Symptomer på Waldenströms makroglobulinæmi
Waldenströms makroglobulinæmi kan blandt andet give symptomer som træthed, åndenød, svimmelhed, hovedpine, tågesyn og føleforstyrrelser.
Hvad er årsagen til symptomerne?
Hos personer med Waldenströms sygdom laver kroppen for mange LP-celler. LP-celler er B-lymfocytter, som er på vej til at blive antistofproducerende plasmaceller. Det er disse celler, der er kræftcellerne ved Waldenströms makroglobulinæmi.
LP-cellerne laver et antistof (immunglobulin) af typen IgM, kaldet M-komponenten. Det kan være uden betydning, men det kan også ødelægge de røde blodlegemer eller blodpladerne (hæmolyse eller ITP), give betændelse i blodkarrene (vaskulitis) eller føre til, at blodet bliver for tykt (hyperviskocitet).
Kræftcellerne samler sig i knoglemarven, hvor de kan tage pladsen fra de normale knoglemarvsceller. Det kan give for få røde blodlegemer (anæmi) eller for få blodplader (trombocytopeni).
Nedsat blodprocent og blodpladetal
Hvis sygdommen udvikler sig, vil man ofte få en langsomt faldende blodprocent, som kan vise sig ved tiltagende træthed, bleghed, og at man hurtigere bliver forpustet ved anstrengelser som at gå på trapper og ved motion.
Det skyldes, at knoglemarvens normale celler ikke kan få plads til at danne de nødvendige blodceller. Det kan også få blodpladetallet til at falde, men dog sjældent så meget, at det giver alvorlige blødningssymptomer.
En meget høj IgM værdi i blodet kan give øget blødningstendens, uden at blodpladetallet nødvendigvis er nedsat. Årsagen er, at M-komponenten ’fanger’ blodpladerne inde i blodstrømmen. Det betyder, at man nemmere får næseblod, røde pletter og blå mærker.
Vægttab og feber
Feber og vægttab kan også ses ved mere fremskreden sygdom. Feber kan opstå på grund af infektion. Infektion kan skyldes mangel på de normale hvide blodlegemer efter kemoterapi. Det kan også skyldes mangel på de normale antistoffer, der skal beskytte mod infektion.
Waldenströms sygdom giver nogle gange en nedsat evne til at danne normale antistoffer. Både hvis man hyppigere får infektioner, eller hvis man har feber uden kendt grund, er det vigtigt hurtigt at blive vurderet af en læge. Det er det, fordi man i mange tilfælde bør have antibiotika for at forhindre en infektion i at blive alvorlig.
Symptomer på tykt blod
Det IgM antistof (også kaldes M-komponenten), som LP-cellerne (kræftcellerne) producerer, kan være til stede i så store mængder i blodet, at blodplasmaet bliver mere tyktflydende end normalt. Det kan give:
- nervebetændelse (påvirkning af nerverne)
- tågesyn
- svimmelhed
- hovedpine
- åndenød
Symptomerne skyldes nedsat gennemstrømning af blodet i de små blodkar i øjets nethinde, i hjernen (og nervevæv generelt) samt i lungerne.
I sjældne tilfælde kan det medføre forvirring (konfusion) på grund af dårlig blodgennemstrømning i hjernen.
En blodprøve kan måle, om blodplasmaet er ved at blive så tyktflydende, at det kan give symptomer (såkaldt hyperviskositet).
Forstørrede lymfeknuder, milt eller lever
Kræftcellerne i knoglemarven kan hos cirka 20-25 pct. også brede sig til lymfeknuderne og milten (og i meget sjældne tilfælde i leveren). Det kan medføre hævede lymfeknuder og en forstørret milt.
En forstørret milt kan give en følelse af trykken eller ubehag i maven. I sjældne tilfælde kan en forstørret milt medføre faldende blodprocent, fordi de røde blodlegemer bliver nedbrudt i milten (hæmolyse).
Føleforstyrrelser (nervebetændelse)
Antistoffet IgM kan bindes til nervetråde og give føleforstyrrelser. Symptomerne starter ofte som snurrende fornemmelser i fødder og underben. Det kan også give rysten på hænderne.
I nogle tilfælde bliver nervepåvirkningen så kraftig, at de nervetråde, som regulerer vores musklers aktivitet (de motoriske nervetråde), også bliver påvirket. Det vil give nedsat muskelkraft i ben og arme.
Nervepåvirkning med føleforstyrrelser ses hos op mod 20 pct af personer med Waldenströms makroglobulinæmi. Symptomerne kan være så generende, at de skal behandles - selv om sygdommen måske ikke ellers kræver behandling.
Desværre er det ikke altid muligt at behandle nervebetændelsen effektivt med lægemidler rettet mod Waldenströms sygdom. Det er dog i mange tilfælde muligt at dæmpe symptomerne ved hjælp af træning/fysioterapi og smertestillende midler, så hverdagen bliver mere tålelig.
Gør en forskel for kræftsagen
Som medlem af Kræftens Bekæmpelse er du er med til at sikre banebrydende forskning, forebyggelsesindsatser og støtte til alle, der er berørt af kræft. Vi tilbyder forskellige typer medlemskab, så du kan støtte på den måde, der passer dig.
Bliv medlemVil du være frivillig?
Fantastiske events, politiske indsatser og støtte til mennesker berørt af kræft. Kræftens Bekæmpelses frivillige laver mange slags arbejde, men alle har de det til fælles, at de gør en forskel for kræftsagen.
Bliv frivillig