Sygedagpenge fylder kun lidt i aftalen, og det lader ikke til, at reglerne for forlængelse bliver ændret. Det er godt, at regeringen har valgt ikke at følge ekspertgruppens forslag om at afskaffe 6 ud af 7 forlængelsesmuligheder. Men der er ærgerligt, at aftale ikke omfatter en forbedring af vilkårene for patienter, der har brug for tid til at komme sig – eller som har alvorlige senfølger.

Her er, hvad vi ser som gode takter i aftalen:

✔️ Sygemeldte skal i højere grad mødes med tillid, og flere sanktioner lempes

✔️ Sygemeldte med et job at vende tilbage til skal som udgangspunkt ikke længere til samtaler i kommunen, hvis fraværet er under 26 uger

✔️ Mennesker med længerevarende sygdom får en mere sammenhængende indsats og færre socialrådgiver-skift

✔️ Forbedrede muligheder for digitale samtaler med jobcentret – en vigtig forbedring for kræftpatienter, som kan være svækkede eller har nedsat immunforsvar

I kræftrådgivninger landet over og på telefonrådgivningen Kræftlinjen hører Kræftens Bekæmpelse jævnligt fra mennesker med kræft, der er kommet i klemme i sygedagpengesystemet. I en stor undersøgelse svarer op mod hver femte kræftpatient, at de er vendt tilbage til arbejde, før de var klar. Ligeledes svarer knap hver femte, at de oplever at være presset tilbage på arbejde. Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse for, at reglerne og praksis bliver ændret, så patienterne får bedre mulighed for at komme godt igennem kræftforløbet.

Læs mere om kræftpatienters udfordringer i sygedagpengesystemet her:

Kræftramte kommer i klemme i sygedagpengesystemet

Er du på arbejdsmarkedet, og rammes du af kræft, vil du i mange tilfælde kunne få sygedagpenge, hvis du i en periode ikke kan arbejde på grund af sygdommen.

Hvis den sygemeldte ikke kan få sine sygedagpenge forlænget efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, og ikke kan vende tilbage til arbejde, overgår vedkommende som udgangspunkt til det såkaldte jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som udgør et månedligt beløb svarende til kontanthjælp, hvilket er en betydeligt lavere ydelse end sygedagpenge. 

For det enkelte menneske ramt af kræft kan det have store konsekvenser at overgå til den lavere ydelse. Det kan medføre stor stress og bekymring, at man ud over sit sygdomsforløb også skal forholde sig til en vanskelig økonomisk situation. Nogle kræftramte kan føle sig presset til at genoptage arbejde, selvom de reelt ikke er klar til dette, f.eks. på grund af bivirkninger og senfølger.

Læs mere her:

Kræftsyge Jeanette kunne ikke få fred fra jobcenteret: - Det lagde et stort psykisk pres

Forlængelse efter de 22 ugers sygedagpenge kan ske, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og sygemeldte efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger. 

Det forudsættes, at der er en sikker forventning om, at den pågældende bliver arbejdsdygtig og kan arbejde på samme vilkår, som før han/hun blev syg.

Realiteten er dog den, at det kan være vanskeligt for læger at vurdere, hvorvidt der er en sikker forventning om, at den sygemeldte bliver arbejdsdygtig inden for 134 uger og i ’hidtidigt omfang’, som det hedder. Typisk vil der være forbehold for eksempelvis sygdommens udvikling, behandlingens effekt, behov for efterbehandling og eventuelle senfølger.

Gældende regler og praksis stiller urimelige krav til lægernes evner til at spå om fremtiden, og Kræftens Bekæmpelse ser desværre, at forbehold i en læges vurdering betyder, at kommunen ikke vil forlænge sygedagpenge. 

Læs mere her:

DSAM-formand: - Læger og sagsbehandlere taler forskellige sprog

Dansk Socialrådgiverforening: Sygedagpengeperioden bør forlænges

Der kan ske en forlængelse af sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. 

I praksis gælder der dog et krav om, at man aktuelt skal have en livstruende alvorlig sygdom. Kravet fremgår ikke af loven eller af lovens forarbejder. Praksis synes i strid med den politiske hensigt bag lovgivningen, som var at sikre livstruende syge patienter ro i hele sygdomsforløbet.

Kræftens Bekæmpelse oplever, at kræftpatienter får afslag på sygedagpengeforlængelse, selv om de stadig er syge, fordi kommunen vurderer, at sygdommen ikke er livstruende nu og her. Det rammer uhelbredeligt syge og kræftpatienter, hvor der er usikkerhed om prognosen.

Læs mere her: 

Uhelbredeligt syge Pia blev tvunget i jobafklaring

At kommunerne fortolker forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven efter hensigten med loven, når det drejer sig om alvorligt syge borgere, så det praksisindførte aktualitetskrav ikke gælder for f.eks. kræftpatienter. I forvejen står der udtrykkeligt i vejledningen, at kræft er et eksempel på en sygdom, som betragtes som livstruende og alvorlig.

At der foretages en helhedsvurdering af den sygemeldtes situation, og at tvivlstilfælde eller forbehold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop, men evt. kan betyde, at jobcenteret skal søge sagen bedre oplyst ved at kontakte lægen med supplerende spørgsmål. Jobcentrene skal sikre sig, at der træffes afgørelse på et oplyst grundlag, og at der indhentes retvisende og fyldestgørende lægeattester fra den relevante læge.

At det er en forudsætning for at stoppe sygedagpenge for alvorlig syge, at kommunen kan godtgøre, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt. Dvs. at der - i overensstemmelse med intensionen med lovgivningen - skal gælde en formodning om, at alvorligt syge opfylder betingelserne for sygedagpengeforlængelse.

Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med en lang række andre aktører på området, herunder Danske Patienter og FOA, formuleret konkrete forslag til ændringer i sygedagpengeretten.

Læs forslagene her:

Organisationer i opråb: De rigide sygedagpengeregler skal ændres