Undersøgelser og diagnose ved strubekræft
Ved mistanke om kræft i struben vil du få undersøgt din hals af en øre-næse-halslæge. Du vil også få foretaget en kikkertundersøgelse af struben. Hvis der er begrundet mistanke om kræft, vil du få foretaget flere undersøgelser på øre-næse-halsafdelingen på hospitalet.
Sådan bliver du undersøgt hos egen læge
Hvis du har symptomer på strubekræft, bliver du undersøgt af din egen læge og efterfølgende af en øre-næse-halslæge. Det er ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge for at bestille en tid til konsultation hos en praktiserende øre-næse-hals-speciallæge.
Lægen mærker på halsen om der er tegn på forstørrede lymfeknuder og om strubehovedet kan bevæges, som det skal.
Desuden kigger lægen i halsen for at se, om der er noget, der ser unormalt ud. Hvis der er mistanke om strubekræft, bliver du henvist til en øre-næse-halsspecialist.
Undersøgelser hos øre-næse-halslægen
Øre-næse-halsspecialisten foretager en grundig øre-næse-halsundersøgelse og en kikkertundersøgelse af struben for at be- eller afkræfte mistanken om kræft. I nogle tilfælde vil øre-næse-halslægen også undersøge struben med ultralydsscanning.
En kikkertundersøgelse af struben foregår med en tynd, bøjelig kikkertslange, der bliver ført ind gennem det ene næsebor. Undersøgelsen tager kun få minutter.
Ved mistanke sender lægen dig videre
Hvis undersøgelsen hos den praktiserende ØNH-læge giver mistanke om strubekræft, vil du blive sendt til yderligere undersøgelse på øre-næse-halsafdelingen på hospitalet.
Udregning på øre-næse-halsafdeling
Udredningen ved et ekspertteam på øre-næse-afdeling har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om strubekræft (diagnose)
- sygdommens stadie
- dine behandlingsmuligheder
De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen strubekræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Vævsprøve ved kikkertundersøgelse i fuld bedøvelse
For at kunne stille diagnosen strubekræft er det nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi) fra det område, hvor lægen mistænker, at der sidder kræft.
Den mest almindelige metode til at tage vævsprøver fra struben er ved direkte laryngoskopi. Undersøgelsen foregår her under fuld bedøvelse.
Vævsprøverne sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i den undersøgte del af struben eller ej. Læs mere:
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra struben, vil du også få foretaget undersøgelser, der kan vise om kræften har spredt sig til andre steder.
Har kræften har spredt sig?
Strubekræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve struben, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen.
Strubekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej er nemlig afgørende for, hvilken behandling du bliver tilbudt.
TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er
TNM er et system, som bruges internationalt til at stadieinddele strubekræft.
TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
- T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
- N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
- M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser)
På baggrund af TNM-systemet inddeles sygdommen i stadier fra 1-4.
Stadieinddeling af strubekræft
Strubekræft inddeles i fire stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er:
- Stadium I:
Kræften sidder på stemmebåndene. I dette stadium findes sygdommen på det ene eller begge stemmebånd, og stemmebåndene kan bevæge sig frit. - Stadium II:
Kræften er enten vokset ind i stemmebåndenes muskler, så de ikke kan bevæge sig så godt, eller den har bredt sig til området over eller under struben. - Stadium III:
Kræften er enten vokset ind i stemmebåndenes muskler, så de ikke kan bevæge sig, eller er begyndt at brede sig gennem struben eller har spredt sig til halsens lymfeknuder. - Stadium IV:
Kræften har spredt sig gennem brusken i struben eller til områder uden for struben. Kræften kan også have spredt sig til halsens lymfeknuder.
Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen
Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. Som regel får du lavet en MR-, CT-, PET/CT-scanning og en ultralydsscanning af halsen.
Hvis kræften har spredt sig til andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses.
Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:
En MR-scanning af knuden og halsens lymfeknuder giver detaljerede billeder fra struben, som lægen kan bruge til at vurdere kræftknudens størrelse, om den er vokset ind i omkringliggende strukturer, og om der er spredning.
Scanningen bruges også til at planlægge forløbet for en eventuel strålebehandling.
Læs mere:
CT- og PET/CT-scanning kan bidrage med information om kræftknudes størrelse og om mulig spredning.
Hvis du har strubekræft, får du som regel også foretaget en CT-scanning af lungerne. Billederne tages for at se, om kræftceller fra struben har spredt sig via blodbanen til lungerne. Det er sjældent tilfældet, men lægen tjekker alligevel efter.
Læs mere om undersøgelserne her:
Hvis der er mistanke om, at strubekræften har spredt sig til halsens lymfeknuder, kan du blive undersøgt med ultralydsscanning.
Hvis lægen finder forstørrede lymfeknuder, får du ofte taget en nåleprøve (nålebiopsi) i forbindelse med ultralydsscanningen. Biopsien bliver undersøgt i mikroskop og kan vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne.
Læs mere:
Hvis kræften i struben skal behandles med stråler, får du også taget røntgenbilleder af kæberne.
Da strålebehandling i området omkring struben kan skade underkæben og tandrødderne bagerst i munden, bruger tandlægen billederne til at vurdere, om det er nødvendigt at foretage en forebyggende tandbehandling, inden strålebehandlingen begynder.
Læs mere om røntgenundersøgelser generelt:
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam
Udredning og behandling af strubekræft er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.
Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne ofte i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en øre-næse-halsspecialist. Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af strubekræft kan bestå af strålebehandling, operation og kemoterapi. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem øre-næse-halslæger og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.
Det er vigtigt at vide, at selvom lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Spørg lægen
Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:
Forsikring ved kritisk sygdom
Det er en god ide at undersøge dine forsikringsforhold for, om du er omfattet af dækning ved kritisk sygdom. Mange er bedre dækket, end de tror gennem deres arbejdsplads, forsikringer, faglige organisation eller bank. Det udbetalte beløb kan i en svær tid give økonomisk frihed og anvendes helt efter den enkeltes eget ønske og behov. Læs mere: