Gå til sygdomsliste

Livet med protese

Efter en amputation får du en protese efter et par måneder. Du kan leve et aktivt liv med protese og komme til at gå, løbe og dyrke sport.

Det er som regel den afdeling, hvor du er blevet behandlet, som sørger for, at du får en protese. 

Når du skal have en protese, får du taget mål af en bandagist, så protesen kommer til at passe korrekt. Det kan tage flere uger at fremstille protesen. I ventetiden er det muligt at låne en midlertidig protese, så du kan komme i gang med genoptræningen. 

Bevilling af protese

Din kommune betaler for din protese. Du kan få hjælp på hospitalet til at ansøge kommune om din første protese. Når du senere skal have fornyet eller repareret din protese, skal du selv ansøge kommunen.  

Du har mulighed for selv at vælge den bandagist, du ønsker skal fremstille din protese, selvom kommunen henviser dig til en anden. Kommunen skal i så fald refundere prisen med et beløb svarende til udgiften hos kommunens egen leverandør.

Protesen fremstilles i de fleste tilfælde med henblik på almindelig gang, men det er også muligt at få fremstillet specialproteser til sport. Du har ret til én protese og til reparation/udskiftning i fornødent omfang, men du har ikke krav på en ekstra protese som reserve til eksempelvis sport. Du har dog mulighed for at ansøge kommunen om en ekstra protese.

Forskellige former for benproteser

Sædvanligvis fastgøres protesen til benet, ved at benenden placeres i et specielt fremstillet hylster. Det er også muligt at fastgøre protesen med en skrue, der sidder fast i knoglen, og som stikker ud gennem huden. Når protesen sidder fast på knoglen, kaldes den en osteointegreret protese.

Osteointegreret protese giver en række fordele i form af bedre fornemmelse af protesen og mulighed for at få protese, selv om benenden er meget kort. På den anden side er der risiko for infektion, og den fysiske aktivitet skal nedsættes. Den fysiske aktivitet ved en sædvanlig protese har kun de begrænsninger, som du selv føler.

Kroniske smerter

I nogle tilfælde kan en operation resultere i kroniske smerter. Lægerne ved ikke præcis hvorfor, men overskæringen af små nerver og små forskydninger i vævet samt et lidt ændret muskeltræk efter operationen kan være en medvirkende årsag.

Hos de fleste mennesker vil der ske en tilpasning, men enkelte kan efterhånden udvikle kroniske smerter. Det er mest udtalt ved meget omfattende operationer og er et særlig kendt fænomen efter amputation (fantomsmerter).

Kroniske smerter kan desværre være vanskelige at behandle.

Fantomsmerter (smerter fra en legemsdel, man har mistet)

Smerter, der føles som om, de kommer fra den manglende legemsdel, kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter optræder i større eller mindre omfang hos omkring 70 pct.af alle, der har fået foretaget en amputation. 

Smerten aftager som regel gradvist, men 5-10 pct. vedbliver at have stærke smerter. 

Lægerne kender ikke mekanismen bag udviklingen af fantomsmerter, men man ved, at der efter amputation sker en række ændringer i nervesystemet.

Behandling af fantomsmerter

Fantomsmerter er vanskelige at behandle. Flere typer medicin virker mod fantomsmerter, men effekten hos den enkelte varierer. Den smertestillende medicinske behandling må derfor tilpasses individuelt. Læs mere om fantomsmerter og mulige behandlinger:

Medicinsk behandling ved fantomsmerter

Spinal cord-stimulation ved fantomsmerter

Elektrisk stimulation af rygmarven kan være en mulig behandling, men metoden er ikke standardbehandling i Danmark. Stimulationen kommer fra en pulsgenerator, der er indopereret under huden, til en eller flere elektroder i rygmarven. Du kan så med en fjernbetjening selv tænde og slukke for stimulationen og ændre intensiteten.

Mekanismen bag spinal cord-stimulation er ukendt.

Læs mere:

Specielt til unge amputerede

Aktive Unge Amputerede i Odense kæmper for benamputeredes ret til at dyrke sport og har udstyr til at stå på snowboard, ski, at kitesurfe og snorkle.

Aktive Unge Amputerede

Oversigt over hjælpemidler

Hjælpemiddelbasen indeholder oplysninger om hjælpemidler og danske forhandlere af hjælpemidler.

Hjælpemiddelbasen

Læs alt om bløddelssarkomer

Bløddelssarkomer – forsiden

 

Rådgivning

To kvinder taler sammen i rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Cancerforum.dk

Del dine tanker og erfaringer i gruppen 'Bløddelssarkomer' på Cancerforum.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende