Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lægemidlet bortezomib, som ofte bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose), kan også bruges til behandling af Waldenströms sygdom. Det er et celledræbende middel af typen proteasomhæmmer, der gør, at kræftcellerne ikke kan dele sig - og derfor dør.
Bortezomib kan bruges enten alene eller i kombination med rituximab, binyrebarkhormon (prednisolon) og kemoterapi (bl.a. cyclophosphamid og i nogle tilfælde bendamustin).
Bortezomib menes at kunne give en særlig hurtig effekt på kræftcellernes dannelse af IgM, hvilket kan udnyttes, hvis IgM-værdien er så høj, at det giver symptomer. I sådanne tilfælde vil lægen også kunne tilbyde udskiftningstransfusion (plasmaferese), hvor patientens blodplasma (den væske, som blodlegemerne flyder i) udskiftes med plasma fra bloddonorer.
Den samlede behandlingsvarighed med bortezomib vil ofte være et halvt år, og som regel kan behandlingen gennemføres ambulant (hvor man ikke behøver at blive indlagt på sygehuset), uden at livskvalitet forringes væsentligt. Ved regelmæssig kontrol af blodprøver kan lægen vurdere, hvor godt sygdommen er bragt i ro.
Andre lægemidler, der bruges til behandling af sygdommen myelomatose som thalidomid og revlimid, har ofte skuffende virkning ved Waldenströms makroglobulinæmi, men kan dog bruges i specielle tilfælde.
De nye kombinationsbehandlinger giver større chance for effekt, men kan også give flere bivirkninger.
Carfilzomib og Ixazomib er nye proteasomhæmmere med en virkningsmåde, som ligner kemoterapistoffet bortezomibs. Carfilzomib giver ikke så stor risiko for nervepåvirkning som bortezomib, men medicinen er vanskeligere at indføre, da den skal gives i blodåre i stedet for i huden. Ixazomib er tabletbehandling, der fortsat er under klinisk afprøvning.
Idelalisib og BCL-2-hæmmeren ABT-199 (venetoclax) hæmmer også på hver deres måde den motor, der driver sygdommen, og er under afprøvning i kliniske forsøg. De forventes at være tilgængelige inden for en 3-5-årig periode.
Kombinationsbehandlinger med biologiske stoffer, som ikke er kemoterapi, forventes afprøvet som forsøgsbehandling i Danmark i løbet af 2022.
Sidst ændret:23.11.2021
Overlæge Lars Munksgaard, Dansk Lymfom Gruppe (DLG)
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17