Gå til sygdomsliste

Behandling af anden kræft i tyndtarmen

Kræft i tyndtarmen kan være forskellige typer kræft. Det kan f.eks. være neuroendokrine tumorer (NET), lymfeknudekræft eller forskellige typer sarkomer, som i sjældne tilfælde kan opstå i tyndtarmen. Behandlingen afhænger af den specifikke kræftsygdom.

Operation af kræft i den midterste og nederste del af tyndtarmen (jejenum og ileum)

Hvis det er muligt, vil lægerne fjerne kræftknuden ved en operation. Under operationen fjerner lægen knuden sammen med 1-2 cm rask væv omkring.

Mængden af ​​tarm, man skal have fjernet, afhænger af størrelsen og placeringen af kræften.

Man får også fjernet alle lymfeknuder i nærheden af kræften, da kræftceller kan have spredt sig dertil.

I nogle tilfælde er det nødvendigt også at få fjernet andre organer.

Hvis kræften er i den nederste del af tyndtarmen, vil man i nogle tilfælde få fjernet et stykke af tyktarmen.

Når kræften er fjernet, får man syet tarmen sammen igen. I sjældne tilfælde - hvis det ikke er muligt at sy tarmen sammen -  får man anlagt en ileostomi.

Ved en ileostomi føres tyndtarmen gennem bugvæggen og sys fast på huden. Afføringen kommer så ikke gennem tyktarmen, men tømmes ud i en stomipose på maven.

En ileostomi kan laves som midlertidig aflastning eller være permanent. Læs mere om stomi:

Stomi

Behandling af neuroendokrine tumorer (NET) i tyndtarmen

Behandling af NET i tyndtarmen er først og fremmest operation, hvis det er muligt.

Hvis det ikke er muligt at få fjernet al kræften ved operation, eller hvis man har spredning, får de fleste medicinsk behandling. Medicinsk behandling kan være:

  • Somatostatin-analoger
  • Alfa-interferon
  • Kemoterapi

Strålebehandling med isotoper kan også være en behandlingsmulighed ved NET i tyndtarmen. Læs mere:

Behandling af NET i tyndtarmen

Kemoterapi ved lymfeknudekræft i tyndtarmen

Hvis kræftknuden viser sig at være lymfeknudekræft, kan behandlingen være kemoterapi. Behandling af Non-Hodgkin lymfom afhænger af undertypen af lymfom.

Behandling af Non-Hodgkin lymfom bestemmes ud fra følgende forhold:

  • Hvilken type lymfom det er, hvilke symptomer sygdommen eventuelt har givet, hvor meget den har spredt sig og resultatet af blod- og vævsprøver
  • Om man har andre sygdomme, ens alder og ens almene velbefindende (performance status)
  • Om sygdommen kan helbredes, eller om en god virkning kan opnås, uden at egentlig helbredelse er mulig

Lægerne planlægger behandlingen på baggrund af disse forhold. Læs mere:

Non-Hodgkin lymfom

Behandling af bløddelssarkom i tyndtarmen

Bløddelssarkomer - uanset type - behandles først og fremmest med operation. Læs mere:

Behandling af bløddelssarkomer

Immunterapi ved GIST i tyndtarmen

Hvis tyndtarmskræften er af typen sarkom kaldet GIST (Gastrointestinal Stromal Tumor), er operation også her den mest almindelige behandling.

Hvis operation ikke er muligt, bliver man tilbudt behandling med stoffet imatinib, der kan bremse kræftcellernes vækst.

Imatinib er en såkaldt protein-tyrosinkinasehæmmer, der virker ved at blokere bestemte enzymer (tyrosinkinaser), der får kræftcellerne til at vokse. Imatinib hæmmer altså kræftcellernes vækst.

Behandlingen er en type immunterapi, som virker ved at påvirke de basale processer bag kræftens udvikling. Princippet er at hæmme de signalstoffer, der er nødvendige, for at kræften kan vokse. 

Stoffet sunitinib (Sutent®) er en anden proteinkinasehæmmer, der kan være en mulighed hvis:

  • Man ikke kan blive opereret og/eller
  • Sygdommen har spredt sig til andre organer trods behandling med imatinib
  • Man ikke tåler behandling med imatinib

Sunitinib-behandling af GIST i fremskredent stadium udskyder forværring af sygdommen. Læs mere:

Behandling af GIST


Læs alt om behandling af kræft i tyndtarmen:

Behandling af tyndtarmskræft

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende