikoen for at udvikle lungekræft.
Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Arvelige cancersyndromer, der disponerer til lungekræft
Der findes kun ganske få arvelige tilstande, som disponerer til udviklingen af lungekræft.
Li-Fraumeni syndrom
Li-Fraumenis syndrom er en sjælden, arvelig tilstand og skyldes som regel en mutation i genet TP53.
Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, som ofte opstår før 30-årsalderen. De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer, kræft i binyrebarken og leukæmi. Lungekræft ses også - dog meget sjældent.
Læs mere om arvelige cancersyndromer generelt:
Lungetuberkulose øger muligvis risikoen
Hvis man har haft lungetuberkulose, øger det muligvis risikoen for at få lungekræft.
Kosttilskud med beta-caroten øger risikoen
Rygere, der tager kosttilskud med beta-caroten, har en forøget risiko for at udvikle lungekræft. Dette skyldes sandsynligvis, at beta-caroten hæmmer dele af kroppens eget kræftforsvar og derved gør det lettere for kræften at vokse og sprede sig.
Der ses ikke en øget risiko hos personer, der spiser beta-caroten-holdige grøntsager (f.eks. gulerødder og peberfrugt).
Neuroendokrine tumorer (NET) i lungerne
NET i lungerne er en form for lungekræft kaldet neuroendokrine tumorer. De udgør dog kun en lille del af det samlede antal tilfælde af lungekræft.
Læs her om symptomer, undersøgelser, diagnose og behandling af NET:
Sammenhæng mellem lungekræft og fysisk aktivitet
Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og lungekræft har været undersøgt i flere studier, som stort set alle har fundet en lavere risiko for lungekræft hos personer, der er fysisk aktive.
Der er dog alligevel tvivl om, hvorvidt fysisk aktivitet reelt forebygger lungekræft. Dette skyldes, at lungekræftpatienter ofte har haft nedsat lungekapacitet (pga. rygning), længe før de får diagnosen lungekræft. Hvis man har dårlig lungekapacitet, vil man ofte være mindre aktiv, og en lav fysisk aktivitet kan derfor skyldes dette.
Kort video om symptomer på lungekræft, årsager og behandling (4:24 min.)
Alt om lungekræft
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.