Gå til sygdomsliste

Undersøgelser for myelomatose

Ved mistanke om myelomatose får man foretaget en almen undersøgelse og får taget blodprøver.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Efter den almene undersøgelse kan lægen anvende forskellige metoder til undersøgelse blandt andet blod- og urinprøver, røntgenundersøgelser, CT-, MR- og PET-scanning og knoglemarvsundersøgelse.

Ved blodprøve undersøger lægen, om der kan være tale om myelomatose

Det vigtigste, som lægen kigger efter i blodprøven, er den såkaldte M-komponent. M-komponenten er et proteinstof (immunglobulin), der findes i blodet og urinen ved visse sygdomme, bl.a. myelomatose.

Mængden af M-komponent har betydning for behandlingen

M-komponenten består af et særligt proteinstof, som kaldes for et antistof. De unormale plasmaceller producerer dette antistof.

Mængden af M-komponent afspejler i nogen grad antallet af unormale plasmaceller. Lægen kigger på mængden af M-komponenten, når man følger virkningen af en behandling. Når antallet af plasmaceller i kroppen falder under behandlingen, aftager M-komponenten.

Lægen tager også blodprøver for at afklare, om nyrerne fungerer normalt, og om mængden af kalk (calcium) i blodet er forhøjet.

Bence Jones protein sladrer om myelomatose

Nogle patienter med myelomatose danner ikke M-komponent, så det kan påvises i blodet med sædvanlig teknik. Der kan dog ofte påvises såkaldte frie lette kæder i blodet, som er en del af det særlige antistof ved myelomatose.

De frie lette kæder kaldes også Bence Jones protein og er en del af M-komponenten. Det er de unormale plasmaceller, som producerer de frie lette kæder.

De frie lette kæder påvirker ofte nyrefunktionen på grund af udfældning i nyrerne. Ved udfældning menes, at de små udførselsgange i nyrerne bliver tilstoppet, så nyrerne ikke fungerer normalt.

Urinprøver kan påvise Bence Jones protein

I de tilfælde af myelomatose, hvor der ikke er en M-komponent i blodet, men kun frie lette kæder, kan disse påvises i urinen som en særlig type M-komponent (Bence Jones protein).

Røntgenundersøgelse kan afsløre, om knoglerne er blevet svækket af sygdommen

På røntgenbillederne nedenfor kan man se mørke pletter svarende til de områder af knoglevævet, som er angrebet.

De mørke pletter i kraniet er de områder, som er angrebet af myelomatose.

Når udviklingen af sygdommen bliver bremset af behandling, kan man se det ved røntgenundersøgelser. Derfor er det vigtigt at gentage røntgenundersøgelsen, hvis der er mistanke om, at sygdommen ikke er i ro, for at se, om antallet og størrelsen af pletterne øges eller holder sig stabilt.

Selvom behandlingen er effektiv, er det sjældent at knoglevævet heles, så de mørke pletter forsvinder.

CT-scanning anbefales til undersøgelse af rygsøjle, bækken og ribben

I nogle områder af skelettet, især rygsøjlen, bækken og ribben, er det svært at se vigtige forandringer ved en almindelig røntgenundersøgelse. Derfor anbefales i stedet CT-scanning til undersøgelse af disse dele af skelettet.

I nogle situationer kan der være behov for at få udført en af de mere avancerede typer røntgenundersøgelser, f.eks. en MR- eller PET-scanning.

CT-scanning: Skånsom undersøgelse, der kan vise forandringer i brystben, ribben, skulderblade og bækken

En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Da forskelligt væv optager røntgenstråling i forskellig grad, kan computeren herefter beregne tværsnitsbilleder af kroppens indre og vise dem på en skærm.

En CT-scanning kan afsløre vigtige forandringer i skelettet, som kan overses ved almindelig røntgenundersøgelse. Hvis undersøgelsen udføres som en såkaldt ”lavdosis” CT, bliver stråledosis beskeden. Hvis lægen desuden undlader at give kontraststof i forbindelse med undersøgelsen, risikerer der ikke at blive fremprovokeret en skade på nyrefunktionen, som kan være skrøbelig ved myelomatose. 

CT-scanning

MR-scanning kan belyse forholdene inde i knoglemarven

Ved en MR-scanning bliver man placeret i et kraftigt magnetfelt. Ved at sende almindelige radiobølger mod det område af kroppen, der skal undersøges og registrere ekkoet, kan en computer omdanne signalet til et meget præcist og detaljeret billede af kroppens indre.

En MR-scanning giver især gode oplysninger om forholdene inde i knoglemarven og er særlig velegnet i de tilfælde, hvor der er mistanke om, at en kræftknude trykker på rygmarven.

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår.

Se film om hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

PET-scanning kan vise, om myelomatosen har spredt sig

En PET-scanning er en billedundersøgelse, som kan vise, om der er kræft i kroppen, og i givet fald, hvor kræften sidder. PET-scanning anvendes ikke rutinemæssigt, men når lægen skønner, at det er nødvendigt.

PET-scanningen foregår ved, at lægen sprøjter en lille dosis radioaktiv glukose (sukker) ind i en blodåre. Derefter kan kræften ses på scanningen, fordi kræftceller bruger mere glukose end raske celler.

Lægen kan kombinere PET-scanning med CT-scanning, så informationen om, hvor kræften sidder, bliver helt præcis. Lægen anvender især en PET-scanning til at afklare, om de tilfælde af myelomatose, som ser ud til at være lokaliseret til ét område, måske alligevel er mere udbredt end først antaget.

Det kan have betydning for, hvordan man får tilrettelagt behandlingen.

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår.

Se film om hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Undersøgelse af knoglemarven

Ved hjælp af et mikroskop kan lægen se, om der er mange unormale plasmaceller i knoglemarven.

Ved en knoglemarvsundersøgelse bliver man stukket i bagerste hoftekam. Ved hjælp af en nål suger lægen lidt knoglemarv ud. Undersøgelsen er helt ufarlig, og den udtagne knoglemarv gendannes hurtigt. Man bliver lokalbedøvet i forbindelse med undersøgelsen. Indgrebet tager under en halv time og er kun forbundet med kortvarige smerter. Efter indgrebet vil der i et par dage ikke være andre gener end forbigående ømhed på det sted, hvor nålen har været.

Knoglemarvsundersøgelse

Ved en knoglemarvsundersøgelse suger lægen knoglemarv ud med en nål. Prøven bliver som regel taget fra den bagerste hoftekam.

Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk – men er det ikke. Se film om undersøgelsen.

Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk – men er det ikke. Se film om undersøgelsen. 6:06 min.

Kromosomundersøgelse kan sige noget om, hvordan man reagerer på behandlingen

Hvis man har fået konstateret myelomatose, kan arvematerialet i kræftcellerne undersøges ved en kromosomundersøgelse kaldet "FISH". Kromosomundersøgelserne laves på de celler, der er taget ud ved en knoglemarvsundersøgelse. Det er vigtigt at vide, at eventuelle kromosomforandringer er opstået i forbindelse med sygdommen. De er altså ikke nedarvet, og myelomatose kan heller ikke gives videre til ens børn.

Forandringer i kromosomerne kan vise, hvor godt eller dårligt man kan forvente at reagere på behandlingen af sygdommen.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt for, at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Alt om myelomatose (kræft i knoglemarven)

Myelomatose – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Knoglemarvskræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende