Forskningscenter baner vejen for bedre samarbejde om lungekræftforskning

Før Dansk Forskningscenter for Lungekræft blev oprettet, var forskningen i lungekræft i Danmark spredt og præget af meget lidt samarbejde mellem regionerne. Den situation er i dag væsentligt forbedret på grund af de initiativer og projekter, som forskningscentret har sat i gang.

Sådan konkluderer et internationalt panel af bedømmere i en evaluering af forskningscentrets videnskabelige arbejde. I spidsen for panelet er den norske kræftekspert Åslaug Helland, der er professor i kræftbehandling ved Oslo Universitet og Oslo Universitetshospital.

Dansk Forskningscenter for Lungekræft blev etableret i 2019 med 10 mio. kr. i støtte fra Knæk Cancer og er et af de i alt 12 nationale forskningscentre, som bygger på en bevilling fra Knæk Cancer.

Centret blev oprettet, fordi der er brug for fremskridt for patienter med lungekræft. Det er en af de mest udbredte kræftformer i Danmark, og de fleste patienter dør stadig af sygdommen.

Videnshuller

De internationale bedømmere er af Kræftens Bekæmpelse blevet bedt om at evaluere forskningscentrets videnskabelige arbejde fem år efter etableringen. Og der er ros:

”Adskillige af de forskningsprojekter, som centret har støttet, kan potentielt bidrage med viden til, eller ovenikøbet ændre klinisk praksis i Danmark og muligvis også andre europæiske lande. Projekterne er især vigtige, fordi de udfylder videnshuller, som lægemiddelindustrien typisk ikke dækker,” står der blandt andet i konklusionen.

Bevillingen til Dansk Forskningscenter for Lungekræft er brugt på at etablere og udvikle det nationale samarbejde om lungekræftforskning. I løbet af centrets femårige levetid er der igangsat 26 forskningsprojekter. Udover de 10 mio. kr. fra Knæk Cancer er det lykkedes centret at flerdoble beløbet ved at tiltrække yderligere forskningsmidler fra andre kilder.

Tidlig diagnostik og opfølgning efter lungekræft

Forskningsprojekterne omfatter alle aspekter af et forløb med lungekræft. De spænder fra udvikling af en algoritme til at opdage lungekræft tidligt, til hjælp til rygestop blandt patienter med lungekræft. Der er også et projekt med måling af kræft-DNA i blodet for at se, om en behandling virker, samt et projekt, der har undersøgt brugen af PET-CT-scanninger i opfølgningen efter lungekræft.

Forskningsprojekterne involverer typisk flere hospitaler og forskningsinstitutioner, og to af projekterne sker desuden i samarbejde med to af de andre nationale forskningscentre, nemlig Dansk Forskningscenter for Cirkulerende Tumor DNA guidet Kræftbehandling og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS).

Forskningscentrets årlige netværksmøder giver forskerne mulighed for at mødes på tværs af landet om forskning i lungekræft, og er også en vigtig platform for samarbejdet mellem yngre og mere erfarne forskere.

Og netop det styrkede netværk og samarbejde er ifølge professor Ole Hilberg, der leder Dansk Forskningscenter for Lungekræft, det vigtigste, der er kommet ud af centret.

- I de fem år vi har eksisteret, har vi i høj grad haft fokus på at få hospitaler og forskningscentre til at samarbejde, og det er lykkedes, siger Ole Hilberg.

Han siger, at centret kommer til at fortsætte som sekretariat og mødeforum og derigennem som 'omdrejningspunkt' for samarbejde og fælles ansøgninger. 

- Vi vil fortsat række ud til større fonde for at få bevillinger til denne gode sag, siger Ole Hilberg.