Undersøgelser og diagnose for kræft i munden

Undersøgelser hos øre-næse-halslægen

Øre-næse halslægen undersøger dine læber og din mundhule grundigt ved at se på hele slimhinden – eventuelt ved hjælp af et spejl – og ved at føle efter med fingrene. Lægen vil også føle på din hals for at undersøge, om der er hævede lymfeknuder som tegn på eventuel spredning. Du vil desuden få en ultralydsscanning af halsens lymfeknuder for at be- eller afkræfte mistanken om kræft.

Ved mistanke sender lægen dig videre 

Hvis undersøgelsen hos den praktiserende ØNH-læge giver mistanke om mundhulekræft, vil du blive sendt til yderligere undersøgelse på øre-næse-halsafdelingen på hospitalet.

Udredning på øre-næse-halsafdeling

Udredningen ved et ekspertteam på hospitalets øre-næse-afdeling har til formål at undersøge:

• om det drejer sig om mundhulekræft (diagnose)
• sygdommens stadie
• dine behandlingsmuligheder 

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen mundhulekræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. 

Vævsprøve i lokal eller fuld bedøvelse

For at kunne stille diagnosen kræft i mundhulen er det nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi) fra det område, hvor lægen mistænker, at der sidder kræft. Som regel kan du nøjes med at blive lokalbedøvet, men sommetider kan det være nødvendigt at blive fuld bedøvet.

Lægen tager som regel vævsprøven med en lille kniv eller en speciel tang, der nipper et lille stykke af knuden. Hvis man kan føle lymfeknuderne på halsen, vil lægen også ofte tage en prøve af knuden med en ganske fin nål. Det kaldes for en finnålsbiopsi.

Vævsprøverne sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft. Du kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er tale om kræftceller. Læs mere:

Vævsprøve (biopsi)

Hvis vævsprøven viser kræft 

Den mest almindelige type kræft i munden opstår i de celler, der beklæder mundhulen. Denne type kræft kaldes pladecellekræft (planocellulært eller spinocellulært karcinom).

I sjældnere tilfælde kan kræft i mundhulen opstå i en spytkirtel eller i et modermærke på slimhinden. Kræft i munden kan også være et lymfom (lymfekræft) eller et sarkom.

Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra mundhulen, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder.

Har kræften har spredt sig?

Mundhulekræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve mundhulen, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen.

Mundhulekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er

TNM er et system, som bruges internationalt til at stadieinddele kræft.

TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

• T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
• N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
• M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser) 

På baggrund af TNM-systemet inddeles sygdommen i stadier fra 1-4.  

Stadieinddeling af mundhulekræft

Mundhulekræft inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er:

• Stadium I:
  Kræften er mindre end 2 cm i diameter.
• Stadium II:
  Kræften er 2 cm eller mindre og er vokset 5-10 mm i dybden, eller som er mindre end 4 cm og er vokset mindre end 10 mm i dybden.
• Stadium III:
  Kræften er enten større end 4 cm eller er vokset mere end 10 mm i dybden, eller er en hvilken som helst størrelse knude, der har spredt sig til én lymfeknude (der er mindre end 3 cm) på samme side af halsen.
• Stadium IV:
  Kræften har bredt sig i munden, til lymfeknuder på halsen eller til andre dele af kroppen, f.eks. lunger eller knogler.

Stadium 0 (carcinoma in situ) betegner et forstadium til kræft, hvor der er kræftceller til stede, men cellerne endnu ikke er brudt gennem mundens slimhinde. Hvis et forstadie ikke bliver behandlet, er der stor risiko for, at det udvikler sig til kræft.

Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen

Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Som regel får du lavet en MR-, CT-, PET/CT-scanning og en ultralydsscanning af halsen.

Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs her om de forskellige typer af scanninger for spredning:

Tandlægeundersøgelse før behandling 

Du får altid lavet CT-scanning af kæberne og tænderne, uanset om behandling er operation eller strålebehandling. I nogle tilfælde vil du også få foretaget en tandlægeundersøgelse på Tand, Mund og Kæbekirurgisk Afdeling, inden din behandling starter. Undersøgelserne giver en tandstatus før behandlingen og er nødvendig for, at du kan få tilskud til eventuel tandbehandling efter kræftbehandlingen.

Det er af og til nødvendigt at trække nogle tænder ud i forbindelse med operationen for kræften. Hvorvidt du kan få økonomisk støtte til genopbygning af dine tænder, afhænger af tandlægeundersøgelsen. Læs mere om CT-scanning her: 

CT-scanning

Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam

Udredning og behandling af mundhulekræft er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.  

Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne ofte i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af scanningslæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig. 

Hvad sker der, hvis du får diagnosen

Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en øre-næse-halsspecialist. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.

Behandling af mundhulekræft kan bestå af operation eller strålebehandling. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem øre-næse-halslæger og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.

Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid din egen afgørelse, hvilken behandling du siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl. 

Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.