Gå til sygdomsliste

Årsager til tyktarmskræft

Årsagen til tyktarmskræft er som regel ukendt. Men i befolkningsundersøgelser ser det ud til, at bl.a. overvægt, alkohol, forarbejdet kød og rygning øger risikoen for at udvikle sygdommen. Tyktarmskræft kan også være arveligt. Fiberrig kost har til gengæld en beskyttende effekt.

Tyktarmskræft forekommer næsten ti gange så hyppigt i industrialiserede lande som i udviklingslande.

Faktorer, der øger risikoen for tyktarmskræft:

  • Overvægt
  • Type 2 sukkersyge
  • Alkohol
  • Kød
  • Rygning
  • Ioniserende stråling

Overvægt øger risikoen

Overvægt øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Risikoen stiger, jo mere overvægtig man er. Læs mere om overvægt og kræft:

Overvægt

Type 2 sukkersyge øger risikoen

Personer med type 2 sukkersyge har en cirka 50 pct. forøget risiko for at udvikle tyktarmskræft sammenlignet med personer, som ikke har sukkersyge.

Mangel på motion, fedt på maven og en meget kalorierig kost er alle faktorer, der både øger risikoen for, at man udvikler tyktarmskræft og type 2 sukkersyge.

Hvad er en genstand?

En genstand svarer til 4 cl. spiritus, et glas vin eller en øl (12 gram alkohol).

Det kan altid betale sig at skære ned – uanset hvor længe man har drukket – hvis forbruget overstiger Sundhedsstyrelsens anbefaling på max. 14 genstande om ugen for mænd og 7 genstande om ugen for kvinder:

Alkohol og kræft

Alkohol øger risikoen

Alkohol øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft ved selv få genstande dagligt. Jo flere genstande, jo større risiko. 

Årsagen til, at alkohol øger risikoen for at udvikle tyktarmskræft, er sandsynligvis, at når leveren nedbryder alkohol, dannes en række stoffer, hvoraf nogle har vist sig at være kræftfremkaldende, det gælder f.eks. acetaldehyd.

Kød - især forarbejdet kød som bacon og spegepølse - øger risikoen for tarmkræft

Det ser ud til, at en kost med et højt indhold af kød fra især okse, svin og lam øger risikoen for tyktarmskræft.

Især er der stærk videnskabelig dokumentation for, at kødprodukter, der er forarbejde ved saltning, røgning og tørring, fremmer udvikling af tarmkræft. I den gruppe er f.eks. bacon og mange pålægsprodukter som f.eks. spegepølse.

De klare sammenhænge mellem kød, særligt de forarbejdede former, og risiko for kræft i tyktarmen er baggrunden for anbefalingen om, at man ikke bør spise mere end 500 gram kød fra okse, svin og lam om ugen (gerne mindre).

Særligt fokus bør man have på kød, der er røget, saltet og tørret (pølser, bacon, pålægsprodukter etc.), disse produkter bør så vidt mulig kun indgå i kosten i meget begrænset omfang.

Det tyder ikke på, at kød fra fjerkræ påvirker risikoen for at udvikle tarmkræft. Læs mere: 

Kød fra okse, svin og lam

Hvorfor øger kød risikoen?

Grunden til, at kød øger risikoen for tarmkræft er muligvis, at der dannes stofferne mutagene heterocykliske aminer og polycykliske aromatiske hydrocarboner, når kødet tilberedes ved høje temperaturer.

Omdannet nitrit i røget og i saltet kød er også under mistanke. Derudover spiller hæm-jern, som findes i kød, sandsynligvis en rolle.

Rygning øger risikoen

Rygning øger risikoen for tyk- og endetarmskræft. Risikoen stiger, jo mere man har røget, og jo flere år man har røget. Pibe- og cigarrygning øger også risikoen for tyk- og endetarmskræft. Læs mere om rygning og kræft:

Rygning

Få hjælp til dit rygestop

Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Der findes mange måder at få hjælp på, hvis man vil holde op med at ryge. Få hjælp her:

Bliv røgfri

Rygestop under en kræftsygdom

Ioniserende stråling øger risikoen for udvikle tyktarmskræft

Ioniserende stråling er den stråling, man får ved strålebehandling og ved røntgenundersøgelser. Gammastråling er en form for ioniserende stråling, der udover til kræftbehandling også anvendes i industrien til at sikre, at svejsesømme er tætte og til måling af pladetykkelser.

