Det mener Kræftens Bekæmpelse om sygedagpenge
Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftpatienters muligheder for at få forlænget sygedagpenge bør forbedres. Der er behov for at få rettet op på uhensigtsmæssighederne i regler og praksis. Patienterne bør sikres mulighed for at komme godt igennem kræftforløbet.
Er du på arbejdsmarkedet, og rammes du af kræft, vil du i mange tilfælde kunne få sygedagpenge, hvis du i en periode ikke kan arbejde på grund af sygdommen.
Desværre er den gældende praksis på sygedagpengeområdet ikke ensartet i landets kommuner. Det har som konsekvens, at der er kræftsyge borgere, der fratages sygedagpengene, selvom de er for syge til at arbejde, eller har voldsomme bivirkninger og senfølger af kræftbehandlingen.
Kræftens Bekæmpelse møder i vores kræftrådgivninger og på Kræftlinjen patienter, som har udfordringer med sygedagpenge, selvom de er syge.
Det er vigtigt, at alle kræftpatienter har et værdigt forløb igennem kræftforløbet. Det gælder også i forhold til sygedagpengesystemet.
Derfor ønsker Kræftens Bekæmpelse, at mulighederne for at få forlænget sygedagpenge forbedres. Regeringen bør rette op på uhensigtsmæssighederne i gældende regler og praksis. Blandt andet skal kræftpatienter, som har været igennem et alvorligt sygdomsforløb, sikres mulighed for at restituere sig efter behandling med bivirkninger og senfølger, der har betydning for arbejdsevnen.
En behandling for kræft kan være meget hård for kroppen. Det kan give bivirkninger, som typisk opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut. Og det kan give mere varige gener i form af senfølger. Disse kan opstå under eller efter behandlingen – af og til måneder og år efter at kræftbehandlingen er afsluttet. Senfølger kan både være fysiske og psykiske helbredsproblemer, som f.eks. træthed, smerter og angst.
Læs mere om sygedagpenge:
Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
-
At kommunerne fortolker forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven efter hensigten med loven, når det drejer sig om alvorligt syge borgere, så det praksisindførte aktualitetskrav ikke gælder for eksempelvis kræftpatienter. I forvejen står der udtrykkeligt i vejledningen, at kræft er et eksempel på en sygdom, som betragtes som livstruende og alvorlig.
-
At der foretages en helhedsvurdering af den sygemeldtes situation, og at tvivlstilfælde eller forbehold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop, men evt. kan betyde, at jobcenteret skal søge sagen bedre oplyst ved at kontakte lægen med supplerende spørgsmål. Jobcentrene skal sikre sig, at der træffes afgørelse på et oplyst grundlag, og at der indhentes retvisende og fyldestgørende lægeattester fra den relevante læge.
-
At det er en forudsætning for at stoppe sygedagpenge for alvorligt syge, at kommunen kan godtgøre, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt. Dvs. at der - i overensstemmelse med intensionen med lovgivningen - skal gælde en formodning om, at alvorligt syge opfylder betingelserne for sygedagpengeforlængelse.
Konsekvenser af sygedagpengestop
Hvis den sygemeldte ikke kan få sine sygedagpenge forlænget efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, og ikke kan vende tilbage til arbejde, overgår vedkommende som udgangspunkt til det såkaldte jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som udgør et månedligt beløb svarende til kontanthjælp, hvilket er en betydeligt lavere ydelse end sygedagpenge.
Hvis den sygemeldte har haft en supplerende ydelse ved siden af sygedagpengene, f.eks. fra et pensions- eller forsikringsselskab, vil den sygemeldte ved sygedagpengestop og overgang til ressourceforløbsydelsen opleve både en væsentlig nedgang i den offentlige ydelse og modregning for de supplerende ydelser.
For det enkelte menneske ramt af kræft kan det have store konsekvenser at overgå til den lavere ydelse. Det kan medføre stor stress og bekymring, at man ud over sit sygdomsforløb også skal forholde sig til en vanskelig økonomisk situation
Nogle kræftramte kan føle sig presset til at genoptage arbejde, selvom de reelt ikke er klar til dette, f.eks. på grund af bivirkninger og senfølger.
Urimelige krav til lægerne
Forlængelse efter de 22 ugers sygedagpenge kan ske, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og sygemeldte efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger.
Det forudsættes, at der er en sikker forventning om, at den pågældende bliver arbejdsdygtig og kan arbejde på samme vilkår, som før han/hun blev syg.
Realiteten er dog den, at det kan være vanskeligt for læger at vurdere, hvorvidt der er en sikker forventning om, at den sygemeldte bliver arbejdsdygtig inden for 134 uger og i ’hidtidigt omfang’, som det hedder. Typisk vil der være forbehold for eksempelvis sygdommens udvikling, behandlingens effekt, behov for efterbehandling og eventuelle senfølger.
Gældende regler og praksis stiller urimelige krav til lægernes evner til at spå om fremtiden, og Kræftens Bekæmpelse ser desværre, at forbehold i en læges vurdering betyder, at kommunen ikke vil forlænge sygedagpenge.
Livstruende alvorlig sygdom
Der kan ske en forlængelse af sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
I praksis gælder der dog et krav om, at man aktuelt skal have en livstruende alvorlig sygdom. Kravet fremgår ikke af loven eller af lovens forarbejder. Praksis synes i strid med den politiske hensigt bag lovgivningen, som var at sikre livstruede syge patienter ro i hele sygdomsforløbet.
Kræftens Bekæmpelse oplever, at kræftpatienter får afslag på sygedagpengeforlængelse, selv om de stadig er syge, fordi kommunen vurderer, at sygdommen ikke er livstruende nu og her. Det rammer uhelbredeligt syge og kræftpatienter, hvor der er usikkerhed om prognosen.
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde på sygedagpengeområdet, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Kroer, på e-mail: lkroer@cancer.dk og tlf.: 35 25 76 79.
Kontakt presseteamet
Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00