Gå til sygdomsliste

Diagnose og stadieinddeling ved spytkirtelkræft

Diagnosen kræft i spytkirtlerne kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Kræft i spytkirtlerne inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes flere forskellige typer af spytkirtelkræft.

Resultatet fra undersøgelserne i mikroskop kan vise, hvilken type spytkirtelkræft der er tale om. Kræft i spytkirtlerne kan opstå i forskellige typer celler i spytkirtlerne.

De forskellige typer af kræft i spytkirtlerne inddeles i ondartede (højmaligne) og mindre ondartede (lavmaligne) typer, blandt andet:

Typer af kræft i spytkirtlerne:

Højmaligne (ondartede) Lavmaligne (mindre ondartede)
adenoid cystisk karcinom acinic cell karcinom
lavt differentieret mucoepidermoid karcinom høj differentieret mucoepidermoid karcinom
lavt differentieret adenokarcinom polymorph low grade adenokarcinom
karcinom i pleomorft adenom basalcelle adenokarcinom
myoepitelial karcinom epithelialt-myoepithelialt karcinom
squamous cell carcinoma udifferentieret carcinoma

Sygdommens stadium

Sygdommens stadium er af større betydning for prognosen end de forskellige typer. Stadiet beskriver, hvor udbredt kræften er ved en række undersøgelser. Det kaldes at stadieinddele kræftsygdommen.

Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.

Stadieinddelingen siger også noget om mulighederne for at blive helbredt. Mulighederne for at blive helbredt er størst, når sygdommen konstateres tidligt og ikke har spredt sig.

Stadieinddeling betyder desuden, at lægen kan kontrollere effektiviteten af den givne behandling ved at se, om sygdommens stadium ændrer sig forstået på den måde, at lægen kan se, om kræften og/eller lymfeknudemetastaser bliver mindre eller forsvinder.

System til stadieinddeling: TNM

Stadieinddelingen følger internationale retningslinjer. Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM systemet er det mest brugte.

TNM-systemet

Med TNM-systemet kan lægen klassificere knudens størrelse og eventuel spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

  • T beskriver hvor dybt knuden (tumor) er vokset
  • N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes)
  • M beskriver om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)

Forkortelser i TNM-systemet:

TX: Knuden kan ikke vurderes

T0: Ingen målbar knude

T1: Knuden er mindre end 2 cm uden spredning til vævet omkring

T2: Knuden er mellem 2 og 4 cm uden spredning til vævet omkring

T3: Knuden er større end 4 cm og/eller kan have spredt sig til vævet omkring

T4a: Knuden har spredt sig til huden, kæbeknoglen, øregangen og/eller ansigtsnerverne

T4b Knuden har spredt sig til andre nærtliggende knogler, og/eller basis af kraniet og/eller halspulsåren

NX: Lymfeknuden kan ikke vurderes

N0: Der er ingen spredning til de nærmeste lymfeknuder

N1: Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Lymfeknuden er 3 cm eller mindre

N2a: Der er spredning til en lymfeknude på den samme side af halsen. Lymfeknuden er mellem 3-–6 cm

N2b: Der er spredning til flere end en lymfeknude på den samme side af halsen. Ingen af lymfeknuderne er større end 6 cm

N2c: Der er spredning til en eller flere lymfeknuder på begge sider af halsen, eller på den modsatte side og ingen af lymfeknuderne er større end 6 cm

N3: Lymfeknuderne er større end 6 cm

MX: Fjernmetastaser kan ikke vurderes

M0: Der er ingen fjernmetastaser (til andre organer)

M1: Der er fjernmetastaser, f.eks. til lungerne

Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme:

Stadieinddeling

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok - også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom –både for en selv og for ens pårørende. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til. Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Råd til pårørende

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Hals- og mundhulekræft' på cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs alt om spytkirtelkræft

Spytkirtelkræft – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende