Gå til sygdomsliste

Symptomer på Waldenströms makroglobulinæmi

Symptomer på Waldenströms makroglobulinæmi kan være træthed, bleghed, at man hurtigere bliver forpustet, øget blødningstendens, tågesyn, svimmelhed, hovedpine og åndenød.

Ikke altid symptomer

Waldenströms makroglobulinæmi kan holde sig stabil uden at give symptomer, og derfor kan der ikke være behov for behandling i flere år.

Hos patienter med Waldenströms sygdom laver kroppen for mange LP-celler. LP-celler er B-lymfocytter, som er på vej til at blive antistofproducerende plasmaceller. Det er disse celler, der er kræftcellerne ved Waldenströms makroglobulinæmi.

LP-cellerne laver et antistof (immunglobulin) af typen IgM kaldet M-komponenten. Det kan være virkningsløst, men det kan også ødelægge de røde blodlegemer (hæmolyse), give blodkarsbetændelse (vaskulitis) eller føre til, at blodet bliver for tykt (hyperviskocitet).

Kræftcellerne samler sig i knoglemarven, hvor de kan overtage kontrollen over de normale knoglemarvsceller. Det kan give nedsat blodprocent (anæmi) eller nedsat blodpladetal (trombocytopeni).

Blodmangel og nedsat blodpladetal

Hvis sygdommen udvikler sig, vil man ofte få en langsomt faldende blodprocent, som kan vise sig ved tiltagende træthed, bleghed, og at man hurtigere bliver forpustet ved anstrengelser som at gå på trapper og ved motion.

Det skyldes, at knoglemarvens normale celler ikke kan få plads til at danne de nødvendige blodceller. Det kan også få blodpladetallet til at falde, men dog sjældent så meget, at det i sig selv giver alvorlige blødningssymptomer.

En meget høj IgM værdi i blodet kan give øget blødningstendens, uden at blodpladetallet nødvendigvis er nedsat. Årsagen er, at M-komponenten ’fanger’ blodpladerne inde i blodstrømmen. Det betyder, at man nemmere får næseblod, røde pletter og blå mærker.

Vægttab og feber ses sjældent ved Waldenströms makroglobulinæmi

Feber og vægttab kan dog også optræde ved mere fremskreden sygdom. Feber kan opstå på grund af infektion. Infektion kan skyldes mangel på de normale hvide blodlegemer efter kemoterapi. Det kan også skyldes mangel på de normale antistoffer, der skal beskytte mod infektion.

Waldenströms sygdom giver nogle gange en nedsat evne til at danne normale antistoffer. Både hvis man lettere får infektioner, og hvis man har feber uden kendt grund, er det vigtigt hurtigt at blive vurderet af en læge. Det er det, fordi man eventuelt skal have antibiotika for at forhindre en infektion i at blive alvorlig.

Kvinde sidder hos læge

Det er ikke sikkert, det er symptomer på kræft, men du bør blive tjekket af din læge.

Tågesyn, nedsat hørelse, hovedpine og åndenød fordi blodplasmaet bliver tyktflydende

Det IgM antistof (også kaldes M-komponenten), som LP-cellerne (kræftcellerne) producerer, kan optræde i så stor mængde i blodet, at blodplasmaet bliver tyktflydende. Det kan give nervebetændelsesgener, tågesyn, svimmelhed, hovedpine og åndenød.

Symptomerne skyldes nedsat gennemstrømning af blodet i de små blodkar i øjets nethinde, i hjernen (og nervevæv generelt) samt i lungerne. I sjældne tilfælde kan det medføre forvirring (konfusion) på grund af dårlig blodgennemstrømning i hjernen. Det kan måles i en blodprøve, om blodplasmaet er ved at blive så tyktflydende, at det kan give symptomer (såkaldt plasmaviskositet).

Forstørrede lymfeknuder, milt eller lever

Kræftcellerne i knoglemarven kan hos cirka 20-25 pct. også brede sig i lymfeknuderne og milten (og i meget sjældne tilfælde i leveren).

Det kan medføre forstørrede lymfeknuder og milt. En forstørret milt kan give fornemmelser af trykken i maven. I sjældne tilfælde kan en forstørret milt bevirke faldende blodprocent, fordi de røde blodlegemer ødelægges i milten (hæmolyse).

Føleforstyrrelser (nervebetændelse)

Antistoffet IgM kan bindes til nervetråde og give føleforstyrrelser. De starter ofte som snurrende fornemmelser i fødder og underben. Det kan også give rysten på hænderne.

I nogle tilfælde bliver nervepåvirkningen så kraftig, at de nervetråde, som regulerer vores musklers aktivitet (de motoriske nervetråde), også bliver påvirket. Det vil give nedsat kraft i ben og arme.

Nervepåvirkning med føleforstyrrelser ses hos op mod 20 pct. af patienterne. Symptomet kan være så generende, at de skal behandles. Også selvom sygdommen måske ikke ellers kræver behandling.

Alt om Waldenströms makroglobulinæmi

Waldenströms makroglobulinæmi - forside

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende