Kostråd fra diætist kan afhjælpe mave-/tarmproblemer efter kræft i bækkenorganerne
Senfølger i form af mave-/tarmproblemer skyldes, at behandling af kræft med operation, strålebehandling, og/eller kemoterapi kan medføre skader på organerne i bækkenet. Typen af mave-/tarmproblemer afhænger af, hvilken kræftform patienten er behandlet for. Problemerne kan være alt fra generende, tynde og hyppige afføringer til forstoppelse, luftdannelse og oppustethed. I nogle tilfælde kan kostændringer dog afhjælpe problemerne.
En klinisk diætist kan vejlede i at sammensætte den rette ernæring ved senfølger efter behandling for kræft. I de fem korte videoer nedenfor kan du høre klinisk diætist Mette Borre fra Aarhus Universitetshospital fortælle om, hvordan kosten kan sammensættes, så man bedst muligt mindsker gener fra mave-/tarmsystemet.
1. Tolerancen overfor bestemte fødevarer kan ændres af en kræftsygdom
2. Tilbud om hjælp fra klinisk diætist på Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne
3. Hvilke sunde grøntsager kan man fortsat spise, hvis man har senfølger? Og hvilke kan være en udfordring?
4. Om fløde, mælk og kød: Fødevarer, der ikke er gode at spise, hvis man har senfølger efter kræftbehandling.
5. Næring og nydelse: At sammensætte en kost, der tilgodeser begge dele
LÆS MERE
Læs mere om Mette Borres arbejde med kost til tidligere kræftpatienter her
Find gode råd til kost efter kræftbehandling i bækkenorganerne i senfølgeklinikkens pjece
Læs mere om tarmproblemer i Senfølgeklinikkens pjece her eller på klinikkens hjemmeside