Gå til sygdomsliste

Årsager til lungekræft

Den vigtigste årsag til lungekræft er tobaksrygning. Andre årsager kan være luftforurening, radon, ioniserende stråling, asbest, arsen, stoffer fra arbejdsmiljøet og tuberkulose. Frugt, grønt og fysisk aktivitet nedsætter måske risikoen.

Rygning øger risikoen for lungekræft og kræft i luftrøret og bronkierne

Tobaksrøg indeholder ca. 70 kræftfremkaldende stoffer, og rygning er årsag til mere end 15 forskellige kræftformer. Tobaksrøg er den mest kræftfremkaldende risikofaktor i vores miljø.

Røgen påvirker hele kroppen

Når man ryger, transporteres tobaksrøgen gennem luftvejene ned til lungerne. I lungerne trænger stofferne fra røgen over i blodet. Herfra føres de videre ud til alle kroppens organer. Derfor kan rygning også give kræft i dele af kroppen, som ikke direkte er i kontakt med røgen.

Aldrig for sent at holde op

Efter et rygestop vil risikoen for at få lungekræft over en årrække nærme sig risikoen hos dem, der aldrig har røget.

Hvis man har fået konstateret lungekræft, er rygestop vigtigt for at komme bedst muligt igennem sin sygdom. Kroppen tager bedre imod behandlingen, hvis man holder op med at ryge.

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Al tobak indeholder kræftfremkaldende stoffer

Cigaretrygning er kræftfremkaldende, men det gælder også piberygning, cigarer og cigarillos. Vandpiber indeholder også kræftfremkaldende stoffer.

Der er langt flere, der ryger cigaretter end andre former for tobak, og derfor er der flest videnskabelige undersøgelser af, hvilke sygdomme cigaretrygning giver. Der er færre undersøgelser af, hvilke kræftformer de andre former for tobak er årsag til.

Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Tobaksrøg i omgivelserne (passiv rygning) er også kræftfremkaldende

Passiv rygning (tobaksrøg) er også kræftfremkaldende. Passiv rygning øger risikoen for lungekræft.

Lungekræft, der skyldes passiv rygning, er anerkendt som arbejdsskade

Hvis du har fået lungekræft, fordi du har været udsat for en væsentlig daglig mængde tobaksrøg i arbejdsmiljøet gennem en årrække, så er det muligt at få det anerkendt som arbejdsskade og få tilkendt erstatning. Passiv rygning er på listen over erhvervssygdomme.

Læs mere:

Nyhed fra Arbejdsskadestyrelsen: Nyt fokus på lungekræft efter passiv rygning

Søg erstatning

Ifølge dansk lov kan du søge om erstatning, hvis du er blevet syg af dit arbejde.

Som udgangspunkt har lægen pligt til at anmelde til Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen), hvis der er mistanke om, at din kræftsygdom er arbejdsbetinget.

Det er en god idé selv at spørge lægen om eventuelt at søge erstatning. Du kan også selv anmelde en arbejdsbetinget sygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Luftforurening øger risikoen

Undersøgelser har vist, at luftforurening øger risikoen for lungekræft med cirka 25 pct., hvilket svarer til ca. 200-300 nye tilfælde af lungekræft hvert år. Risikoen er svarende til risikoen for at udvikle lungekræft ved passiv rygning.

Risikoen for at få lungekræft på grund af luftforurening er lille i forhold til risikoen for at få lungekræft på grund af rygning.

The International Agency for Research on Cancer (IARC) under World Health Organization (WHO) har fundet dokumentation for, at udendørs luftforurening, herunder dieseludstødning og partikler i luften, øger risikoen for lungekræft.

Læs mere om luftforurening og kræft:

Luftforurening

Stoffer i miljøet, der øger risikoen for kræft:

Radon (gasart) øger risikoen

Radon bidrager årligt med op til 300 lungekræfttilfælde i Danmark. Radon er farligere for rygere end for ikkerygere – måske op til 25 gange farligere.

Der kan være stor forskel på radonniveauet i danske hjem. Hvis du vil kende niveauet i dit hjem, er den eneste sikre metode at måle med et særligt måleudstyr.

Læs mere om radon og kræft

Radon

Ioniserende stråling øger risikoen for at udvikle lungekræft

Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.

Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Asbest øger risikoen

Udsættelse for asbest øger risikoen for at udvikle lungekræft. 

Man burde ikke i dagens Danmark kunne blive udsat for asbest, fordi brugen heraf har været forbudt i over 30 år. Folk, som udsættes for asbest på jobbet, f.eks. ved nedtagning af asbestholdige byggematerialer, vil på forhånd være orienteret og instrueret i brug af beskyttelsesdragt, åndedrætsværn med videre. Det kan dog i praksis alligevel ske, at man bliver udsat for asbest, fordi man ikke altid ved, hvor asbest findes.

Rygning og asbest

Når man er udsat for flere skadelige stoffer på samme tid, kan det markant øge risikoen for at få kræft. Hvis man ryger og er udsat for asbeststøv, er risikoen for at udvikle lungekræft mange gange større, end hvis man kun er udsat for enten tobak eller asbest.

Svejsning øger risikoen for lungekræft

Nye videnskabelige undersøgelser viser, at indånding af røg og damp fra svejsning gennem længere tid, kan øge risikoen for at udvikle lungekræft med omkring 30 pct. Det er ikke kun svejseren selv, der har en øget risiko, men alle der befinder sig i et rum, hvor der svejses.

Hvis man overholder de gældende arbejdsregler omkring blandt andet udsugning, begrænser man dog risikoen betydeligt.

Har man gennem længere tid været udsat for svejserøg og fået konstateret lungekræft, kan man anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis man får anerkendt lungekræft som en erhvervssygdom, har man mulighed for at få erstatning.

Arsen og arsenforbindelser øger risikoen

Arsen øger risikoen for at udvikle lungekræft. Man kan blive udsat for arsen gennem forurening af luften, grundvandet eller fødevarer.

Forureningen kan stamme fra industrier, der arbejder med pesticider, glas, tobak, metalstøbning og fra afbrænding af fossile brændstoffer, dvs. kul, gas og olie.

Man kan også blive udsat for arsen i forbindelse med f.eks. træimprægnering, glasfremstilling, elektronik og pesticider.

Tabellen viser andre stoffer i arbejdsmiljøet, som øger risikoen for at udvikle lungekræft:

StofHvad bruges stoffet til?
Klormetyl ethere Anvendes i meget beskedent omfang i laboratorier
Kromforbindelser

F.eks. som pigmenter i rustbeskyttende maling og ved svejsning
Nikkelforbindelser Ved svejsning og i metal- og farveindustrien
Kadmiumforbindelser I nogle pigmenter- og malingtyper, produktion af batterier, galvanisering (rustbeskyttelse af jern og stål) og i genanvendelse af elektriske apparater
Beryllium I materialer til restaurering af tænder, i flydele og i elektroniske chips
Kvartsstøv Anvendes i bygge- og anlægsbranchen samt findes på stenhuggerier
Polycykliske aromatiske forbindelser Findes ved asfaltering og skorstensfejning, samt findes i udstødningsgasser og sorte pigmenter
Udstødning fra dieselmotorer


Chauffører, garage- og værkstedsarbejdere, maskinarbejdere med flere kan være udsat for udstødning fra dieselmotorer
Stenkulstjære Asfaltering (genbrugsasfalt)

Malerarbejde, gummifremstilling, jern- og stålstøbning øger risikoen for lungekræft

En række arbejdsprocesser øger risikoen for at udvikle lungekræft. Det drejer sig om malerarbejde, gummifremstilling, jern- og stålstøbning.

Det har ikke været muligt at finde ud af, hvilke konkrete stoffer, der medfører den øgede risiko for at udvikle lungekræft. Det skyldes, at der i disse arbejdsprocesser findes mange forskellige mulige kræftfremkaldende stoffer. I sager om arbejdsskadeerstatning kan det dog være vigtigt at vide, at de pågældende erhverv kan medføre en øget risiko.

Stoffer i arbejdsmiljøet, der muligvis øger risikoen for at udvikle lungekræft:

StofHvad bruges stoffet til?
Ukendt stof Glasfremstilling

Læs mere om arbejdsrelateret kræft:

Arbejdsmiljø og kemikalier

Arvelige cancersyndromer, der disponerer til lungekræft

Der findes kun ganske få arvelige tilstande, som disponerer til udviklingen af lungekræft.

Li-Fraumeni syndrom

Li-Fraumenis syndrom er en sjælden arvelig tilstand, og skyldes som regel en mutation i genet TP53. Familier med Li-Fraumeni har en øget risiko for at udvikle en række kræftsygdomme, som ofte opstår før 30-årsalderen. De hyppigste kræftsygdomme er brystkræft, knogle- og bløddelssarkomer, hjernetumorer og kræft i binyrebarken, men lungekræft ses også meget sjældent.

Amerikansk patientforening for Li-Fraumeni

Neuroendokrine tumorer (NET) i lungerne

NET i lungerne er en undertype af neuroendokrine tumorer (NET). Læs her om symptomer, undersøgelser, diagnose og behandling.

NET i lungerne

Læs mere om arvelige cancersyndromer generelt: 

Arvelige cancersyndromer

Tuberkulose øger muligvis risikoen

Hvis man har haft tuberkulose, øger det muligvis risikoen for at få lungekræft.

Overvægt øger muligvis risikoen

Den nyeste viden antyder, at risikoen for at udvikle lungekræft, er højere blandt overvægtige med såkaldt æbleform, dvs. hvor overvægten sidder på maven. Der forskes dog stadig i, hvad denne mulige sammenhæng skyldes.

Frugt og grønt beskytter muligvis

Frugt og grønt har muligvis en beskyttende effekt mod lungekræft.

Motion kan måske nedsætte risikoen

Man kan endnu ikke konkludere, om fysisk aktivitet har en positiv effekt på risikoen for lungekræft, da studierne ikke finder enslydende resultater.

Dog har størstedelen af de gennemførte studier vist, at fysisk aktive har en nedsat risiko for at udvikle lungekræft.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Kort video om lungekræft

Kort video om symptomer på lungekræft, årsager og behandling. 4:24 min.


Alt om lungekræft

Lungekræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende