- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Behandling af Waldenströms makroglobulinæmi
Behandlingen af Waldenströms makroglobulinæmi består oftest af kemoterapi i kombination med antistofbehandling. Der er også andre muligheder, bl.a. immunterapi. Læs mere her:
Symptomer på Waldenströms makroglobulinæmi
Hvis sygdommen udvikler sig, vil det ofte vise sig ved en langsomt faldende blodprocent. Man kan opleve træthed, bleghed, og at man hurtigere bliver forpustet ved anstrengelser, som at gå på trapper og ved motion.
Information om kræft og coronavirus
Her finder du viden og gratis rådgivning om kræft og coronavirus:
Diagnose af Waldenströms sygdom
Diagnosen Waldenströms makroglobulinæmi kan først stilles, hvis en blodprøve og knoglemarvsundersøgelse har vist, at der er kræftceller til stede.
Undersøgelser ved Waldenströms makroglobulinæmi
Ved mistanke om Waldenströms makroglobulinæmi får man taget blod- og urinprøver, og man får undersøgt knoglemarv og foretaget scanning.
Årsager til Waldenströms makroglobulinæmi
Årsagen kendes ikke. Der er en lidt øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis en person i den nærmeste familie har den. Læs mere om mulige årsager:
At leve med Waldenströms makroglobulinæmi
Alvorlig sygdom påvirker ens hverdag og kan føre mange tanker og følelser med sig. Læs her om reaktioner, familieliv og arbejde – og find gode råd til kost og motion.
Kontrol efter Waldenströms makroglobulinæmi
Efter behandling kommer man i et kontrolforløb. Ved kontrolbesøgene taler man med en læge, bliver undersøgt og får taget blodprøver.
Årsager til Waldenströms makroglobulinæmi
Årsagen kendes ikke. Der er en lidt øget risiko for at udvikle sygdommen, hvis en person i den nærmeste familie har den. Læs mere om mulige årsager:
Mere viden om Waldenströms makroglobulinæmi
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om Waldenströms makroglobulinæmi.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen: