Conni står alene med senfølger efter kræft
Under kræftbehandlingen var alt tilrettelagt og planlagt. Der var klarhed over, hvad der skulle ske. Men bagefter er man overladt til sig selv. Sådan oplevede Conni det, da hun afsluttede sin brystkræftbehandling i juli 2019.
Hun måtte derfor selv opsøge hjælp til de senfølger, der har ændret hendes hverdag. Hør Conni fortælle sin historie i videoen.
"Du skal opsøge mange ting selv. Og det skal du - i det hele taget har jeg opsøgt alle tingene selv! Det kræver altså noget at være syg, faktisk!" - Conni
HJÆLP TIL SENFØLGER
På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du læse mere om senfølger, og hvad du kan gøre for at håndtere dem.
Senfølgerforeningen er en landsdækkende patientforening, der arbejder for at fremme kendskabet til og forståelsen for senfølger hos kræftbehandlede. På deres telefonlinje kan man få hjælp og rådgivning om senfølger. Læs mere på Senfølgerforeningens hjemmeside eller ring til Senfølgerlinjen på telefon 40 44 78 48
Kræftlinjen: Har du spørgsmål om senfølger efter kræft eller brug for rådgivning og støtte, kan du kontakte Kræftlinjen på telefon 80 30 10 30. Her taler eller skriver du med professionelle rådgivere.
På hjemmesiden Taghaandom.dk kan arbejdsgivere få hjælp til at håndtere kræft på arbejdspladsen – bl.a. til hvordan man bedst støtter en medarbejder med senfølger, der vender tilbage til arbejde.