Senfølger efter kræft påvirker patientgrupper på tværs af sygdomme, og behandlingen kan involvere en række indsatser fra forskellige faggrupper. DCCC sætter sammen med forskningsledere fra de nationale senfølgecentre fokus på senfølger med et populærvidenskabeligt foredrag den 27. august.

Patientforeninger, klinikere, forskere og administratorer i sundhedsvæsenet var mødt op den 17. december 2019 for at drøfte, hvordan vi kan sætte mere fokus på senfølger efter kræft og hjælpe patienterne bedre i efterforløbet på tværs af sektorer.

Mange kræftpatenter oplever utilstrækkelig opfølgning på deres kræftforløb, og mange savner hjælp til fysiske og psykiske følger af sygdommen. Hver femte kræftpatient oplever at stå alene med en del af ansvaret for deres opfølgningsforløb, som de mener, at sundhedsvæsenet burde have haft. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse offentliggør i dag.

Kræftpatienterne i et pilotprojekt fra Frederikshavn Kommunes kræftrehabilitering og Senfølgerforeningen efterlyser viden om senfølger tidligere i kræftforløbet – gerne allerede imens de stadig er tilknyttet sygehuset. Projektet peger også på, at det er svært for kræftpatienterne at navigere i det kommunale system i forbindelse med f.eks. sygemelding og beskæftigelsessituation, og at der mangler forståelse for omgivelserne i forbindelse med senfølger og deres konsekvenser.

Det nystartede forskningsprojekt ALL-STAR vil blandt andet undersøge de faktorer, der kan have betydning for omfanget af senfølger hos tidligere leukæmipatienter.

Risikoen for at dø af kræft er mindre end for fem år siden, viser nyt studie, der ser på kræftudviklingen i Europa. Også herhjemme går det den rigtige vej. Kræft er blevet en sygdom, man i højere grad overlever og lever med. Derfor er det så vigtigt at styrke efterbehandlingen og rehabiliteringen, siger formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.

Smerter, ubehag og andre symptomer kan sagtens være helt ufarlige. Alligevel bør symptomerne vendes en ekstra gang af sundhedspersonalet, hvis patienten tidligere har haft kræft. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse viser nemlig, at tidligere kræftpatienter har større risiko for at få andre sygdomme senere i livet.

Der kan være hjælp at hente i kosten for de patienter, der kæmper med senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Det mener Mette Borre, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital og til daglig rådgiver tidligere kræftpatienter om deres kost.

I 2019 gennemfører Kræftens Bekæmpelse endnu en national spørgeskemaundersøgelse af kræftpatienters oplevelser af deres møde med sundhedsvæsenet. Svarene skal bruges til at pege på områder i kræftforløbet, der skal styrkes til gavn for fremtidens kræftpatienter og har blandet andet fokus på senfølger.

Det nationale britiske forskningsinstitut for kræft har netop udgivet en liste over de ti vigtigste forskningsprioriteter for arbejdet med patienter, der lever med senfølger.

Vejle Sygehus har åbnet en ny senfølgeklinik for kræftoverlevere, der døjer med efterreaktioner som eksempelvis smerter, fordøjelsesbesvær og søvnløshed efter deres behandlingsforløb.

Det nye samarbejde DCCC PRO vil dele erfaringer med at indsamle patientrapporterede oplysninger fra danske kræftpatienter.