Birgits sidste ønske: Støt kræftsagen – det nytter

Hele tre gange i årene 1982-2007 fik Birgit Dalskov den svære besked – hun havde kræft. I mange år fulgte ægteparret Birgit og Jan derfor kræftsagen, både som faste støttere, men også som patient og pårørende. Birgit var derfor ikke i tvivl, da hun skulle planlægge sin sidste rejse. Hun ønskede sig donationer til kræftsagen – i stedet for blomster. En såkaldt mindegave.

Den dag Birgit fik den første kræftdiagnose, svor Jan at følge hende til alle hospitalsbesøg. Et løfte han i den grad holdt. Biopsier, knoglemarvsprøver, høstning af stamceller, stråle- og kemobehandlinger samt dræning af væske fra lungerne. Birgit var igennem meget med Jan ved sin side.

 - Det gav os det bedste udgangspunkt for at tale om tingene, men det gav mig også muligheden for at være der og holde hende i hånden, når det var det, der var brug for, fortæller Jan.

 Selvom sygdommen altid lurede i baghovedet, koncentrerede ægteparret sig om at leve et godt og så normalt et liv som muligt.

Det gav os det bedste udgangspunkt for at tale om tingene, men det gav mig også muligheden for at være der og holde hende i hånden, når det var det, der var brug for.

Jan Dalskov

Stor udvikling i kræftbehandlingen
Jans løfte betød også, at han på tæt hold kunne følge, hvordan hans kone blev mødt af sundhedsvæsenet, samt hvordan kræftbehandlingen i Danmark udviklede sig gennem årene.

 - Fra at have oplevet, hvordan behandlingen af kræftpatienter virkede lidt tilfældig og rutinepræget i 1980’erne, var det noget helt andet, med hendes tredje diagnose i 2007. Lægerne virkede bedre forberedte og var mere proaktive. Hun blev tildelt en fast læge og kontaktsygeplejerske, og deres fokus var at skabe de bedste muligheder for lige præcis Birgit. Vi følte os hørt og passet på, fortæller Jan.

 Jan og Birgit kunne også konstatere, at der var sket meget med den medicinske behandling. Jan mindes, hvordan Birgit første gang fik kemo på sekssengsstuer, uden nogen adskillelse imellem dem. Og hvordan Birgit, ved strålebehandlingen i 1980’erne, blev lagt i en gipsskal og dækket af blyklodser for at afskærme strålingen. Strålebehandlingen ved hendes tredje kræftdiagnose var computerstyret, og blev givet med meget større præcision.

Kan takke Kræftens Bekæmpelse
Meget af denne fremgang takker Jan Kræftens Bekæmpelse for:

 - Kræftens Bekæmpelse er med til at sikre, at der bliver tilført den nødvendige opmærksomhed til kræftområdet. Det har blandt andet betydet, at kræft med tiden er blevet en sygdom, der bliver taget mere alvorligt, at behandlingen løbende bliver forbedret, og at patienter og pårørende kan få hjælp og støtte. Vi besluttede os for at støtte Kræftens Bekæmpelse, da Birgit fik sin første diagnose. Og gennem årene er vi gang på gang blevet bekræftet i, at det er vigtigt at støtte det arbejde, som Kræftens Bekæmpelse udfører, fortæller Jan.

Som faste støtter af kræftsagen lå Kræftens Bekæmpelse også Birgit stærkt på sinde, da hun i foråret 2021 skulle planlægge, hvordan hun skulle herfra.

Svære skader efter strålebehandlingen
Med den tredje kræftdiagnose i 2007 fulgte løbende behandling med kemoterapi hvert andet år samt strålebehandling og stamcellehøst undervejs. Med den løbende behandling fulgte mange kontroller. Her så alt fint ud, når det gjaldt kræften, men i 2019 fandt lægen en mislyd på Birgits hjerte. Efter nærmere undersøgelser kunne lægerne konstatere, at hendes venstre hjerteklap var meget ødelagt. Det samme var pulsåren til venstre arm samt begge hendes hovedkranspulsårer.

 - Lægerne konkluderer, at det med stor sandsynlighed var strålingen i 1980’erne, der havde forårsaget de svære skader på hendes hjerte og pulsåre, forklarer Jan.

Birgit følte sig i gode hænder i dette udredning og behandlingsforløb. Men der var desværre ikke meget at gøre. Hendes hjerteklap kunne ikke opereres på grund af de ødelagte hovedkranspulsårer, men man kunne forsøge at operere den ødelagte pulsåre til armen. 

- En eventuel operation var ikke uden alvorlige risici, og det var spørgsmålet, om hun kunne hele ordenligt. Alternativet var en amputation af dele af armen. Ingen af tingene var særligt attraktive, så Birgit valgte at se tiden an, mens lægerne undersøgte, hvad man ellers kunne gøre, fortæller Jan.

En rolig sidste tid
I marts 2021 takkede Birgit endeligt nej til operationen af pulsåren i hendes arm. Hun orkede ikke flere undersøgelser, udredninger eller kontroller. Med den beslutning kom også beskeden om, at det var et spørgsmål om tid, før Birgits kræfter rendte ud.

 Den sidste tid brugte Jan og Birgit blandt andet på at tage de store snakke.

 - Vi kunne glæde os over 50 år sammen, hvor vi imellem behandlingsforløbene og kontroller kunne leve et godt liv med familie, venner, rejser, sport, børnebørn og så videre. Også uden at bekymre os for tilbagefald eller næste kontrol, fortæller Jan. 

Parret fik også talt om Birgits sidste ønsker.

Birgit ønskede ikke en masse blomster til sin bisættelse, men hun ville gerne have, at folk i stedet donerede penge til Kræftens Bekæmpelse med såkaldte mindegaver.

 Den 26. april holdt Birgits kræfter desværre ikke til mere. Det sidste, hun gjorde den eftermiddag i sommerhuset, var at give Jan et kæmpe kram.

- Grunden til, at jeg deler vores historie, er for at gøre opmærksom på, at man til trods for en kræftdiagnose godt kan få et godt og langt liv. Birgit skulle meget igennem. Men det var med til at hjælpe hende og med til at give håb et langt stykke af vejen.

Da tiden kom til at sige det sidste farvel, var det derfor rigtig rart at se, hvordan venner og familie bakkede op om Birgits ønske og støttede Kræftens Bekæmpelse med mindegaver. Jo flere vi er, der gør det, jo større et håb kan vi vække hos dem, der rammes af kræft.

Jan Dalskov

Bliv klogere på Mindegaver

Når tiden kommer til at sige det sidste farvel, kan det være afdødes eller nærmeste pårørendes ønske at støtte kræftsagen. En mindegave er en velgørende donation, som oftest gives i forbindelse med en bisættelse/begravelse – for eksempel i stedet for at medbringe blomster. På den måde støtter du Kræftens Bekæmpelses arbejde inden for forskning, forebyggelse og hjælp til kræftpatienter og pårørende.

En mindegave er en smuk og meningsfuld måde at sige farvel.