Undersøgelse og diagnose ved skjoldbruskkirtelkræft
Ved mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen vil du blive undersøgt af en øre-næse-halslæge. Hvis en vævsprøve viser kræft i skjoldbruskkirtlen, vil du blive henvist til et af landets hoved-hals-onkologiske centre.
Hvordan bliver jeg undersøgt hos lægen?
Mistanke om kræft i skjoldbruskkirtlen opstår ofte hos din læge, hvis du har en hård eller hurtigvoksende knude i skjoldbruskkirtlen, eventuelt kombineret med hæshed.
Lægen vil føle på din hals for at mærke efter knuder i skjoldbruskkirtlen og eventuelt forstørrede lymfeknuder på halsen, da det kan være tegn på, at kræften har spredt sig. I langt de fleste tilfælde skyldes hævede lymfeknuder på halsen godartede sygdomme.
Hvis din læge, ud fra dine symptomer, mistænker kræft i skjoldbruskkirtlen, bliver du henvist til en speciallæge i øre-næse-halssygdomme.
Hvordan foregår undersøgelserne hos speciallægen?
Hos speciallægen vil du få foretaget en grundig øre-næse-halsundersøgelse med en kikkertundersøgelse i lokalbedøvelse (fiberlaryngoskopi). Det foregår ved, at lægen fører en tynd slange med en lille kikkert ude i spidsen gennem det ene næsebor og ned til struben. Det er også muligt for speciallægen at tage vævsprøver.
Du vil eventuelt også få ultralydsscannet halsen. Hvis speciallægen mener, at det drejer sig om kræft, bliver du hurtigt henvist til videre undersøgelse på dit lokale hospitals øre-næse-halskirurgiske afdeling.
Undersøgelser på øre-næse-halskirurgisk afdeling
Udredningen har til formål at undersøge:
- Om det drejer sig om kræft i skjoldbruskkirtlen (diagnose)
- Sygdommens stadie
- Dine behandlingsmuligheder
Diagnosen kræft i skjoldbruskkirtlen kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Afhængigt af regionale forhold kan du også blive undersøgt på en afdeling med speciale i hormonsygdomme (endokrinologisk afdeling).
Hvis vævsprøven viser kræft
Diagnosen kræft i skjoldbruskkirtlen kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede.
Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen bestemme, hvilken type skjoldbruskkirtelkræft det drejer sig om. Typen af kræft i skjoldbruskkirtlen bliver bestemt ud fra den type væv, hvor kræften er opstået. Der findes flere forskellige typer af kræft i skjoldbruskkirtlen, som har navn efter, hvor kræften udvikler sig fra:
- Papillære karcinomer
- Follikulære karcinomer
- Medullære thyroidea karcinomer
- Lavt differentierede karcinomer
- Udifferentierede/anaplastiske karcinomer
- Lymfom, planocellulære karcinom og sarkom (sjældne typer)
Papillære og follikulære karcinomer er de mest almindelige typer af kræft i skjoldbruskkirtlen. Begge typer opstår i de celler, der danner stofskiftehormon. De ses typisk hos personer i 40-50-årsalderen.
Har kræften spredt sig?
Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra skjoldbruskkirtlen, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre områder i kroppen. Kræft i skjoldbruskkirtlen kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve kirtlen, eller den kan have spredt sig til andre steder i kroppen.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning.
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Det er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Sygdommens stadie afgøres af, om kræften har spredt sig
Kræft i skjoldbruskkirtlen inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
TNM er et system, som bruges internationalt til at stadieinddele kræft i stadier.
De forskellige stadier beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
- N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
- M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
På baggrund af TNM-systemet inddeles sygdommen i stadier fra 1-4.
Stadieinddeling af kræft i skjoldbruskkirtlen
Af hensyn til behandlingen er det vigtigt at vide, hvor stor kræftknuden er, hvor dybt den vokser, og hvor meget den har spredt sig. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Herunder kan du læse om stadieinddeling af forskellige typer kræft i skjoldbruskkirtlen.
Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af:
- øre-, næse- og halskirurg
- onkolog (læge der er ekspert i medicinsk kræftbehandling og strålebehandling)
- plastikkirurg
- tand- og kæbekirurg
- patolog (læge der undersøger vævsprøver)
- radiolog (læge der vurderer skanninger (ultralyd, CT, MR eller PET)
- nuclearmediciner (læge der vurderer behovet for radioaktiv jod-behandling
Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen skjoldbruskkirtelkræft?
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en øre-næse-halsspecialist. Lægen vil fortælle dig om dine behandlingsmuligheder.
Behandlingen afhænger af, hvilken type skjoldbruskkirtelkræft, der er tale om, og hvilket stadie sygdommen er i. Langt de fleste patienter bliver dog opereret.
Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid din egen afgørelse, om du vil sige ja. Ofte kan der være flere muligheder at vælge imellem, og derfor bør du overveje at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. Husk at det altid er helt frivilligt at deltage i forsøg.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Spørg lægen
Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:
Til hvem og hvordan skal jeg fortælle om min sygdom?
Trives du med at være meget åben over for alle om din sygdom, eller er det rart, at kun de nærmeste er informerede? Måske er der nogen, som er bedre at tale med end andre? Hvornår man vil involvere andre, og hvor mange man vil fortælle det til, kan være meget individuelt. Få flere gode råd her:
Bør jeg vaccineres mod infektioner?
Når du har kræft og er i kræftbehandling, kan du have øget risiko for alvorlige infektioner med influenza, covid-19 og infektion med pneumokokker.
Hvis du er 65 år og derover, vil du automatisk få en invitation til vaccination mod covid-19 og influenza i Digital Post. Hvis du er under 65 år og i behandling med kemoterapi eller anden immundæmpende behandling, anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at du bliver vaccineret.
Kontakt din egen læge og hør, hvilke vaccinationer du bør få.
Læs mere hos Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut:
Hvem anbefales vaccination mod influenza og covid-19 (se boks)
Dansk Landsforening for Hals- og Mundhuleopererede
Du kan møde andre i en lignende situation som dig gennem DLHM. Foreningen henvender sig til personer med varig nedsættelse af talefunktionen efter operation eller stråleterapi i hals og mund.
Cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du anonymt og sikkert kan skrive sammen med andre kræftpatienter, pårørende og efterladte og stille spørgsmål og dele erfaringer om livet med kræft.
CancerforumForeningen for hals- og mundhulekræft
Du kan møde andre patienter eller pårørende, som har erfaring med hals- og mundhulekræft i Foreningen for hals- og mundhulekræft.
Netværket for hals- og mundhulekræft