Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved prostatakræft

Ved mistanke om kræft i blærehalskirtlen vil din praktiserende læge føle på prostata og tage en blodprøve for at måle indholdet af PSA (Prostata Specifikt Antigen). Yderligere undersøgelser foregår hos en speciallæge i urinvejssygdomme (urolog).

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Din praktiserende læge vil sende dig til yderligere undersøgelser hos en speciallæge i urinvejssygdomme (urolog), hvis:

  • PSA-værdien i dit blod uden forklaring overstiger grænseværdien i forhold til din alder
  • infektion i urinvejene er udelukket.

Overvej fordele og ulemper ved undersøgelse og behandling

De fleste mænd med prostatakræft dør ikke af sygdommen, og samtlige behandlinger for prostatakræft medfører risiko for betydelige bivirkninger. Derfor er det langt fra nødvendigt, at alle – specielt ældre mænd – får taget vævsprøver blot pga. et let forhøjet PSA-tal.

Man bør derfor altid opveje ulemperne med de mulige fordele ved udredning og behandling.

Professor og overlæge Michael Borre

Professor og overlæge Michael Borre fortæller om undersøgelser ved prostatakræft. 2:41 min.

Her kan du læse mere om de undersøgelser, der kan komme på tale:

Blodprøve med måling af PSA

Ved en blodprøve kan man få undersøgt mængden af PSA – Prostata Specifikt Antigen – i blodet. PSA er et naturligt forekommende protein, der kun dannes i prostata for at hindre, at sædvæsken størkner. En vis mængde PSA fra den normale kirtel vil altid slippe ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre manden er, jo større prostataen er, og hvis prostataen eventuelt er syg. 

Hvis der opstår sygdom i prostata, vil PSA-værdien typisk stige. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil betændelse i prostata eller i urinblæren ofte give en betydelig forhøjet PSA-værdi. Det er derfor nødvendigt med flere undersøgelser, for at lægen kan finde ud af, om der er egentlig mistanke om prostatakræft, og om der er behov for yderligere undersøgelser og behandling.

Normalværdi for PSA i blodet

Hvis PSA-værdien i blodet er mindre end 4 ng/ml, regnes det som tommelfingerregel for normalt. Men grænseværdien er relativ og skal vurderes i forhold til ens helbred, alder og eventuel anden sygdom. Læs om, hvem der bør få målt sit PSA-tal, og hvad det kan bruges til:

Hvornår er PSA forhøjet?

Bliv målt ved arvelig disponering eller ved symptomer

Det er en god idé at få målt dit PSA-tal en gang om året, hvis du har flere nære slægtninge, der har fået stillet diagnosen prostatakræft, og du samtidig er over 45 år og i øvrigt har godt helbred.

Hvem bør få målt PSA i blodet?

Det betyder PSA-tallet

Udover at rejse mistanke om prostatakræft, kan PSA-tallet bruges til at stadieinddele og risikovurdere sygdommen og endelig til at kontrollere effekten af operation, strålebehandling og antihormonbehandling.

Hvad kan PSA-tallet bruges til?

Illustration af en fingerundersøgelse af prostata.

Med en finger i endetarmen kan lægen føle efter, om der er uregelmæssigheder i prostata. Undersøgelsen kaldes rektal-eksploration.

Fingerundersøgelse (rektal-eksploration)

Blærehalskirtlen (prostata) ligger lige under blæren, tæt op af endetarmen (rektum). Derfor kan lægen med en finger i endetarmen mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen hedder rektal-eksploration og er ofte den første undersøgelse ved mistanke om prostatakræft.

Ultralyd og vævsprøve (transrektal ultralyd)

Ved mistanke om kræft i og omkring prostata får man de fleste steder i landet fortsat foretaget en ultralydsscanning via endetarmen. Metoden hedder transrektal ultralyd (kaldes TRUS).

MR-scanning vil spare mange mænd med forhøjet PSA for vævsprøver

MR-scanning ved diagnose af prostatakræft forventes at blive indført i hele Danmark inden for 1-2 år.

Ved hjælp af en ny type MR-scanning (funktionel MR-scanning) kan læger med større sikkerhed finde, hvilke mænd der har den type kræft i prostata, som kræver behandling, og hvilke mænd der efter diagnosen kun skal følges uden behov for at blive opereret eller strålebehandlet.

Denne nye metode vil betyde, at kun mænd med mistænkelige fund ved MR-scanning, vil få taget vævsprøver. Mange mænd med forhøjet PSA vil på denne måde blive spare for unødvendige vævsprøver.

Lægerne ved endnu ikke, om den tidlige opsporing og dermed tidlige behandling vil kunne ændre sygdomsforløbet.

Ved TRUS fører lægen en stav med en ultralydssender nogle få centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm, hvilket gør det muligt for lægen at måle prostatas præcise størrelse samt tage en række vævsprøver (biopsier).

Ved hjælp af ultralydsstaven kan lægen føre en lille nål ind i prostata og tage vævsprøver, der sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i den undersøgte del af prostata eller ej.

Uden forudgående MR-scanning vil det typisk være nødvendigt at tage 10-12 vævsprøver fra bestemte områder i prostata, da TRUS sjældent kan se kræftforandringerne. Undersøgelsen varer cirka 15 minutter. Undersøgelsen kan være ubehagelig, men gør sjældent ondt. Den foregår oftest uden bedøvelse. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen.

Man kan blive lokalbedøvet I forbindelse med vævsprøvetagningen, ligesom man får forebyggende antibiotika, da der ved prøvetagningen føres tarmbakterier ind i urin- og sædveje. I 3-5 pct. af tilfældene kan der alligevel opstå betændelse (blodforgiftning) med høj feber. Hvis det sker, bør man indlægges og have yderligere behandling med antibiotika givet i en blodåre.

Vævsprøver

Uden forudgående MR-scanning er lægen som regel nødt til at tage flere prøver fra prostata (10-12) for at vurdere, hvor udbredt sygdommen er. Dette er vigtig for at vælge den behandling, som egner sig bedst. Læs mere om, hvordan det foregår, når lægen tager vævsprøver:

Vævsprøve (biopsi)

MR-scanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Ved hjælp af en ny type MR-scanning kan læger nu med større sikkerhed finde, hvilke mænd der har den type kræft i prostata, som kræver behandling, og hvilke mænd der efter diagnosen kun skal følges uden behov for at blive opereret eller strålebehandlet.

MR-scanning er særlig god til at vise, hvor sygdommen er placeret i prostata, og kan desuden give et indtryk af, hvor aggressiv en kræftknude er, og hvor den mest aggressive del af knuden sidder, så lægen er i stand til at tage færre og mere præcise vævsprøver.

Desuden kan lægen også bedre se, om kræften kun sidder i prostata, eller om den er vokset uden for prostata til de omkringliggende organer. Dette er afgørende for valget af den bedste behandling.

MR-scanning bruges allerede nu på flere af landets urinvejskirurgiske afdelinger og forventes i løbet af 2020 at være standardtilbud ved vurdering af, om man skal have taget vævsprøver fra prostata og i så fald hvorhenne i prostata.  

Foto af et cystoskop

Fleksibel kikkert (cystoskop) til at undersøge urinrøret og blæren.

Kikkertundersøgelse (cystoskopi) af blæren i lokal bedøvelse

Har man blod i urinen, får man også undersøgt blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).

Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren. Det er også muligt at få taget små vævsprøver fra blæreslimhinden under undersøgelsen.

Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3 til 5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.

Røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje: CT-urografi

Ved blod i urinen får man foretaget en røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje – en såkaldt CT-urografi.

CT-urografi bruges til at finde årsagen til blod i urinen og kan vise, om der eventuelt er kræftknuder i nyrerne, urinlederne eller lymfeknuderne i bughulen. Lægen kan også med en CT-urografi sige noget om nyrefunktionen og forholdene for urinafløb.

Mens man ligger på røntgenlejet, får man sprøjtet kontrastvæske ind i en vene på armen eller på hånden. Herefter bliver man scannet, mens kontraststoffet passerer fra blodbanen til nyrerne, gennem urinlederne og videre til blæren. Undersøgelsen varer cirka en time. Læs mere om undersøgelsen:

CT-urografi

Ultralydsscanning af øvre urinveje og bækkenindhold

Man kan også få undersøgt de øvre urinveje ved en almindelig udvendig ultralydsscanning, ligesom undersøgelsen kan vise større metastaser omkring prostata eller langs urinlederne. Læs mere:

Ultralydsscanning

Knoglescintigrafi

En knoglescintigrafi kan vise, om prostatakræften har spredt sig til knoglerne (knoglemetastaser). Undersøgelsen foregår ambulant og er ikke ubehagelig.

Man får sprøjtet et svagt radioaktivt stof ind i en blodåre, hvorefter man bliver scannet i et specielt apparat. Hvis billederne viser, at stoffet i løbet af nogle timer samler sig i bestemte knogler, kan det betyde, at sygdommen har spredt sig dertil. Ophobningen af det radioaktive stof, kan dog også skyldes slid og tidligere brud på knoglerne.

Knoglescintigrafi kan blive efterfulgt af en MR-scanning af den del af kroppen, hvor lægen har mistanke om eventuel spredning (metastaser). Læs mere om undersøgelserne:

Scintigrafi

MR-scanning

CT-scanning af lunger og bughule

En CT-scanning kan vise, om prostatakræften har spredt sig til andre organer end knoglerne, f eks lunger eller lever. Scanningen kan også vise, om der er forstørrede lymfeknuder. Læs mere om scanningen:

CT-scanning

PET/CT-scanning

PET/CT scanning med forskellige sporstoffer kan mere sikkert end knoglescintigrafi og CT-skanning bruges som hjælp til at afklare, om sygdommen har spredt sig til f.eks. knogler eller lymfeknuder. Knoglescintgrafi er dog i Danmark fortsat den mest anvendte undersøgelse for spredning til knoglerne. Læs mere om scanningen:

PET/CT-scanning

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.


Læs alt om prostatakræft:
Prostatakræft - forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Prostatakræft" på Cancerforum.