Gå til sygdomsliste

Undersøgelser ved spytkirtelkræft

På øre-næse-halskirurgiske afdeling får man fortaget forskellige undersøgelser. Man får først taget en vævsprøve af knuden. Derefter bliver man scannet og får eventuelt foretaget en kikkertundersøgelse, hvis der er behov for det.

Hvis man får symptomer fra en af sine spytkirtler, bør man straks gå til en praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme.

Hvis speciallægen vurderer, at det kan dreje sig om kræft i spytkirtlerne, bliver man straks henvist videre til den lokale øre-næse-halskirurgiske afdeling.

På øre-næse-halskirurgiske afdeling får man taget en vævsprøve af knuden, bliver scannet og får eventuelt foretaget en kikkertundersøgelse.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Undersøgelse af almen tilstand

For at lægen kan vurdere ens almentilstand får man taget blodprøver og får foretaget en almindelig lægeundersøgelse og en vurdering af tænderne. Lægen føler også efter eventuelle knuder og hævede lymfeknuder i området omkring halsen.

Vævsprøve som finnålsbiopsi

Det kan kun afgøres, om en knude er godartet eller ondartet ved at undersøge celler fra knuden i et mikroskop. Derfor skal der udtages en prøve fra knuden. Det kaldes en celleprøve, vævsprøve eller en biopsi.

Alle knuder i spytkirtlerne bør undersøges med finnålsbiopsi. Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud, eventuelt ultralydsvejledt.

Det gør almindeligvis ikke mere ondt end at få taget en blodprøve. Når lægen har udtaget cellerne fra knuden, bliver de undersøgt i mikroskop for at se, om der er kræftceller tilstede, og i så fald hvilken type kræft det drejer sig om.

Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden (patologisvaret) viser, at der er kræftceller til stede.

Vævsprøve (biopsi)

Af og til kan finnålsbiopsi ikke give endeligt svar på, om der er tale om kræft. I så fald vil lægen fjerne hele knuden for en sikkerhedsskyld på mistanke om, at det kan være ondartet. 

Ventetiden er den værste – ikke at vide om man er købt eller solgt.

Mand under udredning for en kræftsygdom

Patologisvar tager tid

Kræft i spytkirtlerne er vanskelig at vurdere i mikroskop og kræver særlig ekspertise, som kan kræve nationalt og ind imellem internationalt samarbejde.

Når lægen skal stille diagnosen under mikroskop, er det nødvendigt at vente på særlige tekniske undersøgelser af vævet. Man kan derfor som regel først få svar efter en til to uger. Det er meget forskelligt, hvor hurtigt patologerne kan stille diagnosen, da vævsundersøgelsen oftest skal sendes rundt til flere forskellige afdelinger.

Øre-næse-halsundersøgelse med kikkert (fiberskopi)

Alle patienter med mistanke om hoved-halskræft gennemgår en grundig øre-næse-halsundersøgelse med fiberskopi. Fiberskopi er en kikkertundersøgelse med et fiberskop, hvor lægen fører en tynd slange med lys og en lille kikkert i spidsen gennem det ene næsebor.

Tandundersøgelse og røntgen af kæberne

Hvis man skal have strålebehandling, får man også foretaget en tandlægeundersøgelse og en speciel røntgenundersøgelse af begge kæber (ortopantomografi).

Undersøgelser for spredning

Hvis man har fået konstateret kræft i spytkirtlerne, foretager lægen flere undersøgelser, der kan afgøre, om kræften eventuelt har spredt sig til andre områder i kroppen. Kræft i spytkirtlerne, der spreder sig, spreder sig oftest til lymfeknuderne på halsen og lungerne.

Ultralyd undersøgelse for spredning til lymfebanerne

Kræft i spytkirtlerne kan sprede sig via lymfebanerne til lymfeknuderne på halsen.

Derfor får man nogle gange undersøgt knuden i spytkirtlen og de lokale lymfeknuder med ultralyd. Man får eventuelt taget vævsprøver af lymfeknuderne.

Ultralydsscanning

MR-scanning af hovedet og halsen for spredning

Nogle afdelinger anvender MR-scanning af hovedet og halsen for at undersøge, om kræften har spredt sig. En MR-scanning er en billeddiagnostisk undersøgelse, som en CT-scanning. Men i modsætning til en CT-scanning anvendes ikke røntgenstråler, men elektromagnetiske stråler.

MR-scanning af knuden i spytkirtlen og halsens lymfeknuder anvendes til at vurdere om sygdommen har spredt sig og ved planlægning af eventuel strålebehandling.

Se en film om hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Se en film om hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

PET/CT-scanning af hovedet og halsen for spredning

PET/CT-scanning er en kombination af en CT-scanning (røntgen) og en PET-scanning, hvor man ved hjælp af et radioaktivt sporstof kan se kræftcellers aktivitet i kroppen.

Metoden supplerer de øvrige undersøgelser, men er i mange tilfælde ikke nødvendig. En PET/CT-scanning kan bidrage med yderligere information ved både diagnostik og planlægning af strålebehandling.

Se en film om hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Se en film om hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min.

Røntgenundersøgelse for spredning til lungerne

Hvis kræft i spytkirtlerne spreder sig til andre organer, sker det oftest til lungerne. Derfor får man som regel foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne, eventuelt suppleret med en CT-scanning.

CT-scanning er en speciel røntgenundersøgelse, hvor der tages en serie røntgenbilleder, som bearbejdes af en computer.

Læs mere:

Røntgen

CT-scanning

MR-scanning

PET/CT-scanning

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Læs alt om spytkirtelkræft

Spytkirtelkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Få hjælp til livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende