I 2018 fik Henrik Randløv Jørgensen kræft i tungen. Det blev begyndelsen på et år med kræftbehandling ad to omgange. Hårdest var strålebehandlingerne, som skal forebygge tilbagefald, og som var smertefulde og ubehagelige. I dag er kræften væk, men Henrik lever fortsat med senfølger.

Onsdag d. 28. september 2022 løb Seminar om Senfølger af stablen i flotte rammer på Hindsgavl Slot.

To kortlægninger anbefaler øget samarbejde mellem sygehuse, kommuner og almen praksis for at sikre mere sammenhæng i kræftrehabiliteringen. Kræftens Bekæmpelse ønsker nationale kvalitetsstandarder.

Diabetes som senfølge efter kræft: Mennesker med kræft har større risiko for efterfølgende at få diabetes, konstaterer et nyt studie, der er udført i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen, Det Nationale Forskningscenter for senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE) på Rigshospitalet og København Universitet. Studiet konkluderer desuden, at de personer, som har kræft og efterfølgende får diabetes dør tidligere end kræftpatienter uden diabetes.

DEBAT: Snart er der ikke flere penge til at drive Aarhus Universitetshospitals Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne, og det er dybt kritisabelt. Finansieringen af senfølgeklinikker synes tilfældig, og der er store forskelle på, hvordan de enkelte regioner varetager deres ansvar i forhold til udredning, behandling og dokumentation af senfølger efter kræft, skriver Charlotte Hammer, næstformand for Senfølgerforeningen.

Omkring 40.000 mennesker i Danmark lever med eller efter tyk- og endetarmskræft – mange af dem med forskellige senfølger efter sygdommen og behandlingen. Derfor er det en god nyhed, at der nu for første gang offentliggøres kliniske retningslinjer for, hvordan man bedst behandler patienter med senfølger efter tyk- og endetarmskræft. Kræftens Bekæmpelse har støttet arbejdet.

Børn, der overlever knoglekræft af typen osteosarkom eller Ewings sarkom, har risiko for at udvikle senfølger op til 30 år efter at de er færdigbehandlet for kræft. Det viser en stor nordisk undersøgelse af forskere fra Kræftens Bekæmpelse, som kortlægger senfølger i denne gruppe af patienter. Forskerne håber, at den nye viden kan bruges til at skabe større fokus på tidlige tegn på senfølger, selv mange år efter afsluttet behandling.

Lymfødem er en ubehagelig bivirkning af kræftbehandling. Men den kan forebygges for de fleste med systematisk opfølgning, viser forskning, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Ny forskning skal vise, hvordan man gør det bedst.

Et nyt stort forskningsprojekt – SEQUEL-undersøgelsen – skal give ny viden om kræftoverleveres livskvalitet og senfølger, og hvordan senfølgerne kan forebygges og behandles.

Klinik for Senfølger til Kræft på Odense Universitetshospital skal hjælpe patienter i Region Syddanmark med komplekse og uafklarede senfølger efter kræft.

Højere levealder, bedre behandling og tidligere opsporing betyder, at flere lever med eller efter en kræftdiagnose. I 2020 var det 362.533 mennesker i Danmark. Det er 43 pct. flere end i 2011.

Fredag d. 6. maj indbyder Det Nationale Forskningscenter for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne fagfolk og beslutningstagere til symposium på Aarhus Universitetshospital