Kræftpatienter står alene med seksuelle problemer
Godt en fjerdedel af alle kræftpatienter oplever, at de under eller efter kræftbehandlingen får behov for hjælp til at håndtere problemer med sex- og samliv. Desværre oplever hele 79 pct.,, at de ikke får den nødvendige hjælp. Det viser Barometerundersøgelsen 2017 fra Kræftens Bekæmpelse, hvor over 5000 kræftpatienter har svaret på spørgsmål om deres behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet under udredning og behandling.
- Det er en stor fejl, når der fra Sundhedsvæsenets side ikke bliver spurgt mere ind til sex- og samliv og efterfølgende taget hånd om de problemer, patienterne har. Den mangelfulde opmærksomhed betyder, at 8 ud af 10 af de mange kræftpatienter, som har et behov for at få hjælp, kunne have et bedre og mere helt liv end dét, de har i dag, siger Laila Walther, afdelingschef for Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse.
Kræft giver ofte seksuelle senfølger
En kræftsygdom påvirker ofte sex- og samliv i en eller anden grad, enten i en periode eller varigt. Det kan være angst, træthed eller utilpashed, der gør, at intimitet og sexliv bliver udfordret eller går i stå. Eller det kan være senfølger af kræftbehandlingen, der påvirker seksualitet og parforhold. For nogle er problemerne markante. For eksempel er rejsningsproblemer en almindelig følge af en operation for prostatakræft, mens kvinder, der behandles for kræft i underlivsområdet ofte lider af tørre og smertefulde slimhinder i skeden. Patienter som har fået stomi eller på anden vis har en ændret krop eller kropsfunktion kan også opleve, at det har store konsekvenser for intimitet og seksualitet. Fysioterapeut, cand.scient.san. og master i sexologi Helle Nygaard Gerbild har i en årrække rådgivet kræftpatienter om seksuelle problemstillinger i Kræftrådgivningen i Odense. Hun fortæller:
- Der er særligt nogle kræftpatienter, som sundhedssystemet ikke gør nok for i dag. Det er for eksempel kvinder med kræft i underlivet og mænd med prostatakræft. De kommer til os med en oplevelse af, at de ikke er blevet forberedt på følgerne. Eller at de har fået stillet i udsigt at, der kan gøres noget ved følgerne, men at de sundhedsprofessionelle så ikke tager initiativ til at følge op på de seksuelle problematikker efter kræftbehandlingen.
Når noget ikke er en skal-opgave, vil det altid få andenprioritet i et system, hvor der er pres på ressourcerne. Derfor vil det være godt, hvis seksualiteten blev omfattet af de kliniske retningslinjer, så der ikke er tvivl om, at det her er noget, vi skal omkring i forbindelse med en kræftbehandling.
Helle Nygaard Gerbild, fysioterapeut, cand.scient.san. og master i sexologi
Manglende hjælp er ikke nyt
Desværre er det ikke nyt, at kræftpatienter ikke får den nødvendige hjælp på dette område. I Barometerundersøgelsen 2013 svarede knap 62 % af de kræftpatienter, der havde behov for hjælp til problemer med sex- og samliv, at de slet ikke eller kun i mindre grad fik hjælp.
Helle Nygaard Gerbild forklarer, at der kan være flere grunde til at behovet for hjælp ikke imødekommes. Dels kan seksualitet være svært for både sundhedspersonale og patienter at tale om, fordi det kan føles for privat. Dels mangler sundhedspersonalet ofte tid med patienten og viden om seksuelle senfølger, og hvad der kan afhjælpe dem. Og dels er det primære fokus for sundhedspersonalet af gode grunde kræftsygdommen.
- Når noget ikke er en skal-opgave, vil det altid få andenprioritet i et system, hvor der er pres på ressourcerne. Derfor vil det være godt, hvis seksualiteten blev omfattet af de kliniske retningslinjer, så der ikke er tvivl om, at det her er noget, vi skal omkring i forbindelse med en kræftbehandling. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at ressourcerne også følger med, og at personalet klædes på med en god basisviden inden for netop deres kompetencefelt, siger Helle Nygaard Gerbild.
Viden og fælles retningslinjer
Manglende hjælp til seksuelle problemer kan have store konsekvenser for patientens livskvalitet. Ikke mindst kan den manglende italesættelse fra sundhedspersonalets side gøre, at kræftpatienten føler sig alene med problemerne.
- Det er ikke alle, der får en bedre seksuel funktion af at få hjælp. Men de får til gengæld en bedre forståelse for, hvorfor og hvordan problemerne er opstået, og ikke mindst, at seksuelle problemer i forbindelse med en kræftsygdom er meget almindeligt. Og det gør, at det bliver lettere at leve med, så man kan fokusere på at udnytte det potentiale, man har i sit parforhold, siger Helle Nygaard Gerbild.
Laila Walther, afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse, er enig i, at det vil være et væsentligt skridt i den rigtige retning, at få en større opmærksomhed på seksualitet i de kliniske retningslinjer.
- Det er også vigtigt, at alle omkring en patient – både sundhedspersonalet på sygehuset og egen læge – blive langt mere opmærksomme og opsøgende i forhold til at få talt om sex- og samliv, og om hvad der kan gøres ved det, hvis patienten har problemer. Kræftpatienter skal ikke opleve, at de står alene med at håndtere så voldsomme følger, siger Laila Walther.
Rådgivning og støtte hos Kræftens Bekæmpelse
Du er altid velkommen til at kontakte Kræftens Bekæmpelse, som har professionelle rådgivere, netværksgrupper og aktiviteter for kræftpatienter og pårørende i hele landet:
- Ring til Kræftens Bekæmpelses gratis telefonrådgivning Kræftlinjen på 80 30 10 30 eller skriv på cancer.dk/chat, hvis du har brug for rådgivning. Her sidder professionelle rådgivere klar til at tale eller skrive med dig
- Du kan få rådgivning og møde andre med kræft inde på livet i kræftrådgivninger landet over. Alle tilbud er gratis. Find nærmeste kræftrådgivning på cancer.dk/raadgivning
- Cancerforum.dk er et online forum, hvor kræftpatienter og pårørende kan møde andre i samme situation og dele tanker og erfaringer om livet med kræft
- Ung Kræft har netværksgrupper og aktiviteter særligt for dig, der er under 40 år. Se mere på ungkraeft.dk eller ring på 35 25 74 72
Læs også:
Lars var uovervindelig - indtil kræften ændrede alt
Ekspert: Seksualitet kan hjælpe kræftramte med at genfinde livskvaliteten