Gå til sygdomsliste

Scanninger ved mistanke om NET

Har lægen mistanke om neuroendokrine tumorer (NET), vil du - alt efter symptomer - få foretaget en eller flere forskellige former for scanninger. På scanningsbillederne kan lægen se, hvor i kroppen der er sygdom.

Neuroendokrine tumorer er på scanningsbilleder som regel små.

Det omkringliggende væv kan skrumpe og blive stift, hvilket ofte kan ses på en CT-scanning.

Nogle gange kan der være mange små neuroendokrine tumorer i det samme organ, specielt i tyndtarmen.

Scanninger med kontraststof ved NET

Ved både CT-, MR-, og ultralydsscanning er det vigtigt, at man bliver scannet ved brug af kontraststof. Dette gør det muligt for lægen at se og karakterisere NET.

Det er også væsentligt at bruge kontraststof, hvis du skal undersøges for spredning til leveren. Kontraststof kan dog ikke anvendes ved svært nedsat nyrefunktion eller ved overfølsomhed over for kontraststof.

Lægen vurderer, hvilke scanninger du skal have foretaget

Lægen vil vurdere, hvilken eller hvilke typer scanninger, der er mest relevante for dig. 

CT-scanning ved NET

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, der giver meget tydelige billeder af kroppens indre. Scanneren fotograferer flere 'skiver' af kroppen fra forskellige vinkler, og billederne bliver derefter bearbejdet af en computer.

CT-scanning er en præcis undersøgelse af NET. Ved hjælp af CT-scanning er det også muligt til at udtage vævsprøver fra tumor eller metastaser.

Læs mere om CT-scanning generelt:

CT-scanning

Ultralydsscanning ved NET

Ultralydsscanning er hurtig og smertefri. Ultralyd er velegnet ved undersøgelse for spredning til leveren, under operation og ved kontrolbesøg. Ultralyd bruges også, når man skal have taget vævsprøver fra tumor og metastaser.

Undersøgelse med ultralyd er nyttig under operation til afsløring af små kræftknuder i bugspytkirtlen og tolvfingertarmen, samt til undersøgelse for spredning til lymfeknuder og leveren.

Det er ved hjælp af ultralyd med indsprøjtning af kontraststof muligt at finde små (3-4 mm) levermetastaser. 

Under en operation kan kirurgen bruge ultralyd til at vurdere, om det er nødvendigt at fjerne yderligere væv.

Læs mere om ultralydsscanning:

Ultralydsscanning

MR-scanning ved NET

MR-scanning er en scanningsmetode, hvor man bruger såkaldt magnetisk resonans i stedet for røntgenstråler som ved CT-scanning. 

Ved undersøgelse for neuroendokrine tumorer (NET) bruger lægen ofte kun MR-scanning som supplement til CT-scanning, når det ikke er muligt at stille diagnosen ud fra billeder fra tidligere scanninger.

For at undgå strålebelastningen fra CT-scanning vil lægen derudover ofte vælge at kontrolscanne med MR, hvis diagnosen NET stilles hos yngre patienter.

Læs mere om MR-scanning:

MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.

PET-scanning ved NET

Med PET-scanning kan man ved en enkelt undersøgelse få et overblik over sygdomsaktiviteten i hele kroppen.

En PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet et radioaktivt mærket sporstof ind i kroppen, inden man bliver scannet.

Lægen kan derefter med et særligt PET-kamera se billeder af det radioaktive stof i kroppen.

Det er muligt at radioaktivt mærke forskellige sporstoffer som vand, aminosyrer og hormoner. Metoden har en meget høj følsomhed. PET-scanning udføres sammen med CT, når diagnosen skal stilles. 

Der findes PET-scanninger specifikt rettet mod NET.

Ga-Dotatoc PET-scanning ved NET

En såkaldt Galium (Ga)-Dotatoc PET-scanning er en undersøgelse, hvor hele kroppen bliver undersøgt for neuroendokrine tumorer.

Ved Ga-Dotatoc PET-scanningen sprøjter lægen et sporstof ind i blodet.

Sporstoffet (isotopen) er oftest gallium eller kobber, der er bundet til et protein, der minder om stoffet somatostatin. Somatostatin bliver bundet til såkaldte overflademarkører (receptorer), som omkring 80-90 pct. af alle neuroendokrine tumorer har.

Efter indsprøjtningen i en blodåre binder sporstoffet sig til de neuroendokrine tumorer og eventuelle metastaser, som efter ca. 1 time kan ses med et PET-kamera.

Samtidig anvendes CT- eller MR-scanning for bedre at kunne vurdere, hvor i kroppen tumoren sidder.

Andre PET-scanninger som anvendes ved NET

Cu-Dotatate-PET er en PET-scanning, hvor radioaktivt kobber er bundet til et somatostatin-lignende stof.

Denne scanning er i de seneste år afprøvet på Rigshospitalet. De foreløbige opgørelser tyder på samme resultater som med Ga-Dotatoc-PET. 

PET-scanning med sporstoffet FDG bruges til at vurdere sygdomsaktivitet

For at vurdere hvor aggressiv kræften er, kan man udover en Ga-Dotatoc PET-scanning få foretaget en PET-scanning med sukkersporstoffet FDG. 

Stoffet FDG optages især i kræftceller, der deler sig hurtigt, og viser omsætningen af sukker i kræftknuden. 

Det tyder på en lav sygdomsaktivitet, hvis den neuroendokrine tumor er FDG negativ eller Ga-Dotatoc-PET positiv. 

PET/CT-scanning

PET/CT-scanning er en meget nøjagtig undersøgelse, hvor man i samme omgang får udført både en PET-scanning og en CT-scanning. 

Ved at kombinere billederne fra henholdsvis PET-scanningen og CT-scanningen kan lægen få et detaljeret billede af, hvor kræften sidder.

Der udføres ved alle PET-scanninger også CT-scanning.

PET/CT-scanning

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:19 min.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:19 min.

Læs om andre undersøgelser ved mistanke om NET:

Undersøgelser ved neuroendokrine tumorer (NET)


Læs alt om neuroendokrine tumorer (NET)

Neuroendokrine tumorer (NET) – forsiden

 

NET kan være svær at opdage

Det oplevede Lars Birk, som havde ondt i maven i flere år, inden lægerne fandt frem til diagnosen. Læs hans historie her: 

Måtte slå i bordet for at blive indlagt


Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende