Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Diagnosen kræft i spytkirtlerne kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Kræft i spytkirtlerne inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes flere forskellige typer af spytkirtelkræft.
Resultatet fra undersøgelserne i mikroskop kan vise, hvilken type spytkirtelkræft der er tale om. Kræft i spytkirtlerne kan opstå i forskellige typer celler i spytkirtlerne.
De forskellige typer af kræft i spytkirtlerne inddeles i ondartede (højmaligne) og mindre ondartede (lavmaligne) typer.
Højmaligne (ondartede) | Lavmaligne (mindre ondartede) |
adenoid cystisk karcinom | acinic cell karcinom |
lavt differentieret mucoepidermoid karcinom | høj differentieret mucoepidermoid karcinom |
lavt differentieret adenokarcinom | polymorph low grade adenokarcinom |
karcinom i pleomorft adenom | basalcelle adenokarcinom |
myoepitelial karcinom | epithelialt-myoepithelialt karcinom |
squamous cell carcinoma udifferentieret carcinoma |
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient
Sygdommens stadium er af større betydning for prognosen end de forskellige typer. Stadiet beskriver, hvor udbredt kræften er ved en række undersøgelser. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.
Stadieinddeling betyder desuden, at lægen kan kontrollere effektiviteten af den givne behandling ved at se, om sygdommens stadium ændrer sig forstået på den måde, at lægen kan se, om kræften og/eller lymfeknudemetastaser bliver mindre eller forsvinder.
Stadieinddelingen følger internationale retningslinjer. Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM systemet er det mest brugte.
Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme generelt:
Med TNM-systemet kan lægen klassificere knudens størrelse og eventuel spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
TX: Knuden kan ikke vurderes
T0: Ingen målbar knude
T1: Knuden er mindre end 2 cm uden spredning til vævet omkring
T2: Knuden er mellem 2 og 4 cm uden spredning til vævet omkring
T3: Knuden er større end 4 cm og/eller kan have spredt sig til vævet omkring
T4a: Knuden har spredt sig til huden, kæbeknoglen, øregangen og/eller ansigtsnerverne
T4b Knuden har spredt sig til andre nærtliggende knogler, og/eller basis af kraniet og/eller halspulsåren
NX: Lymfeknuden kan ikke vurderes
N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder
N1: Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Lymfeknuden er 3 cm eller mindre
N2a: Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Lymfeknuden er mellem 3-6 cm
N2b: Der er spredning til flere end en lymfeknude på den samme side af halsen. Ingen af lymfeknuderne er større end 6 cm
N2c: Der er spredning til en eller flere lymfeknuder på begge sider af halsen, eller på den modsatte side og ingen af lymfeknuderne er større end 6 cm
N3: Lymfeknuderne er større end 6 cm
MX: Fjernmetastaser kan ikke vurderes
M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer)
M1: Der er fjernmetastaser, f.eks. til lungerne
Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok – også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom – både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.
Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.
Kræftens Bekæmpelses rådgivning
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hals- og mundhulekræft' på Cancerforum.
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Sidst ændret:28.09.2020
Overlæge Elo Andersen (kræftlæge) og overlæge, ph.d. Irene Wessel (øre-næse-halskirurg), Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17