Læs mere om ioniserende stråling og kræft:

Ioniserende stråling

Asbest øger sandsynligvis risikoen for kræft i tyktarmen

Asbest har tidligere været meget brugt til især bremsebelægninger, isoleringsmateriale og tagplader, men blev forbudt for mere end 30 år siden. Asbest er dokumenteret årsag til lungekræft, kræft i lungehinden, bughinden, strubekræft og kræft i æggestokkene - og kan sandsynligvis også øge risikoen for kræft i tyk- og endetarmen.

Man kan i Danmark stadig blive udsat for asbest ved nedbrydning af asbestholdige produkter f.eks. fra eller ved asbestfibre på asbestarbejderes tøj. Læs mere om asbest som årsag til kræft her:

Asbest

Natarbejde kan sandsynligvis øge risikoen for kræft i tyktarmen

Der er voksende dokumentation for, at hyppigt natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for en række kræftformer. Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderede i sommeren 2019, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for at få kræft i tyktarmen.

Ved natarbejde forstås normalt arbejde i mindst 3 timer mellem midnat og klokken 5 om morgenen.

Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden og Asien foregår om natten. Mennesker med denne type arbejde kan få forstyrret den naturlige døgnrytme, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.

Arvelighed og tyktarmskræft

Mennesker med godartede polypper i tarmen har større risiko for at udvikle kræft i tarmen. Det ses f.eks. ved den hyppigste form for arvelig tarmkræft, kaldet Lynch syndrom. Det er dog kun et par procent af alle tilfælde af tarmkræft, der skyldes Lynch syndrom.

Det er mere almindeligt, at der er flere tilfælde af tarmkræft i nogle familier uden man kender en bestemt årsag.

Førstegradsslægtninge, dvs. børn af eller søskende til en person med tyktarmskræft (eller med mange adenomer i tarmen) har let øget risiko for selv at udvikle kræft i tyk- og endetarmen. 

Læs mere om arvelig tarmkræft HNPCC (herunder hører Lynch syndrom):

HNPCC – Hereditær non-polypose colorectal cancer

Sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP), Peutz-Jeghers syndrom, Cowden syndrom og Juvenil polypose syndrom er sjældne arvelige sygdomme, som giver øget risiko for tarmkræft.

Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)

I de fleste tilfælde nedarves Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) fra enten ens mor eller far. Sandsynligheden for at arve mutationen (genforandringen) fra en forælder påvirkes ikke af forælderens køn, ligesom sandsynligheden for at videregive mutationen til egne børn er den samme, hvad enten man har sønner eller døtre.

Børn af en person med polypose har 50 pct. sandsynlighed for at arve den genændring, der medfører sygdommen. Hvis man har arvet mutationen, er risikoen for, at man udvikler polypose stort set 100 pct. Der er dog forskel familierne imellem i forhold til, hvor mange polypper der forekommer i tarmen. Læs mere om arvelige polypper i tyk- og endetarmen:

FAP – Familiær Adenomatøs Polypose

Peutz-Jeghers syndrom

Peutz-Jeghers syndrom er en arvelig sygdom, der er karakteriseret ved udvikling af mørke pletter på huden og i munden i barnealderen samt polypper i mavetarmkanalen. I voksenalderen er der forhøjet risiko for at udvikle kræft, primært i brystet og mavetarmsystemet, men også i andre organer.

Juvenil polypose

Juvenil polypose er et sjældent, arveligt syndrom karakteriseret ved adskillige polypper (en type kaldet juvenile) i tarmkanalen, ofte i tyktarmen. Kan opstå i barndommen. Symptomerne er typisk blødning, blodmangel, diarré og mavesmerter. I nogle tilfælde kan polypperne udvikle sig til kræft. Medfører øget risiko for kræft i mavetarmkanalen, oftest i tyktarmen. 

Cowden syndrom

Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer) og at man har et stort hoved. Sygdommen giver en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren, tyk- eller endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Læs mere om arvelige sygdomme, som giver øget risiko for kræft:

Arvelige cancersyndromer

Forebyggende undersøgelser for den nærmeste familie

Da kræft i tyktarmen kan være arvelig, anbefales det, at du får foretaget forbyggende undersøgelser, hvis du er forælder, søskende eller barn til:

  • Personer, der før 50-årsalderen bliver diagnosticeret med tyk- eller endetarmskræft
  • Personer i familier med mindst to tilfælde af tyk- eller endetarmskræft
  • Patienter med FAP, Lynch syndrom (HNPCC) eller andre arvelige tilstande, hvor der er øget risiko for tarmkræft

Der er forskellige opfølgningsprogrammer afhængigt af, hvilken risikogruppe familien klassificeres i.

De forebyggende undersøgelser indebærer kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi).

Man bør have foretaget koloskopien én gang som 50-årig og derefter anbefales det, at man deltager i tarmkræftscreeningen, hvis ens familie er i en højrisikogruppe.

Hvis man er i den laveste risikogruppe går man til regelmæssige koloskopier med 2 eller 5 års mellemrum.

Hvis du har mistanke om, der er arvelig tarmkræft i familien, så tal med lægen for at afgøre, om du bør henvises til genetisk rådgivning på en Klinisk Genetisk afdeling. Læs mere:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

Andre sygdomme og tyktarmskræft

Mennesker, der lider af type 2 sukkersyge, colitis ulcerosa og Crohns sygdom har en let øget risiko. Det samme gælder for mennesker, der tidligere har haft tyk- eller endetarmskræft, bryst-, livmoder- eller æggestokkræft, samt mennesker med med godartede polypper i tarmen.

Trafikstøj øger muligvis risikoen for at udvikle tyktarmkræft

Hvis man bor i et område med meget trafikstøj, øger det muligvis risikoen for, at man senere i livet udvikler kræft i den nederste del af tyktarmen.

Tyktarmkræft udvikler sig langsomt, og en dansk undersøgelse har vist, at risikoen for at blive syg er forhøjet, hvis man har boet på en adresse med meget støj igennem længere tid. Det tyder på, at der ligger biologiske mekanismer bag, som vi endnu ikke kender.

Støj fra jernbaner påvirkede i studiet ikke risikoen for at udvikle tyktarmkræft. 

Kræftens Bekæmpelse er i gang med yderligere forskning.


Faktorer, der nedsætter risikoen for tyktarmskræft:

  • Fysisk aktivitet
  • Fuldkorn og fibre fra kornprodukter
  • Acetylsalicylsyre (f.eks. Aspirin®, Magnyl®, Albyl®)
  • P-piller

Fysisk aktivitet beskytter mod udviklingen af tyktarmskræft

Hvis du dyrker motion, mindsker du risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Det viser flere store studier, der har gennemgået alle undersøgelser, som er lavet af sammenhængen mellem motion og tyktarmskræft siden 1980.

De mennesker i undersøgelserne, der rørte sig mest, havde ca. 21 pct. lavere risiko for at udvikle tyktarmskræft sammenlignet med dem, der rørte sig mindst.

Forskerne så dog allerede en ca. 10 pct. lavere risiko blandt dem, der var i den næstlaveste aktivitetsgruppe – svarende til at følge anbefalingerne for fysisk aktivitet – sammenlignet med dem i mindst aktive gruppe.

Læs mere om fysisk aktivitet og kræft:

For lidt fysisk aktivitet

Anbefalinger, retningslinjer og råd til at komme i gang med motion:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter

Fuldkorn beskytter mod tyk- og endetarmskræft

Et stigende antal studier viser helt samstemmende, at et højt indtag af fuldkorn har en beskyttende effekt mod tyk- og endetarmskræft.

Det høje indhold af kostfibre i fuldkorn er helt sikkert en vigtig del af forklaringen, men det tyder på at fibre fra fuldkorn beskytter mere end fibre fra f.eks. frugt og grøntsager.

Risikoen for at udvikle tyk- og endetarmskræft mindskes med cirka 20 pct., hvis man spiser 75 gram fuldkorn om dagen. Det svarer nogenlunde til en portion havregryn og to skiver rugbrød, og det er den mængde, som de officielle danske kostråd anbefaler alle over 10 år at spise.

Kostfibre og specielt fuldkornsprodukter er gavnlige for sundheden, fordi de:

  • Begrænser virkningen af skadelige stoffer i kosten
  • Forbedrer tarmfunktionen
  • Fremmer følelsen af mæthed og derfor hindrer overvægt

En af teorierne går ud på, at kostfibre binder sig til skadelige stoffer, fortynder dem ved at øge vandindholdet i tarmen og får dem til at passere hurtigere gennem tarmsystemet.

Aspirin nedsætter risiko for tyktarmskræft – men anbefales ikke til generel forebyggelse

En lang række undersøgelser foretaget over de seneste 25 år har slået fast, at brug af aspirin (acetylsalicylsyre) mindsker risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen.

Flere resultater tyder på, at brug af aspirin hos patienter med tarmkræft også kan sænke risikoen for at dø af tarmkræft, men disse resultater er ikke entydige.

Desværre er aspirinbehandling forbundet med risiko for alvorlig mave-tarmblødning og i sjældne tilfælde også for hjerneblødning. Aspirin kan derfor ikke anbefales til generel forebyggelse af tarmkræft på nuværende tidspunkt. Læs mere:

Aspirin og tarmkræft

Start aldrig selv på at tage aspirin forbyggende uden aftale med egen læge

Aspirin kan give alvorlige bivirkninger, og risikoen for bivirkninger stiger med alderen. Derfor skal man aldrig selv starte med at tage aspirin som forebyggelse mod kræft. Tal altid først med din egen læge.

P-piller kan nedsætte risikoen for tyk- og endetarmskræft                    

P-piller lader til at have en beskyttende effekt mod at udvikle tarmkræft, livmoderkræft og kræft i æggestokkene.

I et mangeårigt opfølgningsstudie blev kvinder, der på et tidspunkt havde brugt kombinations p-piller, sammenlignet med kvinder, der aldrig havde anvendt p-piller. Resultaterne viste, at p-piller havde en beskyttende effekt mod at udvikle kræft i tyk- og endetarmskræft.

For tyk- og endetarmskræft og kræft i æggestokkene og livmoderen vedblev den beskyttende effekt i mere end 30 år efter kvinderne havde stoppet med at bruge p-piller.

Frugt og grøntsager beskytter måske

Der har tidligere været fokus på særligt frugt og grøntsager i forhold til forebyggelse af kræftsygdomme. Mens man tidligere mente, at frugt og grøntsager spillede en stor rolle, viser nyere og bedre forskning nu, at frugt og grøntsager ikke ser ud til at spille en meget stor rolle.

Dog ser det ud til, at personer, der spiser meget lidt frugt og grøntsager (under 200 gram om dagen), har en højere risiko for at udvikle tyktarmskræft. Samtidigt forebygger en kost rig på frugt og grøntsager overvægt, og overvægt er blandt risikofaktorerne for at udvikle tyktarmskræft.

Fisk beskytter måske

Nogle undersøgelser tyder på, at fisk nedsætter risikoen for at udvikle tyktarmskræft. Endnu er der dog ikke tilstrækkelig forskning til, at man kan påvise en overbevisende sammenhæng mellem fisk og tyktarmskræft.

Mælk, mejeriprodukter og tyk- og endetarmskræft

Mælk beskytter sandsynligvis mod udvikling af tyktarmskræft. Der er meget der peger på, at det især er calcium i mælk, som beskytter ved at binde skadelige stoffer. Det er formentlig især de magre mejeriprodukter, som beskytter mod tyktarmskræft. Læs mere:

Mælk og kræft


Alt om tyktarmskræft

Tyktarmskræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum

Del dine tanker og erfaringer i gruppen "Tarmkræft" på Cancerforum.


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende