Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling af spiserørskræft

Man kan først få stillet diagnosen kræft i spiserøret, hvis en vævsprøve af knuden (patologisvaret) har vist, at der er tale om kræftceller. Spiserørskræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. 'Planocellulære karcinomer' og 'Adenokarcinomer' er undertyper af spiserørskræft.

Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Typer af spiserørskræft

Hvis lægen finder en knude, tager han en vævsprøve (biopsi) af den og sender den til nærmere undersøgelse under mikroskop (mikroskopi). I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om.

Der findes forskellige typer spiserørskræft, som har navn efter, hvor kræften udvikler sig fra:

  • Planocellulære kræftknuder er den type spiserørskræft, der er mest almindelig at få i den øvre del af spiserøret. Den udvikler sig fra overfladecellerne i spiserørets slimhinde
  • Adenokarcinomer opstår i kirtelceller og findes oftest i den nedre del af spiserøret

Kræft i den nederste del af spiserøret ved overgangen til mavesækken kaldes også gastro-esophageal overgangscancer (tidligere kaldet cardia cancer).

To kvinder sidder ude i en forårskov og taler sammen

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok. Det tager tid at forholde sig til sygdommen, både for en selv og for de nærmeste.

Kræftens placering i spiserøret
  • 10-20 pct. af tilfældene af spiserørskræft sidder i den øverste del af spiserøret
  • 30-40 pct. sidder i den midterste del af spiserøret
  • 50 pct. sidder i den nederste del af spiserøret i overgangen til mavesækken

Undersøgelser til at stadieinddele spiserørskræft

Forskellige undersøgelser hjælper lægerne til at stille diagnosen og fastslå sygdommens stadium. Lægen danner sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse, og dette kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

Ved at studere kræftcellerne i mikroskop kan lægen vurdere, hvilken type cellerne er. Man bliver også scannet, så lægen kan måle størrelsen af kræftknuden og undersøge, om der er tegn på, at sygdommen har spredt sig til andre organer.

Nogle af undersøgelserne har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtig, hvor kræften befinder sig. Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften er begyndt at vokse ind i vævet omkring kræftknuden, eller om kræften har spredt sig til andre organer. Resultatet af undersøgelserne bruger lægerne til at vælge den optimale behandling.

Afhængig af ens symptomer får man foretaget nogle af de undersøgelser, der er beskrevet herunder.

CT-scannning

CT-scanning er en røntgenundersøgelse, hvor der tages en række billeder af kroppen fra forskellige vinkler. Billederne lagres i en computer og fremstiller billeder af kroppens indre. Et billede af f.eks. brysthulen kan vise, om kræften har spredt sig, og eventuelt hvor dybt den vokser. Læs mere:

CT-scanning

PET-scanning

En PET-scanning er en billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktive sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen. Når den kombineres med en CT-scanning (PET/CT) kan man mere præcist se, hvor kræften sidder. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med en vævsprøve fra det område, der kan ses med PET-scanningen.

PET/CT-scanning vil øge sandsynligheden for at afsløre metastaser (spredning) til lymfeknuder eller andre organer, som ikke er opdaget ved andre undersøgelser. Det har betydning for, hvilken behandling man kan tilbyde. Læs mere:

PET-scanning

Ultralydsscanning

Hvis PET/CT-scanning giver mistanke om spredning til lymfeknuderne på halsen, kan lægen foretage en supplerende ultralydsscanning af halsen og tage en vævsprøve fra det område, der er under mistanke. Læs mere:

Ultralydsscanning

Endoskopisk ultralyd (EUS)

Ved en endoskopisk ultralydsundersøgelse er det muligt se, hvor dybt kræftknuden vokser, og om den har spredt sig til omgivelserne. Undersøgelsen foregår ved, at lægen fører et langt, tyndt, bøjeligt rør gennem munden ned i spiserøret. For enden af røret sidder der et lille ultralydsapparat, som kan undersøge spiserørets væg. Ved undersøgelsen kan lægen også tage små vævsprøver. Læs mere:

Endoskopisk ultralydsundersøgelse (EUS)

Laparoskopisk ultrasonografi (LUS)

For at udelukke at kræften har spredt sig til bughulen, kan man få foretaget en kombineret kikkert- og ultralydsundersøgelse af bughulen (laparoskopisk ultrasonografi – LUS). Undersøgelsen foregår i fuld bedøvelse, og kikkerten føres ind gennem maveskindet. Læs mere:

Laparoskopisk ultrasonografi (LUS)

Bronkoskopi

Hvis kræften sidder højt oppe i spiserøret, eller man har symptomer fra luftvejene, eller hvis CT-scanningen har givet mistanke om, at kræftsygdommen har spredt sig til luftrøret eller bronkierne (de øvrige luftveje), kan man i visse tilfælde få foretaget en bronkoskopi. Ved en bronkoskopi kan lægen også tage vævsprøver (biopsi). Læs mere:

Bronkoskopi

Hvis undersøgelserne viser, at sygdommen har spredt sig

Hvis de indledende undersøgelser viser, at sygdommen har spredt sig, er det ikke sikkert, at operation er mulig. Man kan da ofte få tilbudt anden behandling i form af anlæggelse af stent, kemoterapi 
og/eller strålebehandling.

Under operation

Ved operationen får man fjernet selve kræftknuden og lymfeknuder fra og omkring spiserøret. Det stykke spiserør og de lymfeknuder, man får fjernet, bliver sendt til undersøgelse under mikroskop (mikroskopi). I mikroskopet kan lægen (patologen) igen vurdere, hvilken type kræftceller det er, og om kræften har spredt sig til de fjernede lymfeknuder.

Der går som regel mindst 1 uge, før man får svar, da spiserørsstykket og lymfeknuderne skal forarbejdes på forskellig måde, inden de kan undersøges i mikroskopet.

Når svaret fra mikroskopien (patologisvaret) og de øvrige undersøgelsesresultater foreligger, kan man beskrive sygdommens udbredelse, og ud fra det samlede billede tager lægerne stilling til, om man har behov for yderligere behandling.

Sygdommens forløb afhænger af mange ting – blandt andet sygdommens stadium, men også af patientens almene helbredstilstand. Læs mere:

Biopsi (vævsprøve)

System til stadieinddeling

Spiserørskræft kan inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er i forhold til både kræftsvulstens størrelse og udbredelse samt eventuel spredning til lymfeknuder og andre organer.

Stadieinddeling af spiserørskræft
  • Stadium 1: Kræften er afgrænset til spiserørets slimhinde
  • Stadium 2: Kræften er vokset ned i spiserørets muskellag og/eller har spredt sig til enkelte af de nærmeste lymfeknuder
  • Stadium 3: Kræften er vokset gennem alle lag i spiserøret og/eller har spredt sig til flere af de nærtliggende lymfeknuder 
  • Stadium 4: Kræftsygdommen er vokset ud gennem spiserøret og ind i omkringliggende organer eller har spredt sig til fjerntliggende lymfeknuder eller til andre organer f.eks. leveren. De nye knuder kaldes metastaser

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Læs mere:

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Mave- og spiserørskræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Patientforeninger

Netværket for hals- og mundhulekræft

Dansk Landsforening for hals- og mundhuleopererede

Læs alt om spiserørskræft

Spiserørskræft – forsiden


 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen 'Mave- og spiserørskræft' på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